Læsetid: 5 min.

Et massemedies historie

Englænderen Roger Sabin har indsigtsfuldt beskrevet tegneseriens historie med stærkt nærsynede angelsaksiske briller
14. august 2001

Englænderen Roger Sabin har indsigtsfuldt beskrevet tegneseriens historie med
stærkt nærsynede angelsaksiske briller

Ny bog
Vi danskere bliver tit med rette beskyldt for at have nok i os selv, men det gælder trods alt også andre folkefærd. For eksempel den engelske tegneserieskribent Roger Sabin, der bogen Comics, Comix & Graphic Novels – A History Of Comic Art ganske vist har skrevet et imponerende værk, men iført sig skyklapper og kun har øje for den engelske og amerikanske serietradition.
Som lærestykke i primært den amerikanske tegneseries historie er bogen yderst anvendelig, og var det ikke for de amerikanske avismagnaters hårde konkurrence i slutningen af 1800-tallet, havde mediet ikke fået den kickstart, der betød, det tidligt kunne fremvise værker af svimlende kvalitet.
Roger Sabin går kronologisk til værks, begynder med tegneseriens bedstefædre og går derefter frem i tiden for at slutte i midten af 90’erne. Originaludgaven af bogen udkom i 1996, året hvor mediets 100 års fødselsdag officielt blev fejret, og nu foreligger paperbackudgaven, desværre ikke opdateret med de nyeste strømninger.

Lavkulturelt område
I tiden før tegneseriens etablering var der mange tegnere, som foregreb den fortælleform, mediet i dag kendetegnes ved. Sabin er ikke påståelig og går tilbage i tiden til diverse hulemalerier og ægyptiske hieroglyffer, men starter med de tegnere, som arbejdede for engelske og amerikanske satirehæfter i slutningen af 1700-tallet. Selv om det er rigtigt at medtage William Hogarth og James Gillray, er det igen ærgerligt, at Sabin ikke skeler til det
europæiske kontinent, hvor den schweiziske illustrator Rodolphe Töpffer også skabte humoristiske fortællinger et halvt århundrede før seriemediet blev døbt.
Ser man bort fra denne snæversynethed, har Sabin medtaget en række sjældne og fremragende billedeksempler fra den tidlige periode, og afdækker indsigtsfuld mediet og skriver det ind i den amerikanske og til dels også engelske kulturhistorie. Således er der mulighed for at se eksempler på Percy Cockings Comic Cuts fra 1916, hvor ordet comic første gang optræder og dermed giver mediet sit endelige navn.
Det ry tegneserien i dag har for at være et lavkulturelt område skyldes til dels dens opståen. Avisfolk som William Hearst, Joseph Pullitzer og James Bennett kæmpede om massernes gunst, der i Amerika i slutningen af 1800-tallet talte de store grupper af dårligt uddannede og læsende immigranter. Det var derfor vejen frem at henvende sig til dem via billeder, og inden det gamle århundrede rindede ud, havde hvert større amerikansk dagblad imponerende farvetillæg med illustrationer, vittighedstegninger og fortællinger i striber med tekst i kasser og talebobler. Med Rudolph Dirks’ The Katzenjammer Kids (Knold & Tot), en amerikansk udgave af tyskeren Wilhelm Buschs Max Und Moritz, fik tegneserien sit folkelige gennembrud og første kulørte superstjerner.
Tegneserien er dermed lige fra starten blevet karakteriseret som et massemedie uden elitære nuancer, og har derfor aldrig fået den opmærksomhed fra kulturens fagfolk, som ofte har været savnet.

Den stærke mands kald
De humoristiske familieserier dominerede aviserne helt til 30’erne, hvor depressionen kaldte på handlekraftige helte, der kunne rydde op i et samfund præget af gangstervælde, korruption, børskrak og arbejdsløshed. Først kom serieudgaven af Tarzan, mediets første populære eventyrserie, derefter bl.a. Agent X9 med manuskript af Dashiell Hammett, og siden et hav af spændingsserier. Med fremkomsten af Superman i 1938 og Batman året efter blev superheltetegneserien grundlagt, den genre inden for mediet, som Amerika siden er blevet forbundet med.
Tæsk og terror satte dagsordenen de næste par årtier, indtil de mørke 50’ere, hvor McCarthys heksejagt også inspirerede til en hetz mod tegneserierne. Uden videnskabeligt grundlag blev tegneserier beskyldt for at have en skadelig virkning på børn, hvilket betød, at en mængde serier af bemærkelsesværdig kvalitet måtte lukke og branchen så sig nødsaget til at indføre et moralkodeks. Denne stempling af tegneserien som mindreværdig og skadelig, der også nåede Danmark i 50’erne, lider mediet stadig under, delvis selvforskyldt, men også ganske uretfærdigt, når man tænker på hvilken status filmmediet, som også har lukket meget dårligt ud, nyder i dag.

Følsomme superhelte
Roger Sabin mener ikke, tegneserien i Amerika rigtig er kommet sig efter 50’ernes nedtur, specielt fordi fjernsynet snart overtog positionen som det førende underholdningsmedie. Kreativt kom tegneserien dog tilbage på sporet i 60’erne, godt inspireret af periodens politiske klima. Med forlaget Marvel Comics i front lanceredes en ny superhelt, der kæmper med menneskelige følelser, som ufrivilligt er forvandlet til overmenneske og efterfølgende skal forsøge at håndtere omverdenens forventninger og isolationen fra en normal tilværelse.
Endnu mere psykologisk blev det i 80’erne, da Frank Miller fremstillede Batman fyldt med indre dæmoner og Alan Moore i Vogterne beskrev verden, hvis den virkelig blev regeret af superhelte.
Sideløbende med superhelteseriens udvikling opstod i ungdomsoprørets år de såkaldte underground-comix, som i modsætning til de
etablerede serier fokuserede på sex, stoffer og politisk stillingtagen.

Kontinentet ignoreres
Rober Sabin beskriver fascinerende et medie, som umiddelbart virker som den rene indesluttet eskapisme, men som altid har været påvirket af sin samtid. Da Sabin nu engang er englænder, medtager han også sit lands traditioner, men med få undtagelser har de altid stået i skyggen af de amerikanske. Alligevel skænkes der urimeligt meget plads til Roy Of The Rovers og andre britiske samlebåndsproduktioner, som herhjemme i mange år var sideudfyld i Serie-Magasinet.
Værre bliver det, når Roger Sabin indrømmer, at bogen først og fremmest anskuer de engelsksprogede serier, men alligevel føler sig forpligtet til at skue over til det europæiske kontinent og til Japan. Dette afsnit, som afslutter bogen, er fyldt med faktuelle fejl, suspekte vurderinger og fremhævelse af tilfældige serier på bekostning af langt vægtigere. Det oplyses, at Tintins skaber Hergé døde i 1990 (det var i 1983), at tegneren Max Andersson er dansker (han er svensker), og at Moebius i starten var inspireret af amerikaneren Robert Crumb, hører også til i den mere kuriøse afdeling. At hele den belgiske serietradition – bortset fra Tintin – er udeladt til fordel for inferiøre britiske krigsserier, er en mindre katastrofe i en tegneseriehistorisk gennemgang.
Kan man imidlertid leve med, at Sabin mest har øje for den amerikanske synsvinkel, beviser hans bog, at det ofte udskældte seriemedie er en vulkan af kreativitet, originale billedbombardementer og sprudlende fortællinger, der siden slutningen af det 19. århundrede har gået hånd i hånd med tidsånden. Men bogen om tegneseriens historie for hele verden, er det som sagt ikke.

*Roger Sabin: Comics, Comix & Graphic Novels. 240 s. rigt ill., 19.95 pund. Phaidon Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu