Læsetid: 2 min.

IRA-udspil om våben

Den irske republikanske hær har i sidste time fremlagt forslag til afvæbning af sig selv. Dermed er der håb for Storbritanniens og Irlands fredspakke for Nordirland
7. august 2001

I sidste øjeblik før udløbet af en afgørende deadline i Nordirlands fredsproces, kom Den Irske Republikanske Hær (IRA) i går med et forslag til, hvordan den kan afvæbne sig selv.
Ifølge John de Castelain, leder af Den Internationale Kommission for Afvæbning, havde en repræsentant for IRA fremlagt et forslag til, hvordan parterne i den nordirske konflikt »helt og beviseligt« kan lægge våbnene bag sig.
»På baggrund af vore samtaler med repræsentanten for IRA tror vi, at dette forslag baner vejen for en proces, der vil lægge brugen af IRA-våben helt og beviseligt bag os,« skrev John de Castelain i en pressemeddelelse, der dog ikke uddybede forslagets indhold.
Meddelelsen fik alligevel den irske premierminister Bertie Ahern til straks at betegne IRA’s udspil som »en udvikling af historisk betydning.« Lederen af Sinn Fein, IRA’s politiske gren, Gerry Adams kaldte erklæringen for »et overordentligt historisk gennembrud.« I London sagde den britiske minister for Nordirland, John Reid, at udspillet havde »potentialet til en hurtig løsning af våbenspørgsmålet.«
Om IRA’s udspil vil tilfredsstille det største protestantiske parti i Nordirland, Ulster Unionist Party (UUP), er fortsat et åbent spørgsmål. UUP’s leder David Trimble, trådte i sidste måned tilbage som Nordirlands førsteminister i protest mod, at IRA endnu ikke har indledt afleveringen af våben, sådan som fredsaftalen fra Langfredag i 1998 foreskriver.
Et fremtrædende medlem af UUP, Jeffrey Donaldson, understregede i går, at det var handling og ikke ord, der var brug for på et tidspunkt, hvor den britiske og den irske regering har fremsat en fredspakke for Nordirland. Et af de afgørende elementer i pakken – som de to parter i konflikten skal svare på inden weekenden – er netop afvæbningen af IRA og de protestantiske paramilitære grupper. Andre spørgsmål er det britiske militærs tilbagetrækning fra Nordirland og en reform af det protestantisk-dominerede politi, så katolikker bliver bedre repræsenteret.

Frist udskudt
Egentlig havde London og Dublin sat midnat natten til tirsdag som sidste frist for parterne til at svare på udspillet. Men den frist havde hverken protestanter eller katolikker i går tænkt sig at overholde. Problemet er, at fristen maksimalt kan forlænges til på lørdag den 12. august. Hvis der ikke er fundet en afklaring inden denne dato, vil den britiske regering være nødt til at opløse de nordirske regeringsinstitutioner eller udskrive nyvalg.
Den tilspidsede situation blev udløst af Trimbles afgang, og han fastholder, at IRA skal afgive deres våben, inden han vil overveje at genoptage sin tidligere post. Mandag eftermiddag mødes han med sine partifæller i UUP for at diskutere det nye fredsforslag.
»Vi vil ikke (...) deltage i en forhastet plan, som ikke leverer en egentlig fred, sådan som befolkningen ønsker,« sagde Trimble i søndags.
Fra Sinn Fein er meldingen, at der kræves flere indrømmelser fra Storbritannien i spørgsmålene om politireformen og om slankningen af de britiske styrker.
Den britisk-irske fredspakke blev introduceret i sidste uge med beskeden om, at den ikke var til forhandling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her