Læsetid: 3 min.

Af Jord er du ikke kommet...

Den store og kontroversielle britiske astronom Fred Hoyle, der introducerede Big Bang, men ikke troede på det, er død
24. august 2001

Den store og kontroversielle britiske astronom Fred Hoyle, der introducerede
Big Bang, men ikke troede på det, er død

Nekrolog
Det er ikke urimeligt at forestille sig, at Sir Fred Hoyle døde lykkelig, da han i mandags forlod denne Jord, 86 år gammel. Den store britiske astronom gik bort få uger efter, at hans mangeårige kollega professor Chandra Wickramasinghe havde præsenteret, hvad han kaldte dokumentation for, at livet på Jorden stammer fra rummet.
Det var Hoyle og Wickramasinghe som i sin tid udformede teorien om Panspermia – forestillingen om, at livet på Jorden ikke er opstået i overensstemmelse med Darwins evolutionslære, men er kommet hertil – og formentlig fortsat kommer hertil – som biokemiske forbindelser eller mikroorganismer fra rummet. Aids-viruset var ifølge Hoyle og Wickramasinghe en af de livsformer, der stammer fra kosmos.
Oprindelig mente Hoyle oven i købet, at den universelle sæd ikke kom til Jorden ved et tilfælde, men som en handling fra en intelligent civilisation et sted derude. Denne forestilling udviklede han i rollen som forfatter af science-fiction-romaner.
Professor Wickramasin-ghes aktuelle dokumenta-
tion er fundet i 41 kilometers højde af betydelige koncentrationer af levende, bakterielignende celler, som ifølge professoren ikke kan
have løftet sig til sådanne højder fra Jorden, men tværtimod må være på vej mod den udefra.
Skeptiske astrobiologer påpeger muligheden for, at der er tale om bakterielle forureninger på de balloner, som har opfanget de levende celler. Den slags tidselgemytter har imidlertid næppe været nok til at svække den overbevisning om Panspermia-teorien, som Fred Hoyle fastholdt til det sidste.
Hoyle var en stor astronom med stærke og originale synspunkter. Han blev uddannet på Cambridge University, hvor han blev den første leder af universitetets institut for teoretisk astronomi og desuden virkede som professor fra 1958 til 1972.
Allerede inden udnævnelsen til professor var Hoyle imidlertid en kendt videnskabelig skikkelse i den britiske offentlighed, som han siden 1940’erne opdragede til astronomisk indsigt via en populær serie af radioforedrag.
Det var i et af disse foredrag, at Hoyle blev fader til begrebet Big Bang. Ironien er, at Hoyle lancerede udtrykket for at latterliggøre teorien om, at universet blev skabt ved en gigantisk eksplosion i intetheden for måske 12 milliarder år siden. Selv troede Hoyle nemlig på en konkurrerende teori om et ’steady state’-univers, ifølge hvilken universet altid havde eksisteret.
»Enhver galaksehob, enhver stjerne, ethvert atom havde en begyndelse, men universet selv havde det ikke,« mente Hoyle. Radioastronomiske målinger i 1950’erne viste imidlertid, at universet udvider sig på en måde, der svarer til forestillingen om et Big Bang og modsiger Hoyles teori om et evigt univers. Stærk i troen som han var, holdt han imidlertid fast i sin ide og publicerede så sent som sidste år bogen A Different Approach to Cosmology, hvori han sammen med to kolleger forsvarer ’steady state’-universet.
Denne rebelskhed kombineret med hans evne og vilje til at kommunikere med en bredere offentlighed om det kosmiske under gjorde Fred Hoyle til en populær, omend kontroversiel skikkelse både i og uden for det videnskabelige samfund. Hans uortodokse tanker og lyst til videnskabelig disput virkede som en spore for andre forskere til at teste og raffinere deres egne forestillinger om universets og livets opståen.
Hoyles største, varige enkeltbidrag til astronomien var måske hans offentliggørelse i 1957 af en forklaring på, hvordan tungere grundstoffer end helium dannes – nemlig ved en kædereaktion af atomkerner i stjernernes indre. Forklaringen blev udviklet i samarbejde med bl.a. forskeren William Fowler, og det var en af Hoyles store skuffelser, at Fowler og ikke også Hoyle fik Nobelprisen i fysik i 1983 for dette arbejde. Et plaster på såret var det dog, at Fred Hoyle i 1993 fik det svenske videnskabsakademis Crafoord-pris for sin indsats.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu