Læsetid: 5 min.

Jørgen har 11 millioner hampeplanter

De seje fibre i hampeplanter kan bruges til isoleringsmåtter og meget andet nyttigt. Det satser landmand Jørgen Heggelund fra Ejby på
22. august 2001

I det bløde sjællandske bakkelandskab ved Ejby vest for Køge ligger en gulkalket bondegård omgivet af marker. Afgrøderne bølger i den svalende sommervind: Hveden gul og tung, havren spinkel og luftig, hampen tæt og grøn...
Hampen..?
Ja, landmand Jørgen Heggelund har på fjerde år sået hampefrø på sin fædrenegårds marker. I år er det ikke mindre end 5,8 hektar, og nu er der kun få uger til høst.
Tæt som en urskov står de over to meter høje planter på markstykket, der ender langt ude i horisonten.
På hver kvadratmeter står der cirka 200 planter. Lidt hurtig hovedregning fører således til, at Jørgen har mere end 11 millioner hampeplanter. Vel at mærke af en særlig EU-godkendt art, der maksimalt må indeholde 0,2 procent cannabinol og derfor ikke kan give nogen rus.
»Indtil videre tjener jeg ikke noget særligt på det, men jeg gør da mine erfaringer,« siger Jørgen på sjællandsk.
Han står mellem planterne i sine lerede gummistøvler og håber, at hamp med tiden kan blive en vigtig og indbringende afgrøde for dansk landbrug.
»Det er spændende at være med til noget nyt, bare det ikke koster for mange penge. Jeg tror i hvert fald på det,« som Jørgen siger.

Heste og hash
De første år fik Jørgens hampeplanter også flere gange natligt besøg. Om morgen kunne topskuddene omhyggeligt været klippet af på flere rækker, men marktyvene er nok blevet slemt skuffede:
»Det holdt i hvert fald helt op, og siden har planterne kunne stå i fred.«
I første omgang kan fibrene bruges til isoleringsmåtter, frøene til oliepresning og »skæverne« (stænglens hvide marv) til strøelse i rideskolernes stalde. Især det sidste – stald-strøelsen – kan vise sig at være indtægtsgivende, fordi skæverne suger bedre end halm og træspåner og fjerner ammoniaklugten.
Således kan det gamle borgmesterord om nyttigheden af rideskoler til ungdommen i Københavns velhavende forstadskommuner få helt ny betydning: »Hellere lugte af hest end af hash,« som der dengang blev sagt.
Længere ude i fremtiden er der næsten ingen grænser
for anvendelsesmulighederne for de seje hampefibre, der i århundreder blev brugt til reb og takkelage på skibe: Vinger til vindmøller og flyvemaskiner, instrumentpaneler og karrosserier til bilindustrien...
Dyrkning af hamp til industrielt formål har været tilladt i Danmark siden april 1998, og afgrøden får også støtte fra EU. Jørgen har været med fra starten og måtte i sin tid høre mange vittigheder fra nabogårdmændene, når de var ude og gå markvandring.
»Det var mest sådan noget med, at det kunne da være vældig sjovt at ryge alt det narkotika,« som Jørgen siger, »Men i dag følger de nøje med og synes, det er spændende.«

Hampen i et vadested
Det spændende er selvfølgelig, om Jørgen tjener penge på sine 5,8 hektar hamp – eller om det ender som den rene tilsætning. Han har kontrakt med en nyoprettet virksomhed i Sakskøbing – Dansk Naturisolering A/S – om at afsætte sin produktion, men prisen pr. kg fiber kender han ikke endnu.
Sagen er nemlig, at hvis isoleringsmåtter med hampe- eller hørfibre skal slå igennem på markedet, der er domineret af mineraluldsprodukter som f. eks. Rockwool, så skal to forudsætninger være opfyldt:
Dels skal hampeisolering være mindst lige så godt – og navnlig skal prisen være konkurrencedygtig, dvs. lav. Med disse to forudsætninger opfyldt kan markedet for danske hampefibre til gengæld blive enormt. Isoleringsmåtterne er – fibrenes sejhed til trods – bløde som uld at røre ved.
Et meget stort marked er samtidig en betingelse for, at danske landmænd kan tjene penge på en non-food produktion som hamp, der prismæssigt skal konkurrere med importerede hampefibre fra lande som f.eks. Frankrig og Ungarn.
I et lidt længere perspektiv kan det hele sagtens lade sig gøre. Men foreløbig går der måneder eller måske endda år, før man er så vidt.
I første omgang er det nemlig nødvendigt at investere i et anlæg, der kan flå fibrene fra hinanden i de seje stængler, før fabrikken i Sakskøbing kan bruge den danske hamp.
»Det vil være en slags hammermølle, og sådan en sag koster nok to-tre millioner kroner til at begynde med,« siger Jørgen, der har påtaget sig at undersøge, om det er muligt at få offentlig finansiel støtte til møllen.
»Til den pris vil møllen ikke være stor nok til helt at føde fabrikken i Sakskøbing, men den vil være stor nok til at vise, om det økonomisk er givtigt for den enkelte landmand eller ej,« bemærker Jørgen.
»Vi står kort sagt i et vadested lige nu, hvor der er en masse ting, der skal fungere på én gang,« siger han.

På godsejerens mark
Det var et tilfælde, der fik Jørgen til at forsøge sig som hampedyrker.
Han læste »en regulær succeshistorie« om hamp i et engelsk landbrugsblad.
»Så fortalte jeg om artiklen til min lokale landbrugskonsulent, og han blev lige så begejstret som jeg. ’Skide god ide’, som han sagde,« husker Jørgen.
Første problem var bare, at industriel hampedyrkning – selv af de cannabinol-fattige sorter – var total forbudt i Danmark.
Det vakte stor opmærksomhed også på Christiansborg, da politiet under intens mediedækning i 1997 ryddede en række hampeplanter, som landboforeningen for Ringsted og Køge havde plantet på en af godsejer Peter Hansen-Nords bortforpagtede marker.
Godsejeren var folketingsmedlem for Venstre og ikke sen til at se det urimelige i forbuddet.
Planterne skal væk, fastslog Sundhedsministeriet, og så måtte politiet trække i gummistøvler og begive sig ud på godsejerens marker. Året efter var industriel hampedyrkning tilladt, selv om der gælder en indviklet og kompliceret godkendelsesprocedure af hver enkelt avler.
Men det er allerede historie. Fremover er det især økonomien, der er vigtig:
»Det skal give overskud til landmanden. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan vi lige så godt stoppe det med det samme. Så vil det kun være tosser som mig, der gider,« siger Jørgen.
Det ville være ærgerligt, mener han – for hampeplanterne har »en god forfrugtsværdi«, fordi de meterhøje planter kvæler alt ukrudt.
»Hampen skygger alt ukrudtet væk, og når bladene falder af, gøder de. Den næste afgrøde bliver god, når man veksler. Det har jeg personlig meget god erfaring med,« fortsætter Jørgen, der også godt kan lide hampen, fordi han »ikke skal ud og køre i den«, altså sprøjte.

Venter på den rigtige pris
Også bjergningen – høsten – kræver opmærksomhed. Inden Jørgen får den lokale maskinstation til at rykke ud og skårlægge planterne – dvs. de bliver slået som med en kæmpemæssig le – skal Plantedirektoratet først komme og tage et antal prøver.
De skal laboratorietestes for at undersøge, om cannabinolindholdet holder sig under den lovbefalede grænse.
»Men jeg har aldrig haft problemer med det,« fortæller Jørgen.
Når planterne er skårlagt i to etager, så stykkerne bliver på knap en meters længde, skal de ligge og rødne på marken.
»Der starter en bakterieproces, der varer tre-fire uger, så fibrene lettere skilles fra resten af planten.«
Derefter presses fibrene sammen i »mini-bigs« – gigantiske baller på 200 kg. Dem har Jørgen en hel del af inde i laden fra de foregående år. De er kontraktmæssigt forlængst solgt og venter bare på at blive kørt ned til Sakskøbing – når prisen er rigtig...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu