Læsetid: 2 min.

Kupmagerne lever og har det godt

Mændene, der ville bevare Sovjetunionen, har klaret sig fint i det nye Rusland
18. august 2001

.

KupmagerneDen skæbne, bagmændene bag augustkuppet fik, er et tydeligt dementi af talemåden om, at forbrydelse ikke betaler sig. Flere af de sammensvorne, der dengang var klar til at gå til yderligheder for at bevare Sovjetunionen, har siden nydt godt af den politiske frihed og økonomiske liberalisering i det nye Rusland, som de – meget mod deres vilje – blev en slags fødselshjælpere for.
Umiddelbart efter kuppet brød sammen, så det ganske vist ikke så lovende ud. Mytteristerne blev arresteret og indsat i Moskva-fængslet Matrosskaja Tisjina. De blev anklaget for en række forhold, herunder landsforræderi, og der blev talt om lange straffe. Efterhånden som ophidselsen dalede, blev flere og flere af kuppets ledere imidlertid løsladt i slutningen af 1992 og året efter, mens efterforskningen fortsatte.
Endelig i februar 1994 blev kupmagerne så formelt benådet efter en aftale mellem præsident Boris Jeltsin og det kommunistisk dominerede parlament om en amnesti, der også omfattede deltagerne i de voldelige konfronta-tioner mellem oppositionen og Jeltsin-tro styrker i oktober 1993.

Den grå eminence Siden da har flere af de sammensvorne, blandt andre kuppets formodede ’grå eminence’ Anatolij Lukjanov, der var en nær ven af Sovjet-præsident Mikhail Gorbatjov, og general Valentin Varennikov, gjort glimrende karrierer som kommunistiske medlemmer af parlamentets underhus, Statsdumaen.
Den halsstarige krigsveteran Varennikov var i øvrigt den eneste af de anklagede i sagen mod kupmagerne, som nægtede at tage mod amne-stien. I stedet lod han sin sag prøve ved Ruslands højesteret og blev der frikendt to gange – i 1994 og i en appelsag i 1995.
Andre af mytteristerne omstillede sig hurtigt til de nye markedsøkonomiske realia. Det gælder i særlig grad Valentin Pavlov, Sovjetunionens ministerpræsident i 1991. Han deltog aktivt i kup-juntaen, men har siden relanceret sin karriere som indflydelsesrig bankier og et skattet medlem af flere russiske selskabsbestyrelser.
En anden kupmager, Vasilij Starodubtsev, har kombineret økonomisk succes og politisk indflydelse: Han har ledet mønsterlandbruget ’No-vomoskovskoje’ og har ligeledes sikret sig posten som guvernør for den vigtige Tula-region syd for Moskva.

KGB’s come back
Chefen for det sovjetiske hemmelige politi KGB, Vladimir Krjutjkov, der også deltog i kuppet, holdt en relativ lav profil i Jeltsin-årene. Men han er så småt kommet ud af skyggerne det seneste år, efter at Ruslands nye præsident, Vladimir Putin, selv tidligere KGB-officer, har inviteret et stadig stigende antal KGB-veteraner inden for i varmen. Andre mytterister er stille og roligt gået på pension. Det gælder for eksempel Gennadij Janajev, Gorbatjovs middelmådige vicepræsident, og den mand, der var udset til at blive Sovjetunionens nye præsident, hvis kuppet var lykkedes. Janajev var tidligere formand for det kommunistiske ungdomsforbund Komsomol – en post han først forlod, da han var 43 år gammel – og leder af de bovlamme sovjetiske fagforeninger. I dag er han så godt som forsvundet i glemslen.
Kun en enkelt af mytteriets hovedmænd overlevede ikke det mislykkede kupforsøg: Politichef Boris Pugo skød sig selv for at undgå anholdelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu