Læsetid: 3 min.

Makedonien på vej mod deling

Selv hvis der opnås enighed om en fredsplan, kan en de-facto opdeling af Makedonien i etnisk albanske og slavisk-makedonske områder næppe undgås, vurderer analytikere
1. august 2001

Forhandlinger om fred i Makedonien går i dag ind i sit femte døgn i feriebyen Ohrid i den sydvestlige del af landet, hvor den amerikanske mægler James Pardew og EU’s udsending Francois Leotard presser hårdt på for at få en aftale om en ny forfatning for landets slavisk-makedonske flertal og etnisk-albanske mindretal på plads.
Trods intensiteten og konceptet med at samle parterne et roligt sted væk fra hovedstaden Skopje er der imidlertid ikke udsigt til en snarlig forhandlingsløsning og dermed et stop for de sporadiske, men mere og mere intense kampe mellem de albanske oprørere (UCK) og den makedonske hær.
Tirsdagens forhandlinger fandt således sted under indtryk af UCK’s politiske leder Ali Ahmetis afvisning af den seneste kompromisplan.
»Vi er ikke tilfredse med planen, fordi spørgsmålet om det albanske sprog og andre krav er blevet marginaliseret,« sagde oprørslederen i et sjældent interview med nyhedsbureauet Reuter.
Ahmeti gentog kravet om ligestilling mellem det albanske og det makedonske sprog, og at politistyrker skal referere til de regionale folkevalgte frem for til centralregeringen. Dette er den slavisk-dominerede makedonske regering imod, fordi de mener, det vil medføre en opdeling af landet i albanske og makedonske områder.
UCK deltager ikke i forhandlingerne i Ohrid, men deres accept af en aftale er nødvendig, hvis kampene skal standses.
Så selv hvis de fire partier – to makedonske og to albanske – som forhandler om en aftale, bliver enige, kan det være problematisk at gennemføre en afvæbning af UCK og at undgå nye blodsudgydelser.

Forværring
De vestlige mægleres opskrift på at standse de seneste fem måneders sporadiske kampe er at tildele flere rettigheder til den etnisk albanske tredjedel af landets to millioner indbygger. Det er også, hvad UCK siger, at de kæmper for, men de er langt fra tilfredse med, hvad der har været på bordet indtil videre.
»Vi er interesserede i en politisk løsning, men ikke i en hvilken som helst løsning,« siger Ali Ahmeti på et tidspunkt, hvor UCK til stadighed erobrer flere og flere landsbyer og dermed står stærkere i forhold til at kunne holde fast i sine krav.
I takt med dette stiger de nationalistiske makedonske lederes indflydelse. De er desperate for at undgå at skrive under på en aftale, der giver albanerne flere rettigheder, og flere og flere makedonere ser ud til at foretrække et frontalangreb på UCK i stil med den effektive Operation Storm, som Kroatiens hær i 1995 gennemførte mod oprørske serbere, som i hundredetusindvis blev drevet på flugt ud af landet.
I Makedonien er titusinder allerede på flugt. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er der 80.000 fordrevne personer internt i Makedonien, mens 76.000 albanere er flygtet over grænsen til Kosovo.
Med fredsplanen forsøger EU og USA at separere almindelige albanere fra oprørerne, men dels vinder UCK større og større opbakning blandt albanerne, og dels er der en større og større tendens blandt makedonerne til at skære alle albanere over en kam under betegnelsen ’terrorister’.

Etnisk udrensning
Konsekvensen er, at flere og flere civile – albanere såvel som makedonere – har grebet til våben i området omkring Tetovo, den største by med albansk flertal i Makedonien. Det er her, de hårdeste kampe foregår for tiden, og UCK’s indtog i flere landsbyer har sendt makedonere på flugt.
»Selv hvis parterne ikke har haft til hensigt at foretage etniske udrensninger, så er konsekvensen af, hvad der foregår nu, den samme,« sagde FN-udsendingen Eric Morris forleden om situationen ved Tetovo og andre steder i det nordlige Makedonien. Endnu er landet langt fra i en situation som i Bosnien eller Kosovo. Albanere og Makedonere lever fortsat side om side de fleste steder og handler i hinandens butikker.
Dette faktum – kombineret med en i forhold til andre Balkan-konflikter tidlig mægling fra international side – får mange til at håbe, at det i Makedonien ikke kommer så vidt. Men Brenda Pearson, analytiker hos International Crisis Group, er mere pessimistisk.
»De kræfter, der går ind for deling, er på vinderkurs i Makedonien,« siger hun til Reuter. »Separatister på begge sider skubber konflikten mod en ’blød’ deling, som i realiteten vil adskille de to befolkningsgrupper.«
Samme konklusion kommer fra den respekterede etnisk albanske forfatter og kommentator Kim Mehmeti. Men han tror, der vil blive krig først.
»Spørgsmålet er ikke, om Makedonien ryger ind i en krig eller ej. Spørgsmålet er, om krigen vil fortsætte som nu – at være delvist kontrolleret – eller, om den vil blive total,« siger Kim Mehmeti til Financial Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu