Læsetid: 4 min.

Kvalitetspoesi

Det er otte måneder siden, Marie Vinter overtog stolen som lyrikredaktør på Borgens forlag. Information har talt med hende
17. august 2001

(2. sektion)

Portræt
Marie Vinter er blevet fanget i en meget travl periode, lige mellem lyrikfestivalen In the making og litteraturtidsskriftet Hvedekorns 75-års jubilæum. Hun taler i telefon, da Information går ind i hendes aflange kælderkontor på Borgens stille villavejsadresse i Valby, og knapt har hun lagt på, før det ringer igen. Hun må slå den fra.
Det er en meget central post, den kun 30-årige cand.mag. i litteratur Marie Vinter har overtaget. Lyrikken ligger nemlig Borgens grundlægger, Jarl Borgen, stærkt på sinde og har altid været forlagets flagskib. Af Borgens årlige 80-90 skønlitterære udgivelser er de 20 gerne digtsamlinger.
»Det er da med en god blandet følelse af udfordring og ærefrygt,« fortæller Marie Vinter om sit job.
»Det er spændende at få lov til at arbejde med de her ting, og foreløbig kører mange af projekterne videre fra de tidligere redaktører. Jeg skal ikke til at opfinde et helt nyt udgivelsesprogram eller en helt ny række forfattere – der er jo virkelig mange forfattere tilknyttet. Bøger er en lang proces, så jeg overtager meget fra min forgænger. Men jeg er fuldstændig indstillet på, at poesien skal fylde meget, og kan sagtens tilslutte mig det, der er sat i værk, inden jeg kom til.«
–Kan man tale om, at der er nogle klare tendenser i den nyere danske poesi?
»Vi får mange manuskripter tilsendt. Det dér er nogle af dem, jeg har fået, mens jeg var på ferie,« siger Marie Vinter og peger hen på en cirka 25 centimeter høj, sirligt stakket dynge af brune og hvide konvolutter for enden af bordet.
Borgens forlag modtager alt i alt cirka 1.000 manuskripter om året uopfordret. Når de bliver læst igennem, får forlaget et overordnet indtryk af, hvad der foregår, siger Marie Vinter.
»Når det er sagt, så holder man jo øje med, hvad der sker, man går ikke ud og opfinder noget ny litteratur. Man må føle efter, hvilke strømninger der er, og ikke lade der gå for meget spekulation i det. Vi læser igennem og ser, hvad der er godt, holder os orienteret gennem tidsskrifter og går til oplæsninger.«
Marie Vinter er ikke meget for at tale om tendenser, for det mener hun er anmeldernes job. Men hun nævner den amerikanske stilart language poetry som noget, der måske kan brede sig, bl.a. fordi der undervises i den på Forfatterskolen. Language poetry dukkede op i 70’ernes USA og er en teoretisk digtning, som er påvirket af europæisk og amerikansk sprogteori. En af de ypperste amerikanske sprogdigtere, Lyn Hejinian (f.1941) er netop udkommet på dansk – på Borgens forlag.
»Det bliver spændende at se, om det påvirker eleverne i deres skrivning,« siger Marie Vinter.

En anden ting, som Marie Vinter har noteret sig i sit nye job, er, at digtene, som folk sender, er blevet mere politiske. Den slags har der ellers været en vis berøringsangst over for siden 70’erne. Digte har skullet være æstetiske – og helst ikke andet.
»Folk har i lang tid slet ikke turdet mene noget om noget. Jeg synes, at folk er begyndt på det igen, men på nye måder selvfølgelig, der er ikke tale om paroler eller kampskrifter.«
– Forfatterskolens rektor, Niels Frank, har tidligere kritiseret forlagene for at være for konservative med deres udgivelser?
»Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig. Han fik selvfølgelig skabt en masse debat omkring det, men hvis man kigger på de ’gamle’ elever, der har været sidste år og forrige år, så udgiver de alle sammen bøger. Martin Larsen har lige udgivet en digtsamling, og Harald Voetmann, Ursula Andkjær Olsen og Anders Søgaard er jo alle forfatterskolefolk, og de får jo udgivet deres ting. Og jeg synes heller ikke, at vi er specielt konservative med vores udgivelser. Vi forsøger både at være åbne og opsøgende«.
»Mange af de ting, der bliver undersøgt på Forfatterskolen, synes jeg også selv er meget interessante. Jeg holder også meget af poesi, der er eksperimenterende og legelysten og prøver noget andet. Det betyder ikke, at der skal være ren ironi eller lethed, men der må gerne være en vilje til at udforske sproget.«

Med en baggrund i Øverste Kirurgiske, der i en vis udstrækning har dyrket det ironiske og humoristiske, er Marie Vinter åben for meget, så længe det ikke forfalder til »ren tandløs ironi«, som hun siger. Den eneste form for digtning, hun ikke bryder sig om, er den, hvor selvhøjtideligheden er fremherskende.
»Det må gerne være alvorligt og beskæftige sig med tunge, svære emner og grumme svære ting – så længe det ikke er selvhøjtideligt.«
– Er du blevet mere konservativ i dit syn på lyrik, efter at du pludselig er blevet redaktør?
Marie Vinter ler: »Nej, det synes jeg overhovedet ikke. Jeg forsøger at lade være med at være det. Der er jo grænser for, hvad jeg kan gøre, når jeg har et budget, for det skal jo på en eller anden måde løbe rundt. Og der er også nogle andre forventninger til en udgivelse, der kommer fra Borgen i kraft af forlagets historie.«

Blå bog
Marie Vinter, 30 år, er lyrikredaktør på Borgens forlag, hvis slagskib er lyrikken. Hun var med til at starte Øverste Kirurgiske i sommeren 1997, fordi »der manglede et blad med det, vi godt kunne lide at læse«. Marie Vinter er selv uden digterbaggrund, men har læst dansk på Roskilde Universitetscenter. Hun var assistent for Borgens forrige lyrikredaktør Lene Vissing, før hun selv fik posten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu