Hvad er en rigtig muslim? Spørgsmålet snurrer gennem det aflange rum på Københavns Rådhus, hvor cirka 25 unge sidder bænket på store, tunge læderstole omkring maghonibordet.
»Jamen, det er umuligt at sætte en fast definition på det er netop vores pointe: At der er én Koran, men mange alternative fortolkninger af den,« siger den unge muslimske kvinde, der er en af de ialt fire personer, som har indkaldt til gårsdagens møde.
Sherin Khankan, der til daglig er specialestuderende på Religionsvidenskab ved Københavns Universitet, er formand i en ny forening, der kalder sig Forum For Kritiske Muslimer, og som denne søndag eftermiddag holder sit første møde.
Her præsenteres og diskuteres foreningens grundlæggende ideer med de fremmødte, der er af forskellig etnisk herkomst, er såvel muslimer fra forskellige retninger som ikke-muslimer, og som overvejende er unge i 20erne.
»Man kan sige, at hvis du bekender dig til trosbekendelsen, så er du muslim. Derudover kommer så alle subdefinitionerne det er jo også derfor, at der er over 73 retninger inden for Islam men de er alle sammen fortolkninger af essensen,« siger Khurram Jamil, der er lægestuderende, muslim og kasserer i den nye forening.
»Det er vigtigt, at der er plads til alle fortolkninger, og at vi respekterer og anerkender, at andre har andre måder at nå til den samme sandhed på,« siger han, »hvordan skal vi ellers få et ligebyrdigt og demokratisk samfund?«
Islam er ikke politik
Diskussionen om, hvad en muslim er, illustrerer den nye forenings formål meget godt: Mangfoldigheden skal fremmes både indenfor Islam og mellem religioner på en sådan måde, at man ikke bare anerkender hinandens forskellighed, men også tolererer den.
»Demokratisk pluralisme er en mangelvare i debatten om Islam i det danske samfund,« siger Sherin Khankan.
»Det handler om at anerkende, at vi er forskellige, så vi dermed kan få en åben debat det er en forudsætning for at leve sammen.«
Og så skal der trækkes en kraftig streg mellem religion og politik. Islam har med tro og spiritualitet at gøre og ikke som man ser i f.eks. Afghanistan og Pakistan med retssystemer, politik og samfundsindretning, mener foreningen.
»Ved at skille religion og politik ad kan man vende tilbage til dét, der binder os sammen og forener os nemlig troen. Dermed får man som muslim et mere aktivt og bevidst forhold til sin religion,« siger Sherin Khankan.
»Men hele diskussionen om politik og Islam eller Islam som lovreligion er ikke rigtig blevet taget op i Danmark endnu, selv om den længe har foregået i f.eks. Mellemøsten. Det vil vi gerne gøre både i forhold til muslimer og ikke-muslimer. Mange danskere er skræmte, fordi de tror, at Islam også er politik, og mange muslimer tror det samme, fordi det er, hvad de har lært,« siger hun.
»Tag f.eks. dødsstraf,« supplerer Henrik Plaschke, lektor på Aalborg Universitet, ikke-muslim og medlem af foreningens bestyrelse.
»Mange muslimer siger, når de bliver spurgt, at de er imod dødsstraf, men går ind for det som retfærdighedsprincip, hvis de levede i et rigtigt islamisk samfund. Men hvem skal bedømme det? Vi mener ikke, man kan basere et retssystem på religiøse principper.«
Regner med modstand
Foreningen regner med at møde en vis modstand i starten særligt fra ældre generationer af muslimer.
»Mange vil nok være skeptiske, fordi de netop har lært, at politik og religion hører sammen,« siger Khurram Jamil.
Foreningen mener dog, de har det teologiske grundlag i orden for at skille religion og politik ad:
Den såkaldte Medinatraktat fra Profetens tid taler nemlig om, at de love, der skal gælde i samfundet, skal være fælles love, der tilgodeser alle mindretal, hvorimod religiøse og spirituelle spørgsmål må afgøres af de forskellige religiøse grupper, der er i samfundet.
Foreningen starter sit arbejde med at skrive debatindlæg og kronikker og ved at tage ud på f.eks. gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner og fortælle om foreningens tanker.
Den vil også gerne arbejde for, at kristensdomskundskab i folkeskolerne bliver til religionskundskab, hvor børnene lærer om hinandens forskellige religiøse og kulturelle traditioner som f.eks. den kristne jul.
Dertil kommer, at foreningen planlægger at afholde en konference om Islam og politik.
