Læsetid: 1 min.

FOLK

27. august 2001


Frits Clausen
*Denne mandag kommer den trinde naziführer Frits Clausens dagbog under hammeren på Bruun Rasmussens Auktioner. Præsenter spade!

Jean-Paul Belmondo
*Den franske filmveteran er kommet sig hurtigt efter det slagtilfælde, han for to uger siden fik under en ferie på Middelhavsøen Korsika, meddeler det behandlende hospital i Paris.

Niels Helveg Petersen
*Folketingsmand Niels Helveg Petersen er i dag på en fynsk turné for at undersøge, hvordan erhvervsudviklingen på Fyn støttes bedst muligt. Knap så eksotisk, som da man var udenrigsminister.

Ole Stavad
*Under erhvervsminister Stavads auspicier holdes i dag en konference med den tankevækkende titel: »Skal Danmark have en ledelsespolitik?«

Poul Nyrup
*Landsfaderens IT-visioner åbenbares , når han i dag på Christiansborg taler ved en konference betitlet »Danmark som førende IT-nation – hvordan kommer vi videre?«

Abdullah II
*Jordans Kong Abdullah II., som i hjemlandet ynder at optræde i forklædning, besøger fra i dag Rusland. Bare de nu kan genkende ham.

Ludwig van
*En hidtil ukendt ouverture af Ludwig van Beethoven vil i næste måned blive førsteopført i Washington. Den er blevet rekonstrueret af en hollandsk musikekspert. The National Symphony Orchestra lægger instrumenter til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu