Læsetid: 4 min.

Farver og striber

Forlaget Fahrenheit har specialiseret sig i unge danske talenters tegneserier, men hverken tegnere eller forlag kan leve af det
7. august 2001

Tegneserier
»Tegneserien er the nigger of the world!« Paw Mathiasen slår et grin op, mens han parafraserer den berømte John Lennon/Yoko Ono-sang Woman Is the Nigger of the World fra 1971.
Han fortsætter: »Jeg skal være den første til at indrømme, at 90 procent af alle tegneserier er noget lort. Men der er stadig mange fordomme om mere populære genrer som fantasy, science fiction og tegneserier.«
Paw Mathiasen, som læserne kender som rock- og tegneserieanmelder i Informations spalter, elsker tegneserier. Og i de 21 år, der er gået siden, han i en alder af 13 år begyndte at lave og udgive tegneserier, har han udgivet massevis af tegneserier og blade om tegneserier. Som dreng drømte Paw Mathiasen om selv at lave tegneserier, men han fandt hurtigt ud af, at hans talent ikke lå i at tegne striberne, men i at finde andre talentfulde tegnere, som havde svært ved at nå igennem og så udgive deres.
På den måde har Paw Mathiasen været med til at holde liv i en trængt genre, der nok er lige så gammel som filmen, men stadig langtfra nyder lige så stor kulturel og kunstnerisk anseelse – i hvert fald ikke hos den brede befolkning. En holdning, Paw Mathiasen slet ikke forstår.

Andet end Anders And
»Det, der er godt ved tegneserier, er, at de bedste har filmens visuelle virkemidler og romanens evne til at få én til at fordybe sig,« forklarer han. »De appellerer både til følelserne og ens intellekt, og man kommer ind i personernes psyker og i spektakulære universer,« siger Paw Mathiasen, der er bange for, at mange mennesker glemmer, at tegneserier er andet end Anders And. Det er også mestre som Enki Bilal, Jaques Tardi og Hugo Pratt.
En af forklaringerne på, at tegneserien er så ugleset, skal findes i det faktum, at mediet er så umiddelbart, mener han og sætter tingene lidt på spidsen. »Enhver idiot kan læse en tegneserie. Enhver idiot kan ikke læse Søren Kierkegaard. Og når et medie også får dem på bageste række med, så rynker de på næsen på parnasset.«
Folk, der kritiserer tegneserier, fortsætter han, »ser kun de kedelige hæfter på hylderne. Det svarer til, at de går ind i et antikvariat, ser på hylden med Barbara Cartland og siger, at ’bøger er noget lort!’«

Nye og skæve talenter
For nylig udgav Paw Mathiasen og hans énmandsforlag, Fahrenheit, endnu et par albums af de skæve talenter, han ynder at kaste sig over, ligesom endnu en udgave af antologihæftet Fahrenheit kom på gaden med flere unge striber.
»Det er et blad, som bevidst afprøver de mere ekstreme sider af mediet,« forklarer han om Fahrenheit, som han begyndte at udgive for ti år siden, hvor ingen af de store forlag for alvor turde røre ved de vilde tegnere.
Tanken bag Fahrenheit, såvel forlag som blad, er at være et alternativ til mainstream-udgivelserne og samtidig give unge tegnere fra både Danmark og det nære udland mulighed for at blive set.
»Det har helt klart handlet om at dyrke vækstlaget,« siger han.
»Jeg kan se tegnere, der i dag tegner for store dagblade og laver animation, som fik udgivet deres første tegneserier af Fahrenheit.«
Forholdene er ikke nemme for ikke-etablerede tegneserieskabere, mener Paw Mathiasen om situationen i den danske tegneseriebranche.
»De kan ikke leve af at lave tegneserier, men må også lave reklamer og computerspil. Det tager et år at tegne et album, og de er nødt til at arbejde i mens, og det går ud over deres historier,« forklarer han om de mange visuelle talenter, som ofte mangler en god historie at fortælle.
»Hvis de kunne leve af at lave tegneserier, så havde de også mulighed for at udvikle deres fortælletalent.«
»Som det er nu, er de nødt til at være tålmodige og arbejde sig stille og roligt frem,« fortsætter han og nævner som eksempel tegneren Thomas Thorhauge, der brugte fem år på at færdiggøre sit meget roste debutalbum, Det der går forud, som Fahrenheit udsendte for nogle måneder siden.
Det er ikke just en god forretning at udgive tegneserier, og Paw Matiasen har da også et arbejde ved siden af, ligesom tegnerne selv »laver en hel del af det arbejde, som et forlag ellers tager sig af... det er bare noget, jeg går og laver om aftenen.«
Men Paw Mathiasen er ikke kun tegneseriemiljøets
uselviske velgører, han har også påtaget sig en lige så vigtig rolle som formidler af spændende striber.
Udover anmelderrollen på Information er han også en af redaktørerne bag tegneserietidsskriftet Strip!, som begyndte at udkomme for små tre år siden, hvor det beslægtede Billedstorm måtte opgive ævred. Og efter at Seriejournalen gik ned i ’95, er Strip! et af de eneste blade om tegneserier, der stadig holder fanen højt.
Ikke mindst fordi Paw Mathiasen mener, »at ethvert medie har behov for et tidsskrift, der informerer, om hvad der sker i branchen – ellers tror man bare, at den er død.«
I det seneste nummer af det glittede magasin, som udkom for ganske nylig, kan man bl.a. læse et portræt af den amerikanske tegner Art Spiegelman (kendt for det monumentale holocaustværk Maus) og et interview med manden bag Strid, Politikens meget omtalte hustegneserie, Jakob Martin Strid.

*’Fahrenheit 71.6’ redigeret af Paw Mathiasen. ’Lillesøster’ af Terkel Risbjerg. ’Hieronymus Borsch’ af Mårdøn Smet.
*Mere på zap.to/fahrenheit og www.carlsen.dk, der distribuerer Strip!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu