Læsetid: 4 min.

Konkurrencesamfundet trænger til at få konkurrence

Trætte af lovprisningen af konkurrencens lyksaligheder, har ti mennesker dannet Konkurrenceskaderådet, der skal øge opmærksomheden om konkurrencens skadelige virkninger
6. august 2001

Han var egentlig ikke meget for at blive interviewet, forfatteren og debattøren Jørgen Knudsen, der er den ene af ti initiativtagere til oprettelsen af Konkurrence-skaderådet.
Det fremgik tydeligt af hans stemme i røret fra Karise, hvor han holder til sommeren over i et lille stråtækt hus, hvor græsset i haven vokser endnu højere end valmuerne.
»Rådet bliver jo først stiftet på et møde den 29. august, og ingenting er fastlagt endnu,« sagde han, men forbarmede sig.
»For jeg er jo godt klar over, at du står i en konkurrencesituation og gerne vil have historien før andre aviser,« som han tørt bemærkede.
Det er da heller ikke, fordi Jørgen Knudsen med Konkurrenceskaderådet forestiller sig et konkurrencefrit idealsamfund.
Tværtimod opfatter han konkurrence som en uundværlig drivkraft i ethvert moderne samfund. Men netop derfor er det vigtigt at undersøge dens skadevirkninger, tage dem alvorligt og overveje, hvad man kan gøre mod dem, mener Jørgen Knudsen.
Han ser Konkurrenceskaderådets funktioner som debatskabende, gerne i humoristiske og provokerende former. Opgaven bliver, ifølge Jørgen Knudsen, at få alle os, der på én gang nyder godt af konkurrencen og er ofre for den, til at forholde os mere bevidst til dens overvældende indflydelse på vores liv og adfærd – fra eksamensbordet i folkeskolen, til arbejdslivet og det daglige forbrug – og sætte fokus på de skader på mennesket og naturen, som den voldsomme konkurrence medfører.
»Kyotoaftalens vanskeligheder er et eksempel på den store globale konkurrences trusler mod den globale solidaritet, men du finder skaderne overalt, når du først bliver opmærksom,« siger Jørgen Knudsen.
»Et andet eksempel er astma. Jeg ser i dagens avis, at astma er almindeligt i nybyggeri, angiveligt fordi boligerne bygges for hurtigt til, at fugten kan nå at komme ud. Baggrunden er en presset situation på byggemarkedet, og astma er dermed en regulær konkurrenceskade,« siger han.
»Konkurrence er en krig, som vi fødes ind i og ikke kan melde os ud af. Der er ikke det område, du kan nævne, hvor der ikke er konkurrence – fra erhvervslivets kamp om markedsandele til den enkeltes karrierebestræbelser til kampen for at se godt ud og fange opmærksomhed og fremstå kompetent,« siger Jørgen Knudsen.
»Skellet mellem vindere og tabere vokser både rent økonomisk og psykisk, og forskellen mellem dem, der føler sig ovenpå og dem, der ikke kan følge med, bliver større,« siger han.
Netop dette skel er baggrunden for i hvert fald to af de andres initiativtageres medvirken, psykologen Ida Koch og lægen Ellen Ryg, der arbejder med henholdsvis unge, der bliver kriminelle, og mennesker i revalidering. De ser de mennesker, der taber i konkurrencen. Men også de stærke, de tilsyneladende vindere, kan føle sig presset af konkurrencen, hvilket blandt andet viser sig ved vanskeligheder med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, mener Jørgen Knudsen.

Samfundets blinde plet
Jørgen Knudsen mener, at der er en blind plet i vores samfund, fordi konkurrencen udelukkende lovprises, så der ikke er opmærksomhed på dens negative sider.
»Holdningen er, at vil man have det gode ved konkurrencen, må man tage det onde med, men sådan behøver det ikke at være. Vi mener, at der bør forskes samlet i de negative effekter og skabes opmærksomhed om dem,« siger han og fortsætter:
»Jeg tror, at de negative effekter først bliver farlige, når konkurrencen ikke opvejes af sin modsætning, tillid og samarbejde. Da industrisamfundet for alvor tog fart, udkom to vigtige bøger. Den ene er Darwins Arternes oprindelse, der legitimerer konkurrencen som det naturgivne vilkår for menneskelivet. Den anden bog er Kropotkins Gensidig hjælp fra 1902. Den gør opmærksom på, at dyrene ikke kun slås om føden, men også hjælper hinanden. Ulve, elefanter og svaler færdes i flok. Hvis de kun bekrigede hinanden, ville de uddø. Kropotkins meget elementære iagttagelse er, at alle højerestående væsener hjælper hinanden, men det er tankevækkende, hvor ringe opmærksomhed den bog har vakt sammenlignet med Darwins,« siger Jørgen Knudsen.
Han så gerne en verden, hvor de to bøger havde samme vægt.
»I det menneskelige samfund hjælper vi naturligvis også hinanden, og hele vores velfærdssamfund bygger på solidaritet, men det er som om, konkurrencen har fået overtaget over solidariteten. Specielt efter det øjeblik, hvor Sovjet, der var en uhyrlig udgave af et principielt solidarisk samfund brød sammen, er konkurrenceverdenen jo uden konkurrence,« siger han.
Selv om Konkurrenceskaderådets opgaver først vil blive konkretiseret på det stiftende møde i slutningen af august, forestiller Jørgen Knudsen sig, at rådet udover at forsøge at etablere forskning, der gerne skulle give afsæt for politiske beslutninger, vil søge midler til oplysningskampagner. I den indbydelse til mødet, der er sendt til en række mennesker, nævnes der mulighed for at søge fonde og myndigheder om 110 millioner kroner.
»Tobaksskaderådet fik 11 millioner i sin tid, og er opgaven for Konkurrenceskaderådet ikke mindst ti gange så vigtig – og ti gange så svær? Lad os nu være realister!« siger Jørgen Knudsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her