(2. sektion)
*Stephen Frears, den alsidige engelske instruktør, der senest havde High Fidelity oppe herhjemme, har efterhånden lavet en lille håndfuld amerikanske film. Den første (fra 1992) er denne bidske satire over amerikansk heltedyrkelse og tv-hysteri. Dustin Hoffman er småforbryderen, der nærmest modvilligt redder liv, da han involveres i en trafikulykke. Geena Davis tv-journalist er blandt de overlevende, og hun giver den hele medie-armen for at udråbe dagens helt: Ikke Hoffman, men ved en forveksling Andy Garcias arbejdsløse Vietnam-veteran, der hverken ved ud eller ind. Og så er spillet kørende med falske identiteter og en hysterisk tv-opgejling, som Davis fyrer op under med ihærdig, men til sidst alligevel anfægtet professionalisme. Der er syrlig humor og fabulerende frækhed i David Webb Peoples manuskript, der har ladet sig inspirere af en Frank Capra-film som Meet John Doe og Preston Sturges rasende tempofyldte komedier. Ikke alle påfund lykkes lige godt, men filmen hører til blandt de klart bedste Hollywood-komedier fra 1990erne. Og Dustin Hoffman skaber en underholdende undermåler.
The Accidental Hero/Den forkerte helt. TvDanmark 2, fredag kl. 20.00-22.00
*Paul Schrader har sikret sig uvisnelig berømmelse som manuskriptforfatter til Taxi Driver, men han var ikke tilfreds med at være en af Hollywoods mest ansete skriverkarle. Især i starten af instruktørkarrieren udmærkede han sig med personlige, velfortalte film. Hans debutarbejde fra 1978 er en af hans bedste en inciterende spændingshistorie fra et relativt sjældent skildret amerikansk fabriksarbejder-miljø. Harvey Keitel, Richard Pryor og Yaphet Kotto spiller tre forhundsede og nedslidte arbejdere på en fabrik i Michigan, hvor de tjener så lidt, at der dårligt er råd til en tandbøjle til børnene. Deres korrupte fagforening vælter sig derimod i penge, og derfor kander være god logik i at lette foreningen for lidt af dens rigdom. Det sker ved hjælp af afpresning ikke så nemt over for en Mafia-lignende organisation, der har en udpræget evne til at sætte sorte arbejdere op mod hvide.
Blue Collar/Knive i ryggen. TV3, fredag kl. 22.45-01.00
*Tom DiCillo Som uforbederlig fan har man en særlig forkærlighed for de film, der med humor og indlevelse skildrer selve optagelsesprocessen altså værker som Truffauts Den amerikanske nat og Malmros Århus by Night. Den uafhængige amerikanske Klar til optagelse fra 1995 er ikke helt på samme niveau, men Tom DiCillos komedie giver nu et meget skægt galgenhumoristisk indblik i det mareridt, som en kunstnerisk ambitiøs lavbudget-instruktør må gennemleve under optagelserne, når han er forelsket i sin kvindelige stjerne, når hans helteskuespiller er en egocentrisk skørtejæger, og når røgmaskiner, mødre til de medvirkende og pirrelige statister alle lægger forhindringer ud. Steve Buscemi er superb som den plagede instruktør
Living in Oblivion/Klar til optagelse. TV2, fredag kl. 01.00.02.30
*Johan Jacobsen Denne veloplagte danske komedie fra 1946 har navne som Kjeld Petersen, Astrid Villaume, Gunnar Lauring, Grethe Thordahl og Preben Neergaard i gode hverdagsroller og giver et underholdende indblik i 1940ernes danske familieliv i lettere bohemeagtig udgave. Vi indføres i en københavnerfamilie, hvor der er et vældigt leben. For selv om familien Bergs tre børn er voksne efter moderne målestok, har de svært ved at flyve fra reden, og det endda selv om de er gift! Gunnar Lauring spiller den tolerante familiefar, en føljetonforfatter, der har evige problemer med at klare avisens deadline. Men her træder børn og svigerbørn ofte hjælpende til med historier, der kan føre handlingen videre. Og så forventer de ellers, at far betaler, selv om pengepungen er slunken. En 25-årig Kjeld Petersen, der dengang mest foldede sig ud i alvorlige roller, ses som familiens sorte får og inkarnerede døgenigt en både skarp og sjov præstation. Også Astrid Villaume, der skulle blive en af 1950ernes populære filmstjerner, optræder i en meget tidlig rolle som den ene af husets kåde døtre. Og en slagfærdig, purung Preben Neergaard ses som en meget grøn gavflab af en komponist, hvis musik ingen vil høre. Endelig viser en 19-årig Grethe Thordahl sin ungpige-skønhed som familiens svigerinde.
Filmen er instrueret af Johan Jacobsen, der var datidens klart bedste unge danske lystspilinstruktør, og for manuskriptet står Arvid Müller og Jens Locher. Sidstnævnte skrev den populære radioserie Familien Hansen, der var et hit hos lytterne i flere årtier.
Far betaler. DR 1, søndag kl. 19.40-21.00
*Irène Jacob, schweizisk skuespillerinde, har ikke kunnet leve op til sine hovedrollepræstationer i to Kieslowski-film, Veronicas to liv (1991) og den afsluttende del af farvetrilogien Rød (1994).
I sidstnævnte spiller den skære, barne-sarte Jacob med en egen forfinet indlevelse fotomodellen Valentine, der psykisk er ude i en frugtbar ubalance. Hun stifter et slags venskab med Jean-Louis Trintignants misantropiske dommer, der har trukket sig tilbage i utide i lede over juraens utilstrækkelighed. En højere styrelse synes at arrangere deres møder, og den gamle skeptiker og fatalist ribber Valentine for hendes verdensfjerne høje krav til sig selv. Når han i den grad kan tro på skæbnen, er det, fordi han til en vis grad selv kontrollerer den.
Det varsomt spirende venskab mellem dommeren og Valentine er den prisme, hvorigennem historiens nøje planlagte sidetemaer og visuelle ledemotiver stråler i forførende farver (selvfølgelig mest rød).
Kieslowskis sidste film blev også en af hans mest artistisk legende, med handlingstråde, der væves sammen af en mester med suverænt overblik over enhver detalje. En historie om idealisme, sandhedssøgen og livsløgn, men ikke mere højtflyvende, end at den jonglerer lystfuldt med sidetemaer som hunde, telefonforbindelser, skiftende vejr-situationer og lysets brydning bag sorte overflader.
Trois couleurs: Rouge/Rød. DR 2, søndag kl. 21.15-23.00
