Læsetid: 5 min.

Krigen mod civile i Makedonien

Etnisk had og hævnlyst vokser blandt civile i Makedonien og er en af de største farer for krig, siger menneskerettighedsekspert
24. august 2001

Skopje – Nexmedin Sejdiu og Enver Aliu kommer humpende ind i stuen på krykker, hver hjulpet af et par mænd ved deres side. De ligner gamle mænd. Men de er kun sidst i 20’erne. De er blege, og deres øjne er tomme. Stærke smerter piner dem begge i knogler og nyrer. Hurtigt lægger de med vennernes hjælp sig på langs i hver deres retning af sofaen.
Som mange andre albanere har de været i det make-donske politis hænder.
Der har kun været godt 100 militære ofre i den seks måneder lange krig i Makedonien. Men til gengæld er vold rettet mod civile vokset. Ifølge organisationen Human Rights Watch har volden taget en etnisk drejning, så det makedonske politi nu systematisk går efter civile albanere. Omvendt har den albanske oprørsbevægelse, UCK, kidnappet og lemlæstet civile makedonere og brændt deres huse og dermed udrenset de områder for makedonere. Det har skabt en etnisk deling af landet, fordi makedonere er flygtet fra mange albanske landsbyer og omvendt, og der er en stemning af frygt og had mellem albanere og makedonere.

Politi overalt
Sidste mandag var det Enver og Nexmedin, der fik krigen at føle. De kørte sammen med Envers fætter Nazmi
Aliu og en ven ind for at besøge en anden ven, Pajazit. Som alle andre albanere var de bange for at møde politiet, som man ser overalt.
Om aftenen patruljerer de i dele af Tetovo. Her holder mange albanere sig inden døre efter klokken fire. Tager man turen til Skopje fra Tetovo, risikerer man at blive stoppet flere gange ved checkpoints. Albanske taxichauffører, der alligevel vover sig ud på strækningen, sætter et kors op i vinduesspejlet, så politiet ikke skal tro, de er albanske muslimer, forklarer en taxichauffør.
Men Enver og Nexmedin og Nazmi tog alligevel turen ind til hospitalet i Skopje. Det skulle de ikke have gjort.
Uden for hospitalet blev de stoppet af politiet. De blev stillet op mod muren, mens politiet undersøgte bilen. Mens de stod med ryggen til, gemte politiet en kugle i bagagerummet.
Lidt senere fandt politiet kuglen frem igen. Nu var den bevismateriale. De var nu blevet til terrorister i UCK.
Tre minutter senere ankom 50 politibetjente. 10-20 ad gangen slog de de fire venner sønder og sammen. Med jernknipler, spark og slag. I fem timer. Der kom forstærkninger. De udskiftede hinanden. Vennerne fik vand i hovedet, så de vågnede op igen, når de mistede bevidstheden. Til flere tæsk. Da de troede, det var ovre, skete det, der nok har gjort det største indtryk på dem.
»Politiet var ved at være færdig med at tæske os. Så kom en dame fra cafeteriaet på hospitalet. Vi har før købt kaffe hos hende, men nu spurgte hun, om ikke politiet ville give os en omgang tæsk for hendes skyld,« siger Nexmedin.
Hårdest gik det ud over den 29-årige Nazmi Aliu. Han døde dagen efter med en flækket hjerneskal efter slag i hovedet med en jernknippel.

Etnisk vold
Deres historie er langt fra enestående, oplyser menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Der har i det seneste årti jævnligt været rapporter fra Human Rights Watch om politivold. Men efter krigens start er volden eskaleret.
»Volden har taget en etnisk drejning, så politiet går efter albanere. De planter bevismateriale hos uskyldige civile, så de har en grund til at banke dem,« siger Peter Bourckaert, der er efterforsker hos Human Rights
Watch og undersøger menneskerettighedskrænkelser i Makedonien.
Men det er ikke kun den makedonske regering, der går hårdhændet til værks. Oprørsbevægelsen UCK har stået bag adskillige grusomme overgreb. For to uger siden kidnappede UCK-soldater fem makedonske vejarbejdere på hovedvejen mellem Skopje og Tetovo og vansirede, bankede og udnyttede dem seksuelt. Derefter skar UCK-soldaterne bogstaver i deres rygge.
Og i juli blev i hvert fald 14 civile makedonere kidnappet fra byen Tetovo. De er endnu ikke fundet.
UCK har brændt make-donske huse af i byen Araci-novo og i landsbyer omkring Tetovo og banket de civile, der boede der.
»På både albansk og makedonsk side er civile ved at blive de største mål ligesom i Kosovo og Bosnien, selv om omfanget selvfølgelig ikke er det samme,« siger Peter Bourckaert.
Den taktik har haft den effekt, som synes at være målet: Det er lykkedes UCK at affolke flere områder for makedonere.

Regeringen ved besked
Fra makedonsk side synes der også at være et mål med overgrebene. Ifølge Human Rights Watch ved den makedonske regering alt om overgrebene og har givet grønt lys.
»Politiet kan gøre, hvad det vil. Det har fået grønt lys af regeringen. Vi har ved flere lejligheder påpeget det over for regeringen. Men det gør det ikke bedre, at politiet hører under indenrigsministeren, som er hardliner over for albanerne,« siger Peter Bourckaert, der mener, at volden hos politiet kunne stoppes ved at tilknytte hver politistation en international observatør.
Indenrigsministeren, Ljube Boskovski, er en af de virkelige høge og har klart givet udtryk for, at han ikke ønsker fred. Han har på tv også sagt, at alle albanere er kriminelle.
Ifølge Peter Bourckaert er volden mod civile en af de drivende kræfter i konflikten. På grund af overgreb spirer hadet, og flere og flere tilslutter sig hardlinere på begge sider. Det er vand på ekstremisters mølle.
»Volden er med til at ac-
celerere konflikten ved at skabe en ond cirkel af had og hævn,« siger han. »For eksempel har UCK nu fået væ-sentlig mere støtte nu fra civile og flere medlemmer.«
Og når makedonerne ser billederne af fem hårdt lemlæstede makedonske vejarbejdere på tv, bliver de rasende på UCK og albanerne generelt.
Det statskontrollerede tv, hvor mange albanske journalister er blevet fyret, er med i den giftige opbygning af etnisk had. Senest advarede det anerkendte analyseinstitut International Crisis Group i en rapport mod, at tv-kanalerne ikke længere sagde terrorister om UCK. Men blot albanere. Den største fare er, at der dukker flere egentlige paramilitære grupper op. Det været et gennemgående træk igennem krigene på Balkan, at civile er ofre. Og at civile går ind i krigen for at hævne.
Værst har det været i Kosovo og Bosnien, hvor civile har formet paramilitære grupper og været med til at lave etniske udrensninger. Og historien kan gentage sig selv, frygter Human Rights Watch. For nylig har indenrigsministeren sørget for, at en gruppe af makedonske såkaldte politireservister fik udleveret 5.000 våben. Samtidig får UCK flere medlemmer, og andre grupper af selvbestaltede civilister kunne blive en trussel.

*Morten Østervang er journaliststuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her