På tur i turismen
Bakken og Bellevue Strand ved Dyrehaven i København giver tilsammen et forbilledligt udtryk for den forbindelse, der eksisterer mellem syttenhundredetallets kurbade og moderne masseturisme. Fra Kirsten Piils Kilde inde i Dyrehaven går der på mere end én måde en lige linie til stranden ved Øresunds kyst. Det er sundhed, der er nøgleordet.
I 1700-tallet blev kurbade og ophold på kursteder den helt store dille. Til steder som Baden i Tyskland, Bath i England og Aix-le-Bain i Frankrig (navnene siger alt) søgte den europæiske adelige overklasse hen for at modtage behandlinger for gigt og mavebesvær ved hjælp af dels kildevandet, dels uforpligtende socialising. I det provinsielle Danmark finder man ingen eksempler på den luksiøse pragt, som kurbadene i det centrale Europa repræsenterede. Man måtte nøjes med mindre, og således har Kirsten Piils Kilde og andre småkilder været det lokale udtryk for dette fænomen.
Uhunske væsner
I 1700-tallets København blev søernes overfladevand ledt ind til byen gennem udhulede træstammer beboet af alskens uhumske væsner, og derfor kan det ikke undre, at kilder og kildevand har haft en helt særlig status. Der er ikke nogen tvivl om, at det har været sundere at drikke af. Samtidig er det i syttenhundretallet at man, på baggrund af de store pestepidemier, begynder at systematisere den medicinske og generelt sundhedsmæssige pleje. I syttenhundredetallet opstår begrebet norm som et udtryk for den dosering og behandling, der giver det største antal helbredte personer. Norm og statistik er to tæt forbundne begreber; begreber, der endvidere peger fremad mod den gryende demokratiske udvikling.
Endnu i 1700-tallet er de statistisk/medicinske kundskaber sparsomme, men fremkomsten af generelle anvisninger på for eksempel kroppens pleje peger på en udvikling, der i vore dage er instrumentaliseret til sit yderste. Det bliver noget af et tilløbsstykke at opsøge kilderne med den nu videnskabeligt foreskrevne gode virkning. Det folkelige leben ved Kirsten Piils Kilde tiltrækker snart alskens underholdning ved magikere, pantomimer, telte med voksfigurer, sjældne dyr og jonglører. Dette leben samler sig snart til det forlystelsessted, der i dag er kendt som Bakken. Bakken skal altså ikke sammenlignes med Tivoli, hvis afsæt som virksomhed er decideret moderne. Bakkens sjæl er markedsgøglet med alt hvad det indebærer.
Forbeholdt eliten
I dag er der ingen, der bemærker udgangspunktet for det hele, Kirsten Piils Kilde. Den gode kost og det vandværksrensede vand har gjort den overflødig. Kun vitaminpillen, helsekost og positive tanker står som et mere eller mindre magisk efterliv på ritualiseringen af det gode og sunde liv.
I midten af 1800-tallet kommer havbadning på mode. Det salte vand betragtes på samme måde som kildevandet som havende gavnlig virkning. Snart kommer den friske luft og naturens skønhed også til. At opholde sig på Bellevues Kur, Brønd- og Søbadeanstalt var en totaloplevelse, og i området omkring anstalten, der åbnede i vandkanten i 1845, opstod et kompleks med hotel, cottages og bal- og koncertsal. Den form for badeliv som søbadeanstalten tilbød var dog fortrinsvis forbeholdt en velhavende elite, og der skulle falde flere brikker på plads før den egentlige moderne masseturisme til stranden kunne tage sin begyndelse.
Ferie lig med badeliv
Industrialiseringen begyndte på nogenlunde samme tid at slå igennem for alvor. Fabrikker grundlagdes, folk søgte til byerne, de første demokratiske udviklinger tog fart. Industrialiseringens fabrikker lagde beslag på en stor arbejdsstyrke, der blev huset i hurtigt opført spekulationsbyggeri. I København blev det til de overbefolkede og smudsige brokvarterer på det just af militæret frigivne areal uden for voldene. I små usle lejligheder stuvedes arbejderne og deres familier sammen. Som følge af fabrikkernes produktionsmåde opstod et af de helt centrale moderne fænomener, nemlig opdelingen af tilværelsen i arbejde og fritid. Samtidig opstod der et behov for fridage, og disse fridage samledes til et nyt begreb, ferie. En ferie skulle, på samme måde som de andre nye aspekter af tilværelsen, organiseres, struktureres og ritualises, og da badelivet netop på samme tid anbefaledes som sundt (også for en træt og beskidt arbejder) kobledes ferie naturligt sammen med badeliv. I England var jernbaneselskaber ikke sene til at lægge spor direkte fra fabrikkerne og ud til havet, og på steder som Blackpool opstod verdens første masseturisme med pakkerejser og alt hvad det medførte af leben. Et tivoli fulgte med og omkring århundredeskiftet var udsigtstårnet en af de helt store attraktioner. Et eksempel på et sådant modetårn finder man i Københavns Zoologiske Have.
Gav pokker i forbud
Der er ikke rigtig nogen steder i Danmark, hvor man finder lige så eklatante eksempler på masseturismens gennembrud som i England. I første omgang tilbyder Bellevue i kombination med Bakken sig som det bedste eksempel, idet der i 1863 anlagdes jernbane til Klampenborg en bane hvis succes i begyndelsen var så overvældende, at togdriften flere gange brød sammen. Den første dag kørte togene for eksempel til langt ud på natten, og først klokken fire om morgenen lykkedes det de sidste gæster at komme hjem.
I Bellevue er der i dag ikke meget tilbage af Kuranstalten. Det meste brændte en vinternat i 1923. Man kan stadig se den gule portnerbolig, der står på Staunings Plæne, og som i dag er restaurant. Den brede, fine strand med det lyse sand er kunstig og anlagt i 1931. Villafolket omkring stranden har aldrig brudt sig om det folkelige leben og især ikke om tendensen til nøgenhed. Derfor var der uden badeanstalt badeforbud på stedet. Men i den varme sommer 1931 strømmede københavnerne ud til stranden og gav pokker i forbudet. I 1932 besluttede man at tage konsekvensen og opstillede kabiner til omklædning. Hele herligheden inklusive de fine livreddertårne er skabt af en kendt dansk arkitekt ganske som Kuranstalten i øvrigt var det.
Det kan man så trøste sig med rundt omkring i villaerne. Det er der dog ikke mange andre badesteder rundt om i landet, der kan bryste sig af.
*Dette er den 11. af 17 artikler, hvor forfatteren Pablo Henrik Llambias via besøg på danske turistmål reflekterer over og fortæller turismens historie
