Sommerkrimi
Jesper skal til USA for sit firma. Bettina er beklemt og stolt på samme tid. Hun har en mand, der skal til udlandet og slås for Danmark! Og det er ikke, fordi hun frygter den drabsmand, der har slået borgmesteren ihjel og ham ser det da også ud til, at politiet har under lås og slå men det er det at være alene, hun ikke kan lide.
Hun ser film, men når der ikke er nogen at snakke med, kan hun ikke rigtig slappe af. Og hun har glemt, hvad filmen handlede om, så snart den er slut. Hun tager nogle gange op til forældrene, når han rejser for firmaet, men det går ikke denne gang, for han skal være borte i to uger. Hun smiler til ham og gyser og vil senere ligge helt tæt ind til ham og stryge ham over håret, indtil han ikke gider mere og gør sig fri.
»Jeg tænkte, at vi kunne grille nogle Venø-steaks der var tre pakker for 100 kroner i dag. Og med personalerabat fik jeg dem faktisk for 90,
så
«
Den nye induktionskogesektion kommer sammen med de øvrige hårde hvidevarer i løbet af næste uge. Der blev råd til det, når forhandlernes urimelige avancer takket være licitationen blev skåret væk. Og det er så enkelt: hvorfor kan de ikke indse det, alle dem der administrerer skatteborgernes penge? Alting bliver billigere, når flere konkurrerer om at sælge varen, det er så indlysende. Men de tænker kun på at smide om sig med de penge, som andre har tjent ved at arbejde.
Men det er upraktisk, at det nye udstyr kommer i den uge, hvor Jesper ikke er hjemme, og hun så bliver nødt til at tage fri fra arbejde for at lukke dem ind, når de kommer.
Eller måske kan hans mor være der den dag og tage imod. Bettina vil i hvert fald ikke lade huset ulåst, når hun forlader det der har været så mange indbrud i området på det seneste. Det er ikke så meget det med tingene det er mere det, at en fremmed har gået rundt i ens hus og trukket skuffer ud og kigget i skabe. Bettina ville ikke bryde sig om at tage et par trusser på, som en fremmed havde rørt ved.
Fornuften må ty til vold
»Du skal ikke tænke så meget på din mand,« siger den mørklødede troldmand.
»Hvad med dig? Du skal være god mod dig selv, forkæle dig selv.«
Og han stemmer b og d og taler i et dybt stemmeleje, og hans øjne gnistrer, og han kan da godt hjælpe klienten med at forkæle sig selv. Han er omhyggelig med ikke selv at tage initiativet, men når han rører ved hende under den afsluttende massage, der får spændinger til at forsvinde, sker det, at klienten besvarer hans hænders strøg. Og det er bedst at være nøgen, for så virker massagen bedst.
»Samme tid i næste uge,« siger han og underskriver kvitteringen for honoraret, der er 600 kroner i timen, og det er vel ikke for meget for at lette sig for al den stress, som den moderne tilværelse ophober i kroppen. Og klienten tager mod sin kvittering og retter på håret og smiler til troldmanden.
Den hvide troldmand er i forbindelse med andre over hele verden. Via Internettet deler han sin viden og indsigt med andre, der også gerne vil ændre verden til det bedre ved at fjerne alle de udskud, der ligger til byrde og forurener de hvide nationer med deres blotte tilstedeværelse. Hvordan skal en nation kunne forblive sund, når den forsvarer naturens fejltrin, ja ligefrem opmuntrer dem ved at lade unaturlige forhold bestå og endda lade dem resultere i børn med vildledte medicineres mellemkomst?
Hvordan skal et folk holde fanen højt, når dets ledere tillader, at den naturlige udvælgelse bliver sat ud af kraft?
Han forestiller sig en tid, hvor han og hans venner og han har mange ligesindede, både her og i udlandet rejser sig og med folket i ryggen går mod Christiansborg og de øvrige europæiske parlamenter for at overtage den magt, som rettelig tilkommer dem som forsvarere af fornuften. Og han er en tænksom mand, og han synes, det er ironisk, at det er kommet dertil, at fornuften må tage sig til rette med vold.
Hjem til bulahula-land
De sidder på terrassen med overtøj på. Det danske sommervejr er så lunefuldt. Men det er en dejlig tid.
»Det er skønt at se sin egen hæk blive grøn,« siger Bettina.
»Men der er meget arbejde ved en have,« siger Jespers bror Jens.
»Det er dejligt arbejde, men når man nu har travlt på jobbet, kan det være svært at overkomme det hele.«
»Jesper skal til USA på mandag,« siger Bettina.
»På mandag skal vi på personaletur,« siger Jens.
»Jeg kommer sent hjem.«
De skal besøge det nye overlevelsescenter, hvor man skal forcere vandløb via udspændte reb og tømmerstokke og mange andre spændende prøver.
»Der har været indbrud igen,« siger Jesper.
»Hvad Fanden laver politiet? Hvis de ikke var optaget af at holde øje med alle de sorte svin, kunne det være, at de kunne opklare nogle indbrud. Det er fandeme for meget at man ikke kan have sine ting i fred i sit eget land.«
»Det er sgu da nogle af dem, der bryder ind og stjæler vores ting. Og så sender de dem hjem til bulahula-land, så deres hundrede slægtninge kan leve fedt og godt. Hvor svært kan det være?«
Og de bliver indædte i stemmerne og ansigterne snører sig sammen, og de kommer til at ligne manden bag plankeværket. Og de skærer omhyggeligt deres Venø-steaks i små bidder og spiser den lækre sommersalat til, og bagefter er der kold persillesuppe til dem, der har lyst. Og er der nogle, som vil have mere vin?Alting ånder fred og ro i både det gamle og det nye Tilt. Vinden har lagt sig, og natten er lys og stille, selv fuglene holder for en stund inde med deres glade hævden af territorium og glæde over afkommet, selvom det er hårdt at flyve til og fra reden i pendulfart med orme og insekter til de små slughalse. Selv duftene fra de mange blomstrende træer og buske er gået til ro. Og dog er der et sted i enklaven et menneske, der ved med sig selv, at han har slået et andet menneske ihjel.
*Vil Bettina kunne holde ud at være alene mens Jesper er i USA? Og kommer den nye induktionskogeplade? Hold øje med Parcelhuset!
Føljeton
Parcelhuset
Det ser så sjovt og hyggeligt ud men pas på. Propperne springer i John Henriksens sommerkrimi fra det pæne kvartér, hvor beboerne forgæves pudser facaden og søger trygheden. Selv da skurkene afsløres, er faren ikke drevet over. Først da landet står på den anden ende, dukker hjælpen endelig op. Vi bringer den sursøde beretning i 10 afsnit. Dette er det tredje afsnit.
