Læsetid: 3 min.

Klassekvotienten er ikke stigende på gymnasierne

Gymnasieelever demonstrerede i går mod for mange elever i klasserne, men klassekvotienten er ikke stigende. Begrundelsen for demonstrationen er ubegrundet, mener amtsborgmester Søren Eriksen
31. august 2001

Gymnasieelever demonstrerede i går landet over mod stigninger i klassekvotienterne, men elevantallet i gymnasieklasserne har over en årrække været stabilt. Kun i fem ud af landets mere end 2.000 gymnasieklasser er der flere elever end det tidligere loft på 28. I de andre klasser ligger tallet stabilt på omkring 25 elever.
»Det specifikke mål med demonstrationerne er der ikke dokumentation for. I de tilfælde, jeg kender til, er de ekstra elever placeret i klasserne af hensyn til eleverne selv,« siger amtsborgmester Søren Eriksen.
F.eks. er en elev kommet tilbage fra en rejse og har ønsket at starte i den samme klasse igen. I et andet tilfælde skulle seks elever rejse 70 km for at komme i skole hver dag, hvis man havde valgt kun at have 28 i klassen. For at kompensere for det høje elevantal er der sat penge af til, at klassen deles i to 18 timer om ugen.
»Vi har ikke noget overblik over, i hvor mange klasser, man med sikkerhed kan sige, at der er flere elever på grund af besparelser,« siger Lau Korsgaard, som er næstformand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der har taget initiativ til demonstrationerne.
»Selv om antallet af klasser med over 28 elever ikke er særlig højt lige nu, er vi sikre på, at udviklingen går mod flere elever i klasserne,« siger han, og begrunder det med voksende ungdomsårgange og lærermangel.

Det rene nonsens
Amtsborgmester Søren Eriksen mener, at det er meget vigtigere at se på arbejdsmiljøet på skolerne og sørge for, at der bliver reel mulighed for at udvikle undervisningsmiljøet, så der er plads til for eksempel at lave projektarbejde i mindre rum. Loftet på 28 elever i et klasseværelse blev afskaffet i 1999 for at udvide muligheden for tværfaglig temaundervisning og projektarbejde.
»Hvis man indfører et fast loft på 28 elever, som demonstranterne ønsker, kan vi risikere, at der ikke bliver de samme muligheder for fleksibilitet og andre undervisningsformer end klasseundervisning, som der er nu,« siger han.
»Det er det rene nonsens. Man har da også lavet projektarbejde, da grænsen på 28 elever eksisterede. Han prøver bare at tale udenom,« siger Bjørn Hansen, som er formand for DGS.

Kritik fra kolleger
Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) er også kritiske over for gårsdagens demonstrationer.
»Aktionerne er helt overilede. Jeg har svært ved at tage det seriøst, når man ikke har undersøgt sagen ordentligt,« siger landsformanden for GLO, Krista Valstorp.
»Jeg frygter, at de fleste bare følger med strømmen for at få en halv fridag. Hvis det hele bare ender i øldrikkeri og guitarspil, som det gjorde sidste gang, skader det bare vores sag. Demonstrationerne er ikke i elevernes interesse,« siger hun.
GLO deler i princippet synspunkt med demonstranterne, men vil i stedet selv gå den parlamentariske vej.
»Det hjælper ikke at skrige op. Dialog er den eneste vej frem, hvis man vil opnå et godt resultat,« siger Krista Valstorp.
DGS-formand Bjørn Hansen mener dog, at deres måde at skabe opmærksomhed på er den optimale.
»Det er os, der skaber dialogen. Politikerne kan godt være sværre at ryste op, men vi har vist, at det kan lade sig gøre på vores måde. Vores demonstrationer har været en stor succes,« siger Bjørn Hansen. »Det viser sig klart ved, at der nu er begyndt at tegne sig et flertal i Folketinget for igen at indføre loftet på 28 elever i gymnasieklasserne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu