Læsetid: 3 min.

Forlagskomsammen

Borgens havde to receptioner i én, da Hvedekorn fejrede 75 års jubilæum
24. august 2001

Reception
I går holdt Borgens Forlag sin årlige reception, og eftersom det litterære tidsskrift Hvedekorn samtidig kunne fejre 75 års jubilæum, havde man elegant slået to fluer med et smæk. Det betød, at en ekstra portion forfattere og digtere, som normalt ikke kommer til Borgens arrangementer, havde indfundet sig på Valbygårdsvej.
Vejrliget var lovlig lummert, men ellers fortræffeligt til den slags udendørs arrangementer, hvor spansk skinke er spiddet på pinde og rullet om et par lidt mere eksklusive grøntsager end agurker, og hvor det ikke skorter på våde alkoholiske varer i den klassiske ende af skalaen. For at skabe de rigtige rammer havde forlaget lejet et par telte hos Schlüntz Festudlejning.
Neden for den elegante angelsaksiske villahavetrappe, som hensatte en til F. Scott Fitzgeralds noveller, stod stedets Gatsby, Borgens 82-årige grundlægger, Jarl Borgen, fordybet i samtale og så sommerlig og fyrig ud i en hvid skjorte med korte ærmer. Borgens benklæder havde selskabets mest markante pressefolder. Folderne kastede skygger så dybe, at et enkelt blik i bukseretningen mindede om, at dagene efterhånden er aftaget med tre timer og seks minutter. Mens propperne sprang, blev det kønne, lille haveareal langsomt fyldt op, og efterhånden overdøvedes lyden af børnenes boldspil på det sociale boligbyggeris asfaltbane uden for trådhegnet af ægte, klirrende receptionsmurren.
Kendetegnende for Borgens receptioner er en stor diversitet blandt gæsterne. Nok er lyrikken forlagets flagskib, men at dømme efter katalogets 240 nyheder er der også et stort antal udgivelser inden for f.eks. genrerne ’Psykologi & spiritualitet’ og ’Sex og samliv’. Det betød, at stedet havde en høj frekvens – i hvert fald over landsgennemsnittet – af mænd med rullekraver og halvlangt hår, og kvinder med løse kjoler og pandehår eller omvendt virkelig ekspressive midaldrende kvinder, med hvad det indebærer af hatte og voldsom øjenskygge.
En digter med mørkerøde brilleglas og strithår fortalte mig, at han ikke kunne genkende en eneste af de efterhånden 60-70 mennesker, der fyldte plænen – bortset fra den ejendommelige science-fictionforfatter Erwin Neutzky-Wulff, der havde gået (og stadig gik) hvileløst smilende frem og tilbage og op og ned ad trappen, måske for at lufte sit Karl Marx-skæg.
På en af bænkene forsøgtes en konversation sat i gang. En kvinde med orange sokker i sandaler fortalte, at hun har skrevet en bog »om græsplæner«. Et samtaleemne var på banen.
»Danske græsplæner eller alverdens græsplæner?« spurgte en kvinde, der udstrålede stor potens i åndelig forstand. En forsigtig mandetype blandede sig med, at det da var et emne, som var nede på jorden.

Fuldt hus
Da klokken nærmede sig 15, og folk var blevet budt behørigt velkommen af direktør Niels Borgen, var haven proppet. Marianne Larsen, Peter Laugesen, Peter Poulsen, Morti Vizki osv. De store digtere blev nærmest hældt ned ad trappen. Naser Khader (R) var der også; nu manglede blot Kurt Thorsen for at gøre Borgen til det momentant hippeste sted i Danmark.
Hvedekorn-fejringen fortsatte i et telt på den anden side af huset – dér hvor der plejer at være parkeringsplads. En række taler og lyrikoplæsninger ventede. Torben Brostrøm, tidligere Hvedekornredaktør, havde en kroniklang historisk opridsende tale parat under overskriften ’Et slips fra Gud’ (for forklaring læs side 9), og så kom Jarl Borgen op på podiet. Han insisterede på at holde sin tale siddende, hvilket han forklarede med, at han havde et »dårligt knæ«.
»Han er ikke til at stå for,« hviskede en kvinde til en anden nede bag i teltet.
Før redaktionens deadline var der ikke optræk til ballade mellem digterne, der jo gerne er ærekære mennesker. Spændingen var størst, da Morten Søndergaard havde læst nogle digte op, og F.P. Jac stod for tur. Hvor er Jac? spurgte folk og kiggede rundt. Jac sad på en stol længere nede bagved ude under den blå himmel sammen med tunge kolleger som Klaus Rifbjerg, Jørgen Gustava Brandt og Rolf Gjedsted. Henrik Nordbrandt gik hen til Jac og sagde, at han skulle på. Jac rejste sig og hev nogle papirer op af lommen. De næste par minutter fik publikum farverige digte fra hans kommende samling at skylle receptionsvinen ned med, nemlig Numse-Kajs otier på de græske øer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu