Læsetid: 5 min.

Der kom engang en turist ....

Økoturisme kunne finansiere bevarelsen af Ruslands sårbare arktiske natur. I de nordlige egne er gæstfriheden imidlertid noget tvivlsom
4. august 2001

NARJAN-MAR – I Ruslands nordlige regioner ville turisters penge være en velkommen investering i lokalsamfundet. Turister kunne hjælpe med at finansiere miljøbevarelse og løse mange af de sociale problemer, der er resultatet af arbejdsløshed og en underudviklet infrastruktur – problemer der bliver skærpet af regionens hårde klima og det uvejsomme landskab.
Trækplastre er der nok af. Nomadefolket nenerne lever i nogen udstrækning i sommerhalvåret stadig efter traditionelt mønster med kåter, rensdyr, vidunderligt pelsværk og meget andet.
Nenerne ville kunne byde turisterne velkommen til de uforglemmelige naturoplevelser i arktiske naturomgivelser, som deres land kan byde på: Rener, hvalrosser, elge, polarræve, ulve, bjørne og mange andre eksotiske dyr på tundraen. Lidt længere mod syd, hvor landskabet går over i tajga, lever sågar den lille eftertragtede zobel, der lægger krop til noget af verdens ypperste pelsværk.
Alle kan objektivt blive enige om, at der er penge og velstand at hente i at åbne for det eksotiske naturscenarie, regionen byder på. Og så slutter enigheden.

Nationalparken
Lederen af nationalparken i Nenetskij Autonome Okrug Sergej Mukhortov lyser op ved tanken om økoturisme.
Nationalparken dækker 3.134 km2 i Petjora-flodens delta og tre små øer videre mod nord, Matveev, Dolgij og Bolsjaja Selenets. Det årlige budget for nationalparken ligger på små 25.000 kroner om året. Det beløb skal dække ekspeditioner, videnskabeligt arbejde og lønninger til 18 ansatte.
Som den højstbetalte i nationalparken tjener Mukhortov selv noget, der ligner 700 kroner om måneden.
»Jeg priser mig lykkelig for at have så gode og entusiastiske medarbejdere, for ellers gik det overhovedet,« siger Mukhortov.
Arktiske økosystemer er meget sårbare, fordi forrådnelse og vækst er så langsommelig på grund af kulden. Olieudslip, forsuring, radioaktivitet og lidt længere syd på omfattende trædød er alvorlige problemer for folk som Mukhortov, der kæmper for at bevare naturen i den arktiske del af Rusland.
Med andre ord ville indtægter fra turisme være meget velkomne.
På marinaen klør 30-årige Aleksej sig bag øret.
»Jo, der kom engang en lystsejler til marinaen. Det er flere år siden, og jeg kan ikke huske, hvor han kom fra. Ellers er der jo kun finske og norske lystsejlere, der sejler langs kysten og køber ikoner og andre kunstgenstande op for en slik. Det er ulovligt, så de kommer selvfølgelig ikke ind til marinaen,« siger han.
Sandt at sige gør Petjora-deltaet også havnen i Narjan-Mar til den sværest tilgængelig havn i hele Rusland. Når det er sagt, er man faktisk ikke særlig glad for fremmede i Narjan-Mar.
Ved lokaladministrationen ligger planerne for udvikling af turisme således og samler støv, og bare det at få udviklingsplanen at se er ikke muligt.
Viceguvernør Jurij Konovalov skitserer planerne.
»Vores største problem er, at vi ikke har de investeringer, der skal til for at udvikle turisme. Vi er eksempelvis nødt til at have et femstjernes hotel. Det, vi har, er hverken stort nok eller godt nok,« siger han.
Hotellet i Narjan-Mar er over standard. Der er sågar varmt vand, hvilket er intet mindre end et særsyn om sommeren i Rusland. Det er ikke stort, men ved siden af ligger en helt ny bygning, som administrationen har overtaget efter et fallitbo.
Det ville relativt let kunne konverteres til noget brugeligt. Det ville jo selvfølgelig ikke blive et femstjernes hotel i første omgang, men godt nok til det rygsækfolk, som økoturister er. Men dem er man faktisk ikke interesseret i at modtage i Narjan-Mar.

Storvildtjægere
Konovalov drejer spørgsmålet om økoturisme i en lidt anden retning: »Vi har fantastiske muligheder for at invitere jægere. Vi har for eksempel en alt for stor ulvebestand, som vi er nødt til at have beskåret,« siger han.
Med andre ord er regionen interesseret i at tiltrække pengestærke storvildtsjægere, der principielt set vil være i stand til at betale for at skyde vildt, der står optegnet som truede dyrearter.
»Når vi kommer helt på spanden, kan vi jo altid invitere nogle jægere,« siger Mukhortov spøgefuldt til sine medarbejderes højlydte protester.
Den slags er udbredt i Ruslands forarmede nationalparker. For et par år siden blev nationalparkdirektøren for Petjora-nationalparken i naboregionen Komi anholdt og fængslet. I hans hjem blev der fundet kostbare og sjældne trofæer, der var blevet nedlagt under jagter med pengestærke kræfter.
Åbenbart har han leget med de virkelig tunge drenge, der var nervøs for afsløring. Da han kom ud, blev han myrdet.
I Nenetskij Autonome Okrug er der ro og orden. Guvernør Vladimir Butov, der blev genvalgt i januar, er populær og en lovlydig borger. Nu i hvert fald.
»Butov er en af de guvernører, der gemmer sig bag sin parlamentariske immunitet. Han har siddet to år af for bedrageri af særlig grov karakter,« fortæller Boris, der er tv-journalist og ved at starte en ny tv-station.
Butov er meget i Moskva og hans stedfortræder Konovalov følger den officielle linie fra ministeriet for naturressourcer i Moskva i spørgsmålet om turisme.
Eftersom det ministerium ironisk nok opslugte den statslige miljøkontrol sidste år, har ministeriet alt at skulle have sagt i udnyttelsen af naturressourcer.
»Det er fuldstændig idiotisk, at de to instanser er blevet lagt sammen. Det er en og samme hånd, der foretager handlingen, og som skal kontrollere den,« siger Mukhortov med en utilfreds grimasse tilbage i nationalparken.

Olieinteresser
Sådan som reglerne er for russiske nationalparker, må medarbejderne kun observere, men overhovedet ikke gribe ind i livet i nationalparker. Heller ikke for at afhjælpe følgerne af en menneskeskabt ulykke.
Arbejdet består i lige dele observation og bevogtning af området mod krybskytter.
»De lokale kan jo ikke rigtig forstå, at de ikke længere på jage der, hvor de har jaget hele deres liv,« siger Mukhortov om den indfødte befolkning, nenerne.
Men det er det mindste problem med indtrængen på nationalparkens område. Mukhortov er oppe mod langt større kræfter. Mod syd i Nenetskij Autonome Okrug ligger et af de russiske oliefelter, der i dag er forbundet med de største forhåbninger for fremtiden og en vigtig støttepille under fundamentet for hele den russiske økonomi.
»Vi er i et dilemma i forhold til olieindustrien. På den ene side bliver der spyttet penge i kassen til nationalparkerne og naturbevarelse, der hvor olieindustrien er udviklet. På den anden side er olieudvinding noget værre svineri,« siger Mukhortov tankefuldt. Hans bekymring er ret konkret.
En af de omtalte øer i nationalparken er årligt yngleplads for 150 hvalrosser. Lige syd for på fastlandet er de begyndt at udvinde olie.
»Hvis slipper olie ud der, forsvinder bestanden af hvalrosser.«
I den del af nationalparken, der ligger i Petjora-deltaet, er der ved at blive opført en observationspost. Der har været et udslip fra en oliekilde, og for at gøre sagen endnu værre blev olielækket lukket med en atomladning. Den slags metoder var ret udbredte i sovjettiden.
»Vi har ikke selv mulighed for at måle radioaktivitetsniveauet, så de kommer fra et institut i Skt. Petersborg,« fortæller Mukhortov. Hvorvidt man kan stole på, at radioaktivitetsniveauet virkelig ikke er forhøjet, tør Mukhortov ikke svare på.

FAKTA
Nenetskij
*Nord for Polarcirklen ligger Nenetskij Autonome Okrug som Ruslands sidste front ud til Hvidehavet, Barentshavet og Karelhavet.
*Der bor 45.700 indbyggere på regionens 176.700 km2
*Indtil for små ti år siden var regionen grundet militærinteresser lukket for alle uden særlig tilladelse
*Dette er den anden artikel i en serie om livet på tundraen. Den første blev bragt d. 30. juli. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her