Læsetid: 4 min.

Marx vil låne hos IMF

Argentinas vicefinansminister, Daniel Marx, forhandler i Washington med IMF om at få en ekstra international kreditpakke på mellem seks og ni milliarder dollar for at overvinde landets kreditkrise
14. august 2001

Håb om hjælp
Chefen for den internationale valutafond, Horst Köhler fik en varm velkomst, da han i går vendte tilbage fra sin sommerferie. Hans højre hånd i IMF, amerikaneren Stanley Fischer, har nemlig ligget i marathonforhandlinger i de seneste dage med Argentinas vicefinansminister Daniel Marx, fordi Argentina er desperat efter at få en ny international lånepakke i håb om, at den vil kunne genskabe finansmarkedets tillid til den argentinske økonomi.
Argentina befinder sig på tredje år i en dyb økonomisk recession, en tredjedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og landet har svært ved at betale renter og afdrag på sin gæld på 128 mia. dollar. Over 80 procent af landets eksport går til at betale af på gælden, og Argentinas kreditsituation er værre end selv Ruslands, Ecuadors og Tyrkiets. Landets gæld til udlandet er dobbelt så stor som i 1989, hvor landet sidst befandt sig i en alvorlig økonomisk krise.
Forleden gav IMF og fondens donorlande 15 mia. dollar i ekstra hjælp til Brasilien for at inddæmme den krise, som spreder sig i Latinamerika. Argentina håber på, at møde velvilje i Washington, og Daniel Marx stræber efter at få IMF til at give en ekstra kreditpakke på mellem seks og ni mia. dollar. I december fik Argentina ellers en redningspakke fra IMF og fondens donorlande på 40 mia. dollar, men krisen er blevet forværret hen over sommeren.

Krise på krise
I sidste måned besluttede Fernando de la Ruas regering at godkende finansminister Domingo Cavallos forslag om at stramme op og bringe det offentlige budgetunderskud ned på nul. Man vil skære de offentlige ansattes lønninger og pensionerne ned med 13 procent. Men endnu flere nedskæringer kan være i vente, hvis ikke økonomien når op på de fem procents vækst, som planen kræver.
I halvfemserne har der løbende været underskud på de offentlige budgetter. De internationale kriser med først Mexicos pesokrise i 1994/94 og siden den asiatiske finanskrise i 1997/98 har ikke gjort det lettere for Argentina at få økonomien på fode igen.
I de sidste tre år er konkurrenceevnen blevet sprængt i stykker. Den argentinske peso er bundet til den amerikanske dollar, som siden 1999 er steget med 27 procent i værdi over for euroen. Argentina har en stor eksport til Europa, men værre er, at landets største samhandelspartner, Brasilien, siden 1999 har fået devalueret sin valuta med 60 procent over for dollaren og pesoen. Samtidig er Argentinas vigtige kødindustri blevet ramt af et udbrud af mund- og klovsyge, og det er gået ud over eksporten på et kritisk tidspunkt.
Tilliden til Argentina blandt internationale kreditorer er i bund, renten på kortfristede statsobligationer er steget til over 14 procent, de private småsparere er for alvor begyndt at trække deres penge ud af bankerne, og centralbankens valutareserver har været udsat for et kraftigt dræn i det sidste års tid – fra 35 mia. dollar sidste år til nu kun 20 mia. dollar.

Bred velvilje
I det internationale samfund ses der med alvor på situationen i Argentina af frygt for, at krisen vil kunne sprede sig.
Flere af IMF’s donorlande, som Tyskland, Storbritannien, Italien og Spanien har i de seneste uger udtrykt støtte til, at der strikkes en ny lånepakke sammen. Men USA’s finansminister, Paul O’Neill, har endnu ikke givet en klar melding.
IMF’s talsmand for Latin-amerika, Francis Baker, afviser at komme med en kommentar til de igangværende forhandlinger.
Men Daniel Marx forsøger at få IMF til at bruge den særlige trækningsordning, som valutafonden oprettede i december 1997 midt under den asiatiske valutakrise. Ordningen er bl.a. brugt til at hjælpe kriseramte lande som Sydkorea, Rusland, Brasilien og Tyrkiet. Så sent som i juli forlangte IMF’s Stanley Fischer, at den tyrkiske regering fremskynder de privatiseringer af bankerne, som man – efter IMF-pres – har lovet at lave.
Det er usikkert, om IMF vil kræve flere privatiseringer af Argentina. Men i valutafonden er man usikker på, om regeringens budgetnedskæringer er hårde nok for at nå målet om nul underskud. IMF forsøger derfor at få Argentina til at acceptere en international inspektion hver anden måned, men udspillet fra Daniel Marx er hver sjette måned.

FAKTA
Argentinas barske realiteter
*Fattigdom: Landet har 37 mio. indbyggere. En tredjedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Arbejdsløsheden er 16 procent. Økonomien har i tre år været i recession med minusvækst.
*Gæld: Udlandsgælden er på 128 mia. dollar. De årlige afdrag og renter på gælden svarer til 80 procent af Argentinas eksportindtægter.
*Valutaklemme: Den argentinske peso er bundet til US-dollar i forholdet 1:1. Pesoen er som dollaren steget med 27 procent i forhold til euroen siden 1999. Valutareserverne er faldet fra 28 mia. dollar ved nytår til under 20 mia. dollar.bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu