Læsetid: 2 min.

FN-organ åbner for medicinrester i importeret kød

Danske eksperter advarer mod højere grænseværdier – Danmark har endnu ikke taget stilling
16. august 2001

FN-organet Codex Alimentarius vil lave en ny, forhøjet grænseværdi for rester af medicin i importeret kød. Det drejer sig om kød fra de steder, hvor en dyrlæge har stukket kanylen ind for at give dyret en sprøjte.
Hvis man spiser for meget kød med rester af medicin kan man få allergi. Det kan også forøge problemerne med resistens, så man risikerer at almindelig medicin ikke virker, hvis man får en infektionssygdom.
Sagen blev rejst i Information for over fire år siden, 2. april 1997. Nu er Codex Alimentarius tæt på at træffe en beslutning.
»Forslaget er nøjagtig så slemt som jeg dengang frygtede,« siger dyrlæge Anne Wolf, som dengang advarede. Anne Wolf er overdyrlæge ved kødkontrollen og medlem af den fødevarepolitiske tænketank, fødevareminister Ritt Bjerregaard for nylig nedsatte.
Problemet er de rester af medicin, der kan sidde tilbage på det sted, hvor man har givet en indsprøjtning, enten fordi dyrlægen har ramt lidt forkert, så medicinen ikke er kommet helt ind i dyrets muskler, men kun ind under huden, eller fordi man bruger et billigt præparat, der ikke bliver ordentligt fordelt i dyrets krop. En tredje mulighed er, at man ikke har overholdt reglerne om, hvor lang tid der skal gå fra dyret får en indsprøjtning, til det bliver slagtet.

Kan ikke sige nej
Codex Alimentarius er et organ under FN’s fødevareorganisation og Verdenssundhedsorganisationen.
Her udarbejder repræsentanter for verdens regeringer normer for fødevaresikkerhed. Når de har vedtaget en standard, gælder den som udgangspunkt for afgørelse af sager om frihandel inden for organisationen for verdenshandel, WTO.
Danmark og andre lande, der selv har skrappere regler, kan ikke sige nej uden at risikere en dom for brud på handelsreglerne.
Anna Wolf finder det helt uforsvarligt at sende kød med medicinrester i injektionsstedet ud til forbrugerne. De grænser man foreslår, er endda højere end dem, der gælder for medicinrester i mælk – for de kan nemlig skade osteproduktionen.
»Mit tarmsystem er lige så vigtigt som osteproduktionen,« siger Anna Wolf.
Da forhandlingerne startede, var der et oplæg fra Australien, som påpegede, at man ved for lidt om, hvad der sker, når medinresterne kommer ned i menneskers maver og tarmsystem.
»Men det har man valgt at se bort fra,« siger Anna Wolf.

To slags grænse
Codex-komiteen vil nu lave to grænseværdier. Den ene bygger på det ’acceptable daglige indtag’. Den anden bygger på det acceptable akutte indtag. Dyrlægekontrollen skal tage to prøver. Hvis den første prøve ligger mellem de to grænseværdier, analyserer man den anden. Hvis den er under begge grænseværdier, siger man, at den første prøve nok må stamme fra et injektionssted - og godkender varen. Det gælder også, hvis prøverne stammer fra et parti udskårne, ens kødstykker, som jo ikke allesammen kan stamme fra det samme dyr.
»Der bør overhovedet ikke være nogen rester af medicin i vores mad,« siger overlæge Niels Frimodt-Møller, Statens Seruminstitut. Han fastholder sin fire år gamle advarsel om at vise den største forsigtighed, især med rester af antibiotika i kødet.
Fristen for indsigelser mod forslaget er 1. september. Det afgørende internationale møde holdes i december i South Carolina, USA.
Fødevaredirektoratet har endnu ikke besluttet, hvad Danmark skal mene. »Vi sidder midt i processen og er ikke kommet til en konklusion,« siger farmaceut Anette Schnipper.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu