Læsetid: 3 min.

’Ingen adgang for sigøjnere og hunde’

Både staten og civilsamfundet diskriminerer, lyder det fra dem, der oplever racisme
31. august 2001

Racisme
DURBAN – »Ingen er født til at hade nogen bare på grund af sin hudfarve.«
Den sorte politibetjent læser mumlende sætningen højt, som står skrevet på plakaten foran ham. Forfatteren til citatet er Nelson Mandela. Under Mandelas ord kigger et laset gadebarn forskræmt op på et maskingevær og et par politiben klædt i blåt. ’United against Racism’ er budskabet på plakaten med det fattige barn.
»Det er godt med dem,« siger den sorte betjent og langer ud efter plakaten. Stedet er Kingsmead Cricket Sta-
dium i den sydafrikanske by Durban. Det store stadium er i anledning af FN’s verdenskonference mod racisme blevet omdannet til en myretue af hvide telte, boder og mennesker fra hele verden, der er mødt op til konferencens forberedende NGO-forum for at diskutere alle de emner, der findes under betegnelsen racisme. Og selv om spørgsmålet om Israels rolle i Mellem-østen hidtil har domineret mødedagsordenen udadtil, har der indenfor NGO’ernes forum været masser af andre emner til diskussion inde i de hvide telte på græsplænen – emner, der fra i dag, hvor den officielle konference åbner, vil blive diskuteret regeringerne imellem.

Rettigheder til romaer
FN har på forhånd valgt fem temaer, som der skal sættes fokus på under konferencen:
*Trafficking af kvinder og børn
*Migration og diskrimina-tion
*Diskrimination på baggrund af køn og etnisk herkomst
*Racisme mod oprindelige folk
*Beskyttelse af minoriteters rettigheder
Under de fem temaer gemmer sig et utal af mennesker og befolkningsgrupper, der siden i mandags har holdt møder om, hvordan de diskrimineres. Og trods forskelligheder, er der én ting, de er enige om: Civilsamfundet diskriminerer i lige så høj grad som staterne.
»I Europa oplever romaerne alle steder at være samfundets udstødte – selv blandt deres naboer,« siger Diana Sima fra den rumænske organisation Roma Ethnic Community.
»I Rumænien, hvor jeg kommer fra, er det f.eks. ikke ualmindeligt, at folk, der sætter bolig- eller jobannoncer i avisen, skriver ’Ikke roma’. Jeg har også oplevet at stå foran et diskotek, hvor et skilt meddeler: ’Ingen adgang for sigøjnere og hunde’,« siger Diana Sima.
»Europa er kommet langt, hvad angår diskrimination,« sagde ligeledes FN’s generalsekretær Kofi Annan i går i en tale til NGO-konferencen. »Men når det gælder diskrimination af romaer, har Europa lang vej endnu.«
Fra asiatisk side er et af de helt store spørgsmål på racismedagsordenen dalit’ernes (de kasteløse, red.) rettigheder.
»Der er 260 millioner dalit’er i Indien alene,« siger Jyothi Raj fra National Cam-
paign on Dalit Human Rights.
»Det tal alene er argument for, at vi kræver, at FN bruger ordet ’kaste’, når de taler om årsager til diskrimination.«
Hidtil har den indiske regering nemlig modsat sig, at ordet bruges i det officielle dokument.
»Det er ikke kun staten, der diskriminerer, men også folk i lokalsamfundet. Hver gang en dalit gør modstand mod diskrimination, bliver hele dalit-samfundet straffet. Kvinder massevoldtages i landsbyerne eller tvinges til at gå nøgenparade gennem byen. Og sidste år blev syv dalit’er f.eks. brændt ihjel i et hus, da de prostesterede mod diskrimination,« siger Raj.

Ingen erstatning
For deltagerne fra de afrikanske lande er det især det kontroversielle spørgsmål om erstatning for slaveri og kolonialisme, der er blevet debatteret på møderne. Et krav, der er blevet blankt afvist af USA.
»Deres argument er, at da det skete, var der ingen love, der forbød – derfor kan man i dag ikke komme og sige, at man vil have erstatning,« lyder det ophidset fra en taler i Afrika-teltet.
»Men hvad med Holocaust? Der er ingen, der har stillet sig op og sagt, at fordi ingen love forbød at gasse jøder under Anden Verdenskrig, skal de ikke have erstatning.«
Samtidig er flere sydafrikanske NGO’er gået sammen om at protestere mod, at der overhovedet bliver holdt en racismekonference.
»De sidder og snakker om racisme. Hvorfor ikke snakke om kapitalisme?! I Sydafrika har en stor del af befolkningen ikke råd til elektricitet og vand, fordi regeringen privatiserer. Vi vil have brød og vand i stedet for kloge ord,« siger Tebogo Mokqope fra Anti Privatisation Forum, der i går demonstrerede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her