Læsetid: 2 min.

K'NYT

14. august 2001


Teolog biograferer Michael Strunge
*Det er 25 år siden at Michael Strunge (foto) satte endegyldigt punktum for et vildt digt ved at hoppe eller falde ud af et vindue, og om føje tid udkommer så den første biografi om digteren. Biografen er cand.theol. et phil. Knud Munck, der har baseret bogen på gennempløjninger af diverse mediers arkiver og interviews med personer, der kendte Strunge. Nogle af Strunges nærmeste, bl.a. vennerne Cecilie Brask, Anne-Marie Mai og Klaus Høeck ønskede ikke at bidrage til biografien.
Knud Munck: Michael Strunge – En biografi. 328 s., 250 kr., Lindhardt & Ringhoff, udkommer 23. august.pa

’In the making’
i gang
nAnne Carson er hovedattraktionen, når den dansk-amerikanske poesifestival »In the making« sparkes i gang i aften kl. 19 med en oplæsning på Glyptoteket. Øvrige skrivende, der vil læse op, er Charles Bernstein, Jørgen Sonne, Peter Laugesen, Pia Tafdrup og Kirsten Thorup. Billetter á 50 kr. kan bestilles på 33934343.

Mere ’In the making’
*Det er en lille sensation, at poesifestivalens program pludselig er blevet udvidet med den efter sigende særdeles underholdende New York-digter Ron Padgett, som kan opleves ved fredagens oplæsning på Kunstakademiet og lørdagens seminar på Kafcaféen. Se mere på www.inthemaking.dk eller tryk ovennævnte telefonnummer.

Dansk identitet i futtog
*24. august begynder en udstilling betitlet »...herfra min verden går: Dansk identitet i fortid, nutid og fremtid« at trille fra Hjørring til København med stop i tolv andre byer undervejs. Tre togvogne har hver deres overskrift: Kulturmøde, lokal identitet og national identitet. Se mere på www.dansk-identitet.dk.

Fotografisk foredrag på Arken
*I forbindelse med udstillingen »Øjets attrå« på Arken i Ishøj med fotografier af bl.a. Man Ray, Henri Cartier-Bresson, Ansel
Adams, Eugène Atget og Bill Brandt afholdes onsdag kl. 18.30 et foredrag med Mette Kia Krabbe om fotografiets historie.

Holberg i Ålborg
*Onsdag kl. 20.30 er der premiere på Holbergs 278-årige komedie Jacob von Thyboe under den ålborgensiske aftenhimmel, nærmere bestemt i købmandshuset Svalegaarden. Billetter bestilles på 98102915. Se også www.holbergspillene.dk.

Interaktivt kunstnernetværk
*DIAN står for Digital Interactive Artists’ Network og er et sted hvor kunstnere, der arbejder med sager møntet på Nettet, kan få udstillingsplads og i øvrigt mødes. Adressen er www.dian-network.com.

Jazzfestival i Helsingør
*22. til 26. august er der jazzfestival i Helsingør, hvor det uomtvistelige hovednavn må være den belgiske mundharpevirtuos Toots Thielemans, der kan høres sammen med pianisten Karen Boehlee. Andet guf er Niels Jørgen Steens A–Team med sangeren Bobo Moreno som solist og sangerinden Lise Reinau and Her Old Stars. Flere oplysninger på 49282046.

Ekstra forestilling
*Staceyann Chin optræder på Kafcaféen i næste uge, og på grund af det store antal solgte billetter optræder hun nu en ekstra gang 23. august kl. 19.30 sammesteds. Se www.kit.dk eller ring 35432021.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her