Læsetid: 3 min.

’Forsigtigt og fornuftigt finanslovsudspil’

Regeringens finanslovsforslag for 2002 er præget af fornuft og forsigtighed i lyset af afmattende internationale konjunkturer
29. august 2001

Vurderinger
Det var ord som »fornuft«, »ansvarlighed« og »forsigtighed«, der prægede finansminister Pia Gjellerups fremlæggelse af næste års finanslovsforslag. Ingen slinger i valsen, ingen store armbevægelser, intet særligt ’Pia Gjellerup-aftryk’. I stedet masser af ord om at holde fast i den forsigtige, men dog forholdsvis stabile økonomiske udvikling, om at fortsætte afbetalingen af udlandsgælden og om at fastholde overskuddet på statens finanser.
Finanslovsforslaget indeholder således et budgetteret overskud på statens drifts-, anlægs- og udlåns-budget på godt 19 milliarder kroner, og et overskud på de samlede offentlige finanser på 35,5 milliarder i 2002. Dertil en skattelettelse på i alt tre milliarder, som vedtaget i 1998 i forbindelse med Pinsepakken.
Finanslovsforslagets satsningsområder er præget af, at man i valgåret er kommet i kamp med Venstre om traditionelle socialdemokratiske velfærdsemner.
»Regeringen har valgt især at prioritere sygehusene, folkeskolen, ældreomsorgen og flere boliger,« fortalte finansministeren. Derudover har man afsat en milliard kroner til forskning, IT-området, regionalpolitikken, erhvervsskolerne og de svageste grupper i samfundet – i nævnte rækkefølge. Regeringens forslag om en forlængelse af barselsorloven er dog ikke medtaget i budgettet.
Virkningen af finanslovsforslaget på dansk økonomi – den såkaldte finanseffekt – vurderes at være 0,2 procent, altså svarende til en lille lempelse. Årsagen er ikke alene, at der med et forsigtigt finanslovsudspil bliver plads til, at man kan være lidt mere rundhåndet under de kommende forhandlinger.

Svag verdensøkonomi
Årsagen er først og fremmest hensynet til den svage udvikling i verdensøkonomien, ikke mindst Danmarks væsentligste samhandelspartnere, Tyskland og det øvrige EU. Den tyske økonomi er på det nærmeste gået i stå, prognoserne lyder på mellem 0,9 og 1,5 procent. Og i USA ser det ikke meget bedre ud. Det ansete britiske tidsskrift The Economist råder i denne uge på forsiden sine læsere til at ruste sig mod verdensøkonomiens afmatning: »Get a parachute,« lyder overskriften til et billede af en slipsebeklædt virksomhedsejer, der er i færd med at tage springet i døden.
Helt så galt går det nu nok ikke, at man behøver at investere den sidste rest likvide midler i faldskærmsstof, men alligevel er der al mulig grund til forsigtighed, hvilket altså også var finansministeriets vurdering.
Med afmattende interna-tionale konjunkturer, kunne man måske have forventet en mere lempelig finanslov for at holde økonomien i gang. Når det ikke sker, er det ikke kun fordi, dansk økonomi endnu er i forholdsvis rimelig stand med en forventet vækst på 1,4 procent i år og to procent næste år.
Men fordi der over det danske arbejdsmarked hænger en bastant trussel om sektorvis overophedning af den danske økonomi, med arbejdskraftsmangel, øgede lønkrav og stigende inflation til følge. Arbejdsløsheden er nede på 5,2 procent, lønstigningerne ventes til gengæld at blive på 4,2 procent i år og 3,9 procent næste år, ifølge økonomiministeriets økonomiske oversigt fra august.

For slap finanslov
Risikoen for øget inflation får den tidligere formand for Det Økonomiske Råd, professor i økonomi ved Århus Universitet, Claus Vastrup, til at kritisere regeringen. Han havde hellere set en mere stram finanslov.
»Nu er det ikke store tal, og derfor er det heller ikke dramatisk, men – ud fra et konjunktur-hensyn – ville det have været mere rimeligt med en helt uændret finanspolitik. For selv om finanseffekten i finanslovsforslaget er sat til 0,2 procent, så skal man jo se på den samlede ændring i forhold til sidste år, hvorfor finanseffekten bliver på 0,3 procent i alt. Og det er ikke det, der er brug for i den nuværende økonomiske situa-tion. Det er af hensyn til arbejdsmarkedet, for ikke at forøge den lønstigningstakt, som allerede ligger højere end i de andre EU-lande,« siger han.
»Tyskland har lempet finanspolitikken i indeværende år, Frankrig og Italien er på vej med det samme. USA har foruden en rentenedsættelse også lempet finanspolitikken, og derfor forventer jeg, at de internationale konjunkturer er i god bedring fra årsskiftet, hvor denne finanslov skal begynde at virke, og så vil der komme et skub i den danske eksport og dermed opstå et øget pres på arbejdskraften i eksportsektorerne. Derfor kan det vise sig, at der reelt kan blive behov for en finanslovsstramning, hvis man ikke skal have et opadgående pres på lønninger og priser,« siger Claus Vastrup.
Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er til gengæld godt tilfreds og kalder den »meget fornuftig og afbalanceret«.
»Det er meget passende med en forholdsvis neutral finanslov. Dydens sti er ret smal for dansk økonomi for tiden. Dels er der den dårlige internationale økonomi, dels truslen om overophedning af arbejdsmarkedet. Og det betyder, at der ikke er kæmpe manøvrerum til finanspolitiske udskejelser. Men det synes jeg heller ikke, der er tale om,« siger Lars Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her