Læsetid: 3 min.

Lyngby mellem pest og kolera

Fusionsplagede Lyngby FC tilkæmpede sig 0-0 og et point mod det tamme fusionshold FC Midtjylland, men kaos er endnu ikke under kontrol udenfor banen
20. august 2001

Fodbold
Som FC Midtjylland spillede i går i 0-0 kampen mod fusionsplagede FC Lyngby, og som FC København fremstod i 1-2 nederlaget forleden til fusionstruede AB, kan man spørge: Hvad skal vi egentlig med hold-sammenslutninger og fusion af fodboldaktieselskaber?
De sportslige fordele er i hvert fald ikke indlysende efter de første fire runder i Superligaen.
Brøndby, AaB og Lyngby er i front – Lyngby endda som eneste ubesejrede mandskab – med FCK i midten af klassementet og Herning-Ikast i den tunge ende på en ottendeplads.
Så enkelt er det naturligvis ikke med fodbold på et plan, hvor det samtidig er en forretning, der skal drives.
Lyngby FC balancerer på kanten af både konkurs, degradering og lukning. Hvilket er en konsekvens af, at aktieselskabet i 2000 havde et underskud på godt fem millioner, mens der minimum mangler det dobbelte i kassen. Dertil kommer, at aktieselskabet LFC ikke har afleveret regnskab til Selskabsstyrelsen.

Danmarksserien truer
Afleverer Lyngby FC ikke regnskab senest den 14. september, lukker Selskabsstyrelsen butikken. Afleverer Lyngby det regnskab med et regnskab, hvor egenkapitalen er væk, mister man retten til at drive professionel fodbold ifølge DBU’s regler. Og går man konkurs, tvangsnedrykkes holdet til Danmarksserien, mens samtlige spillere fritstilles.
Det vil ramme ejeren af Lyngby FC, Jørn Terkelsen, hårdt, fordi klubbens sydafrikanske spillere Bradley August og Frank Schoeman lønnes og ejes af ham. De to repræsenterer en transferværdi på 12-13 millioner kroner, men ved en konkurs ophæves deres kontrakter, og så ryger Terkelsens transferrettigheder. Hvorved han altså kan veksle sit foreløbige tab på fem-seks millioner efter trekvart år som klubejer til små 20 millioner.
I det perspektiv var der altså al mulig grund til, at klubejer Terkelsen søgte ny kapital, cirka 15 millioner, hvor den var: hos borgmester Brixtofte i Farum.
Og derfor var det fuldstændig logisk, at Terkelsen på et møde med Lyngbys amatørmedlemmer i går – før kick off for LFC i Midtjylland – gjorde alternativerne klart:
*En kapitaltilførsel via en overbygning/fusion med en anden dansk klub.
*En fremtid som satellitklub for en engelsk klub.
*En konkurs.
Så selv om borgmester Brixtofte har trukket følehornene til sig efter de voldsomme reaktioner i Lyngby, hvor borgmester Ørnskov i Lyngby-Tårbæk noterede, at stemningen i ugens løb var lynchlignende, så er Lyngby langt fra reddet.

Amatører forbudt
Det er nøgternt set ikke et job for velmenende amatører at gennemføre en reorganisering af fodboldfirmaet, der reelt er gået rabundus tre gange inden for de sidste syv år.
Det siger meget om, at der ikke er økonomiske forudsætninger for at spille prof-fodbold på fuld tid i Lyngby. Omvendt sagde træner Poul Hansen i går til Jyllands-Posten, at han ikke ville være med, hvis spillerne skulle ned på halvtid, for så var der sportsligt ikke noget komme efter i Superligaen.
Lyngby er med andre ord – og trods nullerten mod FCM – fanget i et dilemma mellem pest og kolera.
Det er vel ikke umuligt, at de gamle drenge fra old boys afdelingen kan rejse nogle skillinger, så kongens foged, selskabsstyrelsen og DBU holdes fra døren endnu en gang. Men fornøjelsen er kort, og det er ingen løsning at lave nyt stadion til en klub, der går fallit hver 14. dag.
Derfor har de ophidsede fans og de fusionsmodvillige spillere ikke forstået en brik af det hele. Det kan diskuteres, om de ’pengemænd,’ der med Flemming Østergaard, Poul Hedegaard og senest Jørn Terkelsen i spidsen, der fulgte efter Hans Bjerg-Pedersen-epoken i virkeligheden så realiteterne i øjnene.

Blodig ironi
Det er i hvert fald blodig ironi, når Østergaard i sin korte Lyngby-tid blev mopset over at blive kaldt penge- og ikke klubmand. Hans meritter i FCK har jo netop vist, at det er de nøgterne forretningsmænd, der er brug for.
At forretningsmændene i Lyngby – og mange andre steder – har drevet dårligt ledelse og forretning, er ikke noget argument for overlade forretningen til idealister og klubdrømmere. Professionel Superliga-fodbold spilles og fanstøttes med hjertet – ellers havde de blå nok ikke fået
0-0 mod midtjyderne. Men virksomheden skal altså drives med hjernen.
Og derfor virker Lyngbys dage som almindelig prof-klub talte. Om der er en fremtid som talentfabrik, vil de nærmeste uger vise. Nulløsninger rækker ikke.

*Tjek spillet bag kulisserne på www.lyngby-fc.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu