I weekenden sad han anholdt i et af de mest berygtede israelske fængsler, Mocovia, i Vestjerusalem efter en fredelig demonstration foran det israelsk besatte Orient House palæstinensernes uofficielle hovedkontor i Østjerusalem. I dag er den danske præst Peter Friis-Nielsen tilbage på sit kontor hos den internationale fredsorganisa-tion International Solidarity Movement i Bethlehem.
Peter Friis-Nielsen blev chokeret over det israelske politis brutale fremfærd, da han sammen med 50 fredsarbejdere tog opstilling foran israelernes afspærringer ved Orient House. Fredsarbejderne forsøgte at appellere til de israelske myndigheder om at forlade bygningen og forsøge at løse konflikten med fredelige midler.
»I første omgang løb politiet frem imod os og forsøgte at vriste vores bannere og palæstinensiske flag fra os. Der opstod forvirring, og jeg vendte mig om for at finde min kollega, som jeg fulgtes med. I næste øjeblik greb en israelsk betjent om min hals bagfra og tvang mig i knæ.«
»Politiet var særdeles voldelige og foretog helt tilfældige anholdelser. Selv om det er hverdagskost for palæstinenserne, kom det bag på mig, at politiet greb så hårdhændet ind i dette tilfælde,« siger han til Information.
Slå først
Peter Friis-Nielsen har mange års erfaring med fredsskabende arbejde i de besatte områder blandt andet som udsendt for Folkekirkens Nødhjælp. Hans beskrivelse af episoden bakkes op af flere andre chokerede øjenvidner.
Seniorforsker ved Center for Freds- og Konfliktforskning Ulla Holm er også chokeret, men ikke overrasket over, hvordan det israelske politi greb ind over for de udenlandske demonstranter.
»Det, der skete ved Orient House, er et typisk udtryk for den israelske strategi om altid at slå først. Demonstranterne var muligvis fredelige, men det israelske sikkerhedsniveau er ekstremt højt. Israelerne opfatter ganske vist sig selv som demokratiske og rationelle. Men samtidig fastholder de, at de er i krig. De mener, at de er belejret og kun kan bryde belejringen ved hjælp af vold,« siger hun.
I alt syv internationale fredsarbejdere fra Interna-
tional Solidarity Movement samt to palæstinensiske tilskuere fra Østjerusalem blev anholdt. De anholdte blev ført til Mocovia-fængslet, og under et retsmøde sent lørdag aften sigtede politiet dem for ulovlig forsamling og vold. Det lykkedes imidlertid advokat Lea Semel at få demonstranterne løsladt mod kaution og mod et løfte om, at de ikke ville forsøge at trænge ind i Orient House.
»Det er helt absurd, for det har aldrig været vores formål at trænge ind i Orient House. Men det er et glimrende eksempel på, at det israelske politi altid først anholder demonstranter, for først derefter at finde ud af, om de kan få en sigtelse hjem. I dag bliver 60 procent af det israelske politis sigtelser afvist,« siger han.
Sammen med sine kollegaer vil Peter Friis-Nielsen nu klage over uberettiget anholdelse og bevidst chikane.
Hovedet af slangen
Ulla Holm understreger, at Orient House har en ek-stremt vigtig symbolsk betydning for både israelere og palæstinensere, og netop derfor skævede politiet ikke til, om det var udenlandske eller palæstinensiske demonstranter, der blev anholdt, mener hun.
Det samme mener lektor ved Center for Mellemøst-studier på Syddansk Universitet Lars Erslev Andersen:
»Betydningen af Orient House er så stor, at hensynet til de diplomatiske forbindelser må vige. Det er set før, blandt andet da den daværende britiske udenrigsminister Robin Cook under et besøg i Israel i marts 1998 insisterede på at mødes med den palæstinensiske grundlægger af Orient House. Israel reagerede ved at true med ikke at ville have besøg af Cook overhovedet,« siger Erslev Andersen.
Israelernes adfærd ved Orient House skal ses som en afvejning af sikkerhedshensyn over for deres selvfor-ståelse som demokratisk stat, mener Ulla Holm:
»Israel vælger en strategi, der kan kaldes at kappe hovedet af slangen. De opfatter deres handlinger som rationel vold, fordi de forsøger at gå målrettet ind og kappe hovedet af slangen.«
Ifølge Ulla Holm forstår israelerne ikke det, hun kalder palæstinensernes irrationelle vold et udtryk for frustrationer og mangel på andre, mere rationelle handlemuligheder.
Derfor tror hun ikke, at det vil blive sidste gang, at politiet vil slå hårdt ned på også fredelige, udenlandske demonstranter.
»Når internationale fredsarbejdere demonstrerer foran noget så prekært som Orient House, opfatter israelerne det som et nyt hoved, der vokser frem på slangen, og så gælder strategien også dem.«
