Læsetid: 7 min.

’Man skal have fat et bestemt sted’

Jeg kan godt lide at skrive digte, men jeg finder det decideret sjovt at skrive noveller, siger Pia Juul, hvis første novellesamling udkommer i morgen
23. august 2001

Litteratur
Pia Juuls novellesamling, der udkommer i morgen, hedder Mit forfærdelige ansigt. Den starter med titelnovellen, som starter med ordene: »Jeg falder... Idet mit ansigt farer forover ned mod gulvet når jeg at blive rasende, ikke på nogen, bare rasende.«
Juuls jeg har været til en fest, har mødt en mand. På vej hjem i bilen sidder han beruset på bagsædet, mens hun sidder beruset bag rattet. Og ser to modkørende motorcykler, som hun forsøger at køre imellem. Men de to motorcykler er en bil, og det ender i et trafikuheld, hvor han dør, og hendes ansigt bliver forfærdeligt. For »det der betyder noget, det jeg ikke kan fortælle om, det at nogen døde fra mig uden at være blevet noget for mig. »Jeg kender en, som fortalte mig, at hun kørte med sin mand på bagsædet, mens hun var fuld. Og hun sagde det der: ’Nu kommer der to motorcykler, synes du, jeg skal køre imellem dem?’. Og så sagde han: ’jeg synes, du skal køre udenom’ og det gjorde hun. Heldigvis. For det var en bil. Og derfra kommer det formodentligt.«
»Mens man skriver er det sådan, at alverdens ting taler til en med meddelelser, man kan bruge, og så begynder fantasien at arbejde for en. Den der gamle historie havde jeg næsten glemt, og den skal jeg holde fast i for at huske den som udgangspunkt, for nu er den jo med i novellen, og så er det den historie.«
Hvor kvinden i forlægget kører udenom, styrer novellen mod ulykken. Ligesom flere af novellerne i Mit forfærdelige ansigt skriver sig frem mod døden.
»Jeg sætter mig ikke ned og tænker, at nu vil jeg skrive om døden. Men det må jo være meget nærværende, siden det bliver ved med at dukke op. Hvad det jo også er i tilværelsen. Det kan vi ikke komme uden om. Og en novelle er ligesom et digt meget ofte en situation, hvor noget er sat på spidsen. Og når noget er sat på spidsen, kommer det meget nemt til at handle om det timelige.«

Ansigter
Pia Juuls ansigt figurerer ikke portrætfotograferet på bogens inderflap. En passage fra et digt fra hendes forrige udgivelse, digtsamlingen Sagde jeg, siger jeg, forkaster ansigtet som billede på identitet: »I ruden: / ulykke, utyske / blomstrende blege / kontrafej / mit fremmede ansigt.«
»I det nye nummer af tidsskriftet Den Blå Port er der nogle tekster af en ung forfatter, som hedder Anne-Louise Bosmans, som jeg vældigt godt kan lide. Hun skriver noget i retning af: Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan, jeg ser ud.«
»Jeg har ikke noget billede på mine bøger, for jeg synes ikke, det har noget med sagen at gøre. Men den her gang tænkte jeg: ok. Så lad der være et billede. Men så kom jeg til at tænke på, at når nu bogen hedder Mit forfærdelige ansigt, så skal der i hvert fald ikke være et billede af mig.«
Juuls noveller er forskellige. Nogle er skrevet over et ensomt, monologisk jeg i korte sætninger omkring navnløse hun og han. Andre udfolder lange sætninger, og personer får navne og ansigter og taler i munden på hinanden. »Det har ikke noget at gøre med, at jeg har bevæget fra en fortællemåde til en anden. Det har noget at gøre med, at historien skal fortælles på en bestemt måde. Man skal have fat et bestemt sted. En replik, jeg har hørt eller noget andet, som kan sætte det i gang. Og som så muligvis forsvinder igen. Der skal være noget, man bliver nødt til at skrive videre på for at se, hvad der sker.«
»Den novelle, der hedder Eksaminanden, er f.eks. skrevet til et du. Selve den idé var et enormt energipunkt. Bare ud af den idé kom historien faktisk af sig selv, og jeg synes, det var så skønt, at jeg godt kunne tænke mig at skrive en novelle mere på den måde. Men så tænkte jeg, at nu er ideen brugt.«
– Dine noveller kredser omkring ensomhed. Er det, fordi vi generelt er ensomme, eller starter fiktionerne i det øjeblik, vi bliver ensomme?
»Det er meget sandsynligt, at det starter i ensomheden. Når noget bliver problematisk, som man ikke kan holde ud. Man kan ikke forstå, det skal overgå én. Folk spørger tit, om man kan skrive på lykken eller noget, der handler om lykken. Det kan man da godt, men man gør det ikke, for man har jo ikke lyst til at undersøge sin egen lykketilstand. Så kan det gå væk. Man har jo ikke tid til at gå i terapi, hvis man er lykkelig. Så skal man bare være det.«
»Omvendt hvis man er ulykkelig: Det må meget gerne gå væk. Ensomheden er værd at undersøge, for man synes jo ikke, det var meningen, at man skulle gå rundt og være ensom.«

Det danske postulat
Anton Jonassen fortæller i historien Den uudholdelige danske sang sine børn om deres nu afdøde mor og hendes kuffert, som rummer deres rigtige far. Anton mødte på Hovedbanen en kvinde, der senere blev hans kone. Hun talte dansk »for korrekt til at det kunne være hendes modersmål.« Som en besat synger hun danske sange, og hun har en kuffert, som er blevet for tung til, at Anton kan bære den. Når han kigger i den, finder han intet. Nu giver han den videre til sine børn.
»Den novelle var bestilt af Ud & Se, og den skulle handle om den mulige dansker. Så ville jeg prøve at beskrive det der besynderlige danske som et postulat. Om en, der ikke kan få nok og alligevel ikke har ret til det. Når den er med nu, er det selvfølgelig, fordi jeg synes den handler om noget mere end det.«
»Jeg ville aldrig kunne skrive en historie om det at være fremmed i Danmark som et tema. Så ville jeg skrive noget, der var tydeligere end det. Noget helt andet.«
»Litteratur skal efter min mening ikke bruges til de ting. Den er jo beregnet på alting, på de dybereliggende ting, som man ikke kan tale om firkantet eller kategorisk. For mig er det en undersøgelse af de ting. De følelser og tilstande folk befinder sig i. Som selvfølgelig kan handle om at være voldsramt eller indvandrer. Men hvis man fortæller direkte om de ting i litteratur, så er der ingenting.«
– Hvad er det med den kuffert?
»Det er en spøjs ting at tale om, og jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår den. Men hvis man ser den kuffert, som det, der er større end os selv, siger han jo: børnene skal have den kuffert, han kan ikke løfte den. Han giver det videre, og så er han sluppet for den. «
– Hvorfor er den tom?
»Den er jo kun tom, når Anton Jonassen kigger i den, Hvis moren kigger i den, ser hun en mand. Børnenes rigtige far. Anton Jonassen har aldrig forholdt sig til at være far, og det gør han heller ikke der. Kufferten er deres far, og det er det, han nu giver videre til børnene.«
– Hvad betyder det at skrive noveller på bestilling?
»Jeg kan godt lide bestillinger, for det var det, der satte mig i gang med at skrive noveller. Hvem ved, om jeg havde skrevet nogen noveller, hvis jeg ikke havde fået den bestilling. Men når man kommer i gang, glemmer man bestillingen. F.eks. Mit forfærdelige ansigt. Den var skrevet til en svensk antologi med temaet Kvinder rundt om Østersøen. Og det skulle gerne have noget med havet, med Østersøen at gøre. Da jeg var færdig med den, tænkte jeg: ’shit mand. Det har jeg helt glemt.’ Men til min store glæde opdagede jeg, at den store fest i novellen jo foregår ved kysten. Så var den hjemme, og de brokkede sig heller ikke.«
– Hvad er forskellen på at skrive lyrik og prosa?
»Jeg kan godt lide at skrive digte, men jeg finder det decideret sjovt at skrive noveller. Det morer mig virkelig, og det tror jeg ikke, det gør, når jeg skriver digte. Jeg ved ikke, hvad det kan skyldes. Men jeg sidder kun sjældent og griner, når jeg skriver digte. «

FAKTA
Pia Juul
Pia Juul er født i 1962 og debuterede i 1985 med digtsamlingen Levende og Lukket. Hun har siden udgivet fire digtsamlinger, senest sagde jeg, siger jeg fra 1999 og en roman Skaden, 1990. Mit forfærdelige ansigt, som udkommer i morgen, er Pia Juuls første novellesamling. Pia Juul har desuden skrevet radioteater og teater og oversat en række bøger af blandt andre Ted Hughes og Michael Cunningham.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu