Per Arnoldi
*I forbindelse med Århus Festuge åbner lørdag en udstilling af Per Arnoldis
folkekære plakater. Den kan ses i Musikhuset frem til 30. september.
Bornholmere
*Frilandsmuseet i Brede nord for København holder i weekenden bornholmsk weekend i samarbejde med Bornholms Hjemstavnsforening. Er der saltgrønertorsk med gudhjemsdyppe på menuen?
Klaus Bondam
*Formanden for Mermaid Pride Denmark, skuespilleren og teatermanden Klaus Bondam, uddeler lørdag først Homoprisen 2001, derefter Homofobiprisen 2001. Det foregår på Rådhuspladsen i København.
Anthony Hopkins
*Ved en internetafstemning er Hannibal The Cannibal Lecter i Anthony Hopkins skikkelse blevet kåret til filmhistoriens bedste bad guy. På de følgende pladser kom Darth Vader (Star Wars) og Norman Bates (Psycho).
Cyklister
*Kvindernes svar på Tour de France, Grande Boucle Féminine Internationale, slutter søndag. Det er blevet afviklet under væsentlig mindre mediebevågenhed end herrernes ditto.
Tobias Eldh
*Går alt vel, er det søndag, den 25-årige svensker Tobias Eldh som tidligere varslet i denne spalte svømmer fra Danmark til Sverige langs Øresundsbroen.
Ghita Nørby
*Skuespilleren Ghita Nørby får søndag æren af at navngive Givskud Zoos ni måneder gamle gorillaunge. Ghita Nørby er kendt som en stor dyreven.