Læsetid: 2 min.

Løjsere

Peter Bay har sommeren over underholdt TV2 Zulus seere med sin bizarre krønike om løjsernes gøren og laden. Odense Film Festival viser filmversionen
18. august 2001

Ny film
Ifølge et laset eksemplar af Nudansk ordbog er en løjser en »slap, upålidelig person«. Og det er lige præcis sådan nogen, man helst ikke vil se inden for grænserne af den ikke-navngivne kommune – et eller andet sted ’nord for København’ – hvor Peter Bays satiriske filmeksperiment om Løjserne udspiller sig.
Løjserne har hen over sommeren kørt som serie i syv dele på TV2 Zulu. Og nu er en filmversion rigget klar til visning på den aktuelle udgave af Odense Film Festival (13.-18. august).
Persongalleriet er overskueligt. I centrum står det renskurede og småborgerlige forstadspar Agnete og Alfred Høst. Et par potentielle ligusterfascister, for hvem livet handler om at holde overfladen fri for ridser, at undgå at udsætte sig selv for noget uforudset eller ukendt og så i øvrigt at feje alt det tvivlsomme ind under gulvtæppet. Her dyrkes bornertheden som religion. End ikke ordet ’kælder’ kan udtales i dette kliniske univers af fortrængninger.
Agnete og Alfreds højeste ambition er at komme ind i det gode selskab. Og til det formål fedter de godt og grundigt for den lokale borgmester, en led opportunist, som på sin side har et godt øje til såvel Agnetes attributter som Alfreds checkkonto.
Borgmesteren fører valgkamp under det opfindsomme slogan: »Løjserne ud af
byen!« Og Alfred får via en velplaceret golfbold kørt sig selv i position som kandidat til posten som viceborgmester.
Alt ville således være i sin skønneste orden i den lille velhaverkommune, hvis ikke det lige var for et par løjsere, som Høst-parret i forbindelse med en kringlet forsikringssag kommer tættere på, end godt er.

Bedst som tv-serie
Den groteske karikatur ligger godt for Peter Bay, som foruden en fortid i ensemblet 5 x Kaj har skrevet manuskript til flere spillefilm samt lavet en lille håndfuld kortfilm i eget navn. Mens tidligere novellefilm som Fede tider (1996) og Surferne kommer (1998) balancerede et ikke uproblematisk sted mellem indlevelse og distance, tones i Løjserne rent flag med en iscenesættelse, der er så stiliseret, at spekulationer om sympatier og aversioner synes overflødige.
I Løjserne er alt og alle til grin – selv om afsløringen af Agnete som andengenerationsløjser naturligvis ikke er uden pointe – og alt i alt fremstår projektet som et spøjst bud på anderledes tv-fiktion. Ikke mindst brugen af lydsiden som et selvstændigt fortællelag er original og vel gennemført.
Selv om Iben Hjejle og Martin Brygmann slider som et par islandske ponyer i samtlige seks roller, må man imidlertid konstatere, at serieformen klæder materialet bedre end det halvanden times filmformat. Små perler som refrænet »alle vores skatte i en vindueskarm / overvåget af en tyverialarm« liver op undervejs. Men genren er og bliver situationskomik, ikke udfoldet filmfortælling.

*Løjserne. Instr: Peter Bay. 2001. 90 min. Distr.: Det Danske Filminstitut, Filmværkstedet.
*Vises på Odense Film Festival 18. aug. kl. 14

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her