Læsetid: 4 min.

Gul er sådan en ung farve

Olivia Holm-Møller ville ikke være pæn i gammeldags forstand, og hendes billedkunst har uden sensationsmageri holdt sig levende og væsentlig. Det er der bare ikke så mange der oplever, på hendes halve museum i Holstebro
14. august 2001

Olivia Holm-Møller ville ikke være pæn i gammeldags forstand, og hendes billedkunst har uden sensationsmageri holdt sig levende og væsentlig. Det
er der bare ikke så mange der oplever, på hendes halve museum i Holstebro

Kvindeminder
Der er ingen højere retfærdighed når det kommer til berømmelse, og man skal ikke forestille sig, at tiden sorterer kunstnerne efter fortjeneste. Kommer man fra Skagen, hvor man kan købe postkort af Anna Anchers malerier i alle butikker, selv i Matas, til Holstebro, finder man ikke et eneste et efter Olivia Holm-Møller på den uendelige gågade. Og hun har ellers næsten et museum for sig selv, der i byen.
Det er sært, at Olivia Holm-Møller i den grad er gledet ud af kunsthistorien. Nok kom hun meget sent til billedkunsten, men Nationaltidende omtaler hende i 1944 som ’Danmarks største Kunstnerinde i Dag’. Dette afspejledes da også i, at man i Løgumkloster oprettede et museum efter hendes død som 95-årig i 1970. Samlingen blev i 1982 indlemmet i Holstebros museum for hendes rejsekammerat, den autodidakte maler Jens Nielsen. I et stadigt voksende, stilfærdigt og renfærdigt, bygningskompleks af Bent Exner vises deres malerier i skiftende ophængninger.

Ung vildskab
Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet hører idag under Holstebro Kunstmuseum, og skønt velholdt og indbydende er det ikke lykkedes at få Olivia Holm-Møller-samlingen aktiveret i en nutidig sammenhæng. Der skulle ellers have været muligheder nok for at gøre opmærksom på, at her er den første af de unge vilde i dansk malerkunst. Når man ser museets maleri Ørn i kamp med slange – fra mexikanske guder, med ekspressionistisk malede mytologiske figurer skulle man tro, det var et billede af Niels Reumert fra den tid, vildmændene i den danske kunst var samlet i gruppen Violet Sol.
Det er der ikke noget sært ved, Niels Reumert har alle dage været en stor beundrer af Olivia Holm-Møller. Men de forskellige gensyn med ekspressionismen i dansk kunst har aldrig ført til en revival af hendes maleri og fortættede, kraftfulde skulptur - og det på trods af, at hun har sit eget halve museum. Måske skyldes det, at der ikke er nogen lokalpatriotisme at pudse i tilfældet Olivia Holm-Møller: Hun blev født i Grenå og tilknytningen til Holstebro er tilfældig, såvel som posthum.

Ringe salg
Solgt blev hun heller ikke noget videre i sin levetid, kun en lille trofast kreds sluttede op om hende. Selv siger hun i et interview: »Jeg var rasende til at begynde med over at jeg ikke solgte noget videre – edderspændt...« Men det gik over, og erkendelsen herom kunne få hende til at konstatere: »... jeg har opdaget at Modgang er nødvendig. Det hærder.«
Kunsthistorien har også gået i en lang bue udenom hende: Der er altid plads til en bog til om Skagensmalerne, men hvorfor er der ingen, der går lidt uden for de klichébelagte stier og viser verden – gerne den uden for Dannevang –, hvilke fremragende malerier, Olivia Holm-Møller har skabt? Stærke er de, endnu idag, da de ikke er skabt for at chokere, hendes ‘abstrakte billeder’ fra 1937 og hendes betagende maleri af en kvindes dødsleje fra 1929-30. Der er ikke mere af hende end en hånd, som skåret i rav og hvilende i (datteren?) levende, rosa hænder og så det mandelformede, gule ansigt med den døde, trekantede mund som et sort-gråt advarselsskilt. Men over isflagen af den hvide pude og lagenerne danser sjælen, en gul, nøgen skikkelse som en af de willumsenske badende. Der er ikke mange malerier på det niveau i den danske billedkunst fra det tyvende århundrede.
Også det storladne, gyldne høstlandskab med den gamle kone er så rent i følelsen og tonen som en akvarel af Niels Larsen Stevns, mens det udaterede billede af en kvinde, der betragter sig selv i spejlet kunne være af malet af en af de danske malerinder fra 1980’erne. Og selvom ophængningen giver plads til adskilligt, er museets magasiner overfyldte med værker, der også er værd at vise. Man kan desuden iår se Olivia Holm-Møller på vandreudstillingen af kunstværker fra Norden med religiøse temaer, Passionstoner (indtil 12. august på Museet på Sønderborg Slot, fra 25. august i Lemvig på Museet for Religiøs Kunst).

Tid til at gro
Selvom Olivia Holm-Møller hverken i levende live eller efter døden fik nogen voldsom anerkendelse, var hendes kunstnerskæbne ikke ulykkelig. Selv sagde hun: ‘Jeg ønsker slet ikke at trækkes frem. Jeg vil bare leve - og gro - og male!’ Hun skabte sin kunst på et vældigt, personligt overskud og hun rejste uforfærdet verden rundt på en tid, hvor det ikke var enhver otteårig beskåret at kende Fiji og Borneo ved selvsyn. Selv har jeg daglig glæde af at betragte en tindrende veloplagt akvarel af to sorte kvinder, der danser hen over en gul flade, og i magasinerne på Olivia Holm-Møller Museet findes en rigdom af akvareller fra Nordafrika, Kina og Kenya. Foruden de tidlige fra Grækenland. Som hun selv sagde til en kunstkritiker om et af sine billeder: ‘Kan De ikke se alt det Lys og al den Lykke, der vælder af dette gule og grønne?’.
Lyset og lykken må de gerne sende rundt i verden, museumsfolkene i Holstebro, med en stor Olivia Holm-Møller udstilling af skulptur, malerier og de fremragende akvareller.

*Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet, Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro. I perioden 1. juli til 31. august alle dage, undt. mandag, 11-17. Resten af året: ti. til fr. 12-16, weekend og helligdage 11-17, ma. lukket

*Dette er den sidste artikel i serien af kvindeminder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu