Læsetid: 4 min.

Højt at flyve...

FC København uden sine to bedste i Lazio-kampen forleden, tabte 1-2 til Esbjergs oprykkere
13. august 2001

Fodbold
At fodbold er et uforudsigeligt og drilsk spil blev forleden fastslået med FC Københavns sejr over SS Lazio i kvalifikationen til Champions League. 2-1 mod de arrogante romere, der uden at sige noget til københavnerne flyttede returkampen et døgn frem, så der skal spilles i Rom i morgen, var i strid med al økonomisk og sportslig logik.
I går vendte logikken så den anden vej for ’Byens hold’, der i Esbjerg Idrætspark blev nakket af de vestjyske oprykkere med samme cifre, 2-1. Forskellen var blot, at EfB førte 2-0 ved halvtid, og at københavnerne brændte mange et læs chancer, hvor det kun blev til Thomas Thorningers reduceringsmål.
Den slags burde ikke kunne ske, men det gjorde det altså. Efter 21 ligakampe uden nederlag – og den europæiske sensation – gik det i skrald for FCK mod et vestjysk hold, der endda spillede det meste af kampen med ti mand – efter udvising af svenske Joakim Persson.

Paradoksalt
Galt gik det også for Brøndby, der efter tre Superliga-sejre, flot spil og UEFA Cup-kvalifikations-gevinst på 2-0 mod irske Shelbourne i torsdags tabte 0-1 til Lyngby. For ligesom at mejsle ironien i granit vandt FC Midtjylland over AGF, men holdet fra Ikast-Herning havde også spillet som en pose nødder i tordagens UEFA Cup-kvalifikation mod Glentoran fra Belfast (1-1).
FCK stillede i Esbjerg op uden to af de bedste i Lazio-kampen, angriberen Sibusiso Zuma og det 21-årige midtbanefund Christian Poulsen. Kort og godt for at skåne dem i et program, der er hårdt ved fysik og psyke.
Det er der ikke noget opsigtsvækkende i, hvis det ikke lige var fordi, FCK ikke kunne score uden den 25-årige sydafrikaner.
Paradokset er, at det ikke var ham, der fik bolden i mål mod italienerne. De vidste, hvem Zuma var, og pakkede ham ind, som kun verdens bedste forsvarere formår.
I Superligaen kan ingen holde den lynhurtige, driblestærke frontløber. Han har den alt for sjældne evne at kunne sætte en modstander af i en mand til mand duel. Og han er livsfarlig i et straffesparksfelt, hvis han bare får et par meters frirum.Så det fik han ikke over for den snu ræv og forsvarsdirigent Nesta!
Sammen med Negro og den kroatiske cementblok Mijalovic, der blev tungere og tungere, som minutter løb, holdt de Zuma ude af boksen, når han havde bolden. Og med en enkelt undtagelse i anden halvleg undgik de med eminent placeringsevne og boldblokeringer at komme ud og løbe om kap med gazellen. Da det endelig skete midt i 2. halvleg lavede Nesta – skridtet før, han var blevet sat af – en screening på Zuma, så han løb i dybden blev blokeret. Det var frækt og unfair - ren obstruktion – men fysisk ufarligt, fordi timingen i krops-spærringen var perfekt. Formentlig derfor undgik italieneren en advarsel.
Vi var nogle stykker, der efter kampen og den krudtumulige Heine Fernandez’ sejrsmål diskuterede Zumas indsats- og farlighed. Nogle havde ham som bedste og mest skarpe FCK’er. Personlig er jeg af den opfattelse, at han aldrig fik lov at blive farlig mod forsvarere, der både kan dække en modstander totalt og spille fodbold. Zumas glansnumre lå ude på banen, hvor de var risikofri for Lazio.
Det er ikke det samme som at sige, at han spillede dårligt. For det gjorde han absolut ikke. Zuma kom bare aldrig ud over det stadium, hvor man er en potentielt farlig angriber. Og det hænger sammen med, at han i 75 minutter var den eneste udfordring, fordi makkeren Fernandez savnede hurtighed til at være med. Havde de bare været to!
Det var de heller ikke i Esbjerg. Men der er mulighed for at være to på toppen i morgen aften på Roms olympiske stadion, hvor Todi Jönsson skulle være spilleklar igen. Om han så efter nogle ugers skadespause er skarp nok, kan kun kampen vise. Hurtigheden har færingen, og træner Kent Karlsson bør have modet til at bruge ham, så FCK har noget og nogle at spille med. Og ikke blot skal stå nede foran eget mål og høvle bolde væk.
Landstræner Morten Olsen sagde i går i et interview med Berlingske Søndag, at danske klubber skal træne spillerne i have bolden og udrette noget med den. Det er udvikling, modsat den norske effektivitetsmodel, der meget handler om, hvad der skal gøres og garderes med, når de andre har den. Ingen danskere er formentlig uenige i det fodboldsyn. Men det handler apropos italienerne også om at uddanne forsvarsspillere, så de både kan spille med bolden, dække op og vinde nærkampe.
At det så ikke er nogen garanti for at vinde hver gang,er Lazio, FCK og Brøndby lysende eksempler på.

Det er derfor, vi sidder der igen i morgen – og håber på uforudsigeligheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu