Læsetid: 1 min.

FOLK

23. august 2001


Frank Sinatra
*Ol’ Blue Eyes’ hus i Beverly Hills er sat til salg. Liebhavere med 12,5 mill. dollar på bogen kan henvende sig.

Tandlæger
*Sådan nogen mødes fra i dag til Nordisk Odontologisk Forenings 84. kongres på Panum Instituttet i København. Så kan de da ikke bore så længe.

Loan Christensen
*Den dansk gifte vietnameser Loan Christensen skal i dag forlade landet, fordi udlændingestyrelsen har afgjort, at hendes ægteskab med Per Christensen er pro forma – bl.a. med den begrundelse, at de kun havde kendt hinanden en måned før brylluppet. Har myndighederne aldrig hørt om kærlighed ved første blik?

Anker Boye
*Fredag taler Odenses
borgmester ved et arrangement, hvor store skoleelever skal drible basketball mod racisme. Må vi be’ om Monrad og Rislunds ’Rock mod skæl’.

Rudolph Valentino
*Det er denne torsdag 75-årsdagen for stumfilmstjernen Rudolph Valentinos død. Han blev en af det hvide lærreds tidligste og største kvindebedårere.

Robinson
*Så står sæsonen for snage-tv for døren. I morgen præsenterer TV3 deltagerne i den nye runde af Robinson-ekspeditionen, og om få dage flytter et nyt hold ind i Big Brother-huset.

Sejr Volmer-Sørensen
*Denne torsdag uddeles Volmer-Sørensens mindelegat på Restaurant Valentino på Dyrehavsbakken. Gad vide, om den opvoksende ungdom overhovedet kender Volmer-Sørensen? Og hvorfor er der næsten ingen drengebørn, der bliver døbt Sejr nu om dage?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her