Læsetid: 4 min.

Lyst, uha!

Hvad er det med os danskere og porno? Det forsøger en ny dokumentarfilm om den skandinaviske pornografis historie at blotlægge
10. august 2001

(2. sektion)

Ny kortfilm
Mænd taler om overtryk. Kvinder om længsel. Men uanset hvilke ord, der synes at være dækkende for alt det, der rumsterer under bæltestedet, så fylder det så meget i det menneskelige følelsesliv og den menneskelige bevidsthed, at langt de fleste registrerede kulturer har kendt til afbildninger af erotik og sex.
De kulturelle og historiske forskelle handler ikke om, hvorvidt porno har eksisteret. De handler om, hvordan man har forholdt sig til porno. Har det været en del af offentligheden? Eller har det været tabuiseret, gemt af vejen og forbeholdt de få?
I den næsten to timer lange dokumentarfilm Tugt og
utugt sætter instruktørerne Torben Skjødt Jensen og Ghita Beckendorff via et overflødighedshorn af mere eller mindre saftige arkivoptagelser fokus på, hvordan vi har tacklet offentligheden omkring kønslivet i det efter sigende så tilknappede og livsforskrækkede Norden.
Anledningen er naturligvis, at Skandinavien – og især Danmark – af det store udland betragtes som pornografiens og det seksuelle frisinds foregangsregion. Men i sin brede optik søger filmen at placere den nordiske pornografihistorie i en større kontekst. Og indtil flere steder antydes det, at pornografifænomenet og debatten herom i væsentlig grad har rødder i den kristne kulturs udskillelse af seksualiteten som en isoleret og skamfuld del af den menneskelige adfærd.
Sverige forud
I 1996 lavede Torben Skjødt Jensen Den grimme dreng, et filmportræt af Ole Ege, en af dansk billedpornografis absolutte pionerer og i dag leder af Museum Erotica i København. Dengang tog Skjødt Jensen tilløb til at fortælle mere generelt om den danske pornografis guldalder i tiden omkring 1969, hvor den konservative justitsminister Knud Thestrup med et pennestrøg slettede den omdiskuterede paragraf 234 om ’spekulation i sanselighed’.
Og i den nye film foldes historien ud, så den dækker det 20. århundrede og lidt til. Hovedvægten ligger på Danmark, men filmen er produceret i samarbejde med svensk tv, og undervejs kastes sideblikke til forholdene hinsidan.
Det mest interessante i den forbindelse er i øvrigt, at ’forbuds-Sverige’ på mange måder har været forud for Danmark. Ganske vist fortælles det, at den svenske anarkist Hinke Bergegren i 1910 blev idømt to måneders fængsel for at tale offentligt om prævention. Men når vi kommer lidt længere op i århundredet, er det i 1940 Sverige, der som det første land i verden tillader seksualundervisning i skolen. Fra 1955 gøres undervisningen obligatorisk.
Set fra et dansk synspunkt er det mest opsigtsvækkende ikke de enorme mængder af først illegal og siden legal billedpornografi, som filmen serverer talrige eksempler på.
Indsigtsgivende er det snarere at få påpeget, hvordan i denne sammenhæng mindre spektakulære begivenheder som kvindernes krav om stemmeret i 1915, 30’ernes debat om abort og prævention og senere afmystificeringen af onani samt opfindelsen af p-pillen havde en mærkbar indflydelse på flertallets seksuelle praksis. Og dermed også på de roller, pornografien kom til at spille for det erotiske liv.
Alene filmens lille afsnit om, hvad det betød for en hel generation af mænds viden om den kvindelige seksualitet, da Inge og Sten Hegeler i 1961 udsendte Kærlighedens ABZ, siger mere end samtlige anekdoter om forbudte bøger med smudsigt indhold eller beslaglagte kunstværker af obskøn karakter.
Orgie af arkivklip
Tugt og utugt falder i to dele. Først fortælles om tiden fra den store nordiske sædelighedsdebat i slutningen af 1800-tallet og op til årene efter Anden Verdenskrig, hvor kvindeidealerne for alvor fik vristet sig fri af de victorianske spændetrøjer. Dernæst trækkes en linie fra eksplosionen af ungdomskulturer i 50’erne og op til midten af 70’erne, hvor den danske pornografis storhedstid begyndte at ebbe ud, efterhånden som lovgivningen i udlandet fulgte trop.
Undervejs indkaldes en række vidner med Preben Hertoft, Sten Hegeler, Morten Thing og Ole Lindboe som de mest fremtrædende. Men ellers er filmen stykket sammen af arkivmateriale fra start til slut. Ikke så få af klippene synes at være gravet op fra billedarkivernes dunkleste afkroge, og man føler sig både godt informeret og underholdt af det organiske flow, hvor emner og vinklinger hastigt veksler, og nye kuriøse eller pikante godbidder konstant synes at vente lige om hjørnet.
Man kan indvende, at emnets afgrænsning er noget uklar, og at formen – hvor alt tilsyneladende holdes frem med lige stor entusiasme – slører overblikket og forhindrer filmen i at fordybe sig de steder, hvor den virkelig har fat i noget afgørende. Men man kan også vælge at se filmen som det, den er, nemlig et kalejdoskopisk blik ud over kønslivet, som det har udfoldet sig og er blevet beskrevet i Norden de sidste 100 år. Et personligt katalog, et tilløb til en filmisk encyklopædi og et sine steder svimlende livtag med et emne, som vi – ifølge filmens afsluttende kommentarer – langt fra er blevet trætte af at beskæftige os med. Og som vi trods de seneste års massive overeksponering dybest set ikke er blevet meget klogere på, end man var for hundrede år siden, hvor man mente, at lysten skulle holdes i kort snor for ikke at underminere samfundet og menigmands moral.

*Tugt og utugt. Instr: Torben Skjødt Jensen & Ghita Beckendorff. 2001. 116 min. Distr.: Det Danske Filminstitut. Vises på Odense Film Festival den 14. 8. og 16.8. kl. 21:15. Den vises til efteråret på svensk tv og DR

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu