Læsetid: 2 min.

Det kapitalistiske egos panserdivision

Med autocamperen kan man transportere sit eget grådige snæversyn hele verden rundt
17. august 2001

(2. sektion)

Globalisering
Kritikken er i flere år haglet ned over de unge backpackere. De rejser i deres egen gringo-trail og oplever ikke andet end McDonalds og
techno-raves, og de spolerer den lokale kultur ved at rende rundt på stranden iført G-streng, tatoveringer og ring i næsen (selvom det indtil for nylig var et outfit, man flere steder på kloden ville anse for helt comme il faut.)
Men backpackernes hedonistiske flok er en harmløs skoleudflugt i forhold til den nyeste omsiggribende form for ferietransport, nemlig autocamperen. Hvis den globale turisme er i gang med at erodere den kulturelle diversitet og civiliserede omgangsformer fremmede imellem samt folks egen opdagelse af, at det lader sig gøre at leve livet på helt andre måder – så er autocamperen avantgarden.
Autocamperen er et stykke rullende konsum-egoisme, et superindividualistisk og indifferent køretøj, der med det eksplosivt voksende antal, som fylder vejene, i fuld fart kandiderer til at blive det moderne, kapitalistiske egos helt egen panserdivision.
Der er nemlig forskel på en campingvogn og en autocamper. Campingvognen er en slags transportabelt kolonihavehus til ferie i eget eller nabolandene, det er ikke den, man kører kloden rundt med. Ofte ligger man fast på samme campingplads år efter år. Og campingferie har alle dage været en billig og folkelig ferieform.
Selvfølgelig kan man så kritisere campingfolket for ikke at interessere sig for kulturmøder og andet lærerigt, men det er lidt futilt, al den stund man ikke kan forlange, at folk skal bruge ferien på et studieprojekt i Boro-Chorobjergene, hvis de hellere vil campere ved Bogense.

Ren konsum
Autocamperen derimod er ikke billig. Har det altid været lidt prole over campingvognen, så er det ikke tilfældet med autocamperen. Den er en dyr, eksklusiv globalfræser, der introducerer en helt ny måde at møde andre kulturer på. Principielt kan man nemlig gøre det uden at yde en brik eller forstå noget af, hvad man ser.
Med autocamperen kan man omkostningsfrit vælge og vrage, tage, hvad man får lyst til, og give resten baghjul.
Ingen bagage at slæbe på, ingen søgen efter natlogi, ingen kontakt med folk på stedet, med mindre man selv opsøger den. Alt, hvad der findes af nødvendige, men også overraskende, lystige, lærerige og bevidsthedsudvidende strabadser ved at rejse, er potentielt elimineret. Verden bliver til noget, der står til rådighed, hvis man skulle få lyst. Sådan kan det trods alt aldrig blive, når man er backpacker. Dér er man som minimum nødt til at bevæge sig rundt i landet; autocamperen kan bare rulle hen over det.
Prøv at se, hvor mange autocampere der er parkeret i København mellem seks aften og otte morgen, hvor det er gratis. Klokken otte ruller de videre uden at have betalt en krone. De har nemlig frihed til at gøre lige, hvad der passer dem, og det er denne hensigt, de udstråler.
Autocamperens forhold til omverdenen er rent forbrugende. Med autocamperen er muligheden åbnet for uden forstyrrelser at transportere sit eget grådige snæversyn hele verden rundt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu