Læsetid: 3 min.

Er menneske-kloning en menneskeret?

De fleste mener det modsatte. Men det er ikke nemt at håndhæve et internationalt forbud mod kloning af mennesker
9. august 2001

Biokemikeren Brigitte Boisselier er videnskabelig leder af firmaet Clonaid på Bahamas. Her kan man, for 200.000 dollar, købe retten til at blive klonet, så snart teknikken er klar.
Det er den meget snart, siger hun. »Og når teknologien findes, så må man gøre sig klart, at den også vil blive brugt.«
Kloning er en fundamental menneskeret, føjede hun til. »Det er vores eget valg at bruge vores gener på den måde, vi ønsker.«

De gør det, hvis de kan
Clonaid er grundlagt af en religiøs bevægelse, som mener at livet på Jorden – og Jesus – er skabt af menneskelige rumvæsener ved hjælp af kloning.
»Kloning vil gøre det muligt for menneskeheden at nå det evige liv,« siger sektens grundlægger, Raël.
Den sekt er den italienske fertilitets-specialist Severino Antinori og den amerikanske forsker og iværksætter Panayiotis Michael Zavos ikke medlemmer af. Men også de vil gennemføre kloning af mennesker, selv om det er forbudt ved lov i USA og de fleste lande i Europa.
»Om nødvendigt på et skib i internationalt farvand,« siger Zavos.
Kan det forhindres?
Professor Torben Greve slår, som omtalt på forsiden af dagens avis, til lyd for et omfattende internationalt moratorium og nedsættelse af en tænketank.

Moratorium
»Jeg tror godt, man kan håndhæve det,« siger Torben Greve.
»Det er en sofistikeret teknologi, som kræver stor biologisk indsigt og færdighed. Man skal have en ægbank, rugemødre og ekstremt dygtige forskere, som er villige til at ofre deres karriere på sagen,« siger han.
Langt de fleste forskere vil støtte en tænkepause. Og lande som f.eks. Iran, Irak, Kina og de afrikanske lande har endnu ikke kapacitet til at gennemføre menneskekloning, mener han.
I USA har repræsentanternes hus for nylig vedtaget et fuldstændigt forbud mod menneskekloning. Om loven også får flertal i Senatet ventes afgjort i den kommende måned.
Men Storbritannien har tilladt forskningen i kloning af fosteranlæg med henblik på at lave stamceller. Andre lande, blandt andet Danmark, overvejer at gøre det samme. Denne teknik sigter mod at frembringe raske celler, som kan erstatte syge og svækkede celler i den krop, arveanlæggene er taget fra. Men selve teknikken er den samme, som man skal bruge for at frembringe et levedygtigt, klonet foster.

Kriminalisering
»Hvis det internationale samfund vil gøre kloning af mennesker til en forbrydelse, kan det for eksempel gøres ved at FN eller Verdenssundhedsorganisationen WHO udarbejder en konvention. I princippet er der ikke noget i vejen for, at landene i en sådan konvention både forpligter sig til selv til at forbyde kloning og til at retsforfølge enhver person, der deltager i kloning af mennesker, selv om det foregår i et andet land,« siger juristen Sten Harck, der har forsket i folkeret og menneskerettigheder og sammen med Mette Hartlev skrevet en artikel om emnet i årsberetningen 1999 fra Retsvidenskabeligt Institut B på Københavns Universitet.
Men det er en meget tidskrævende vej, påpeger Sten Harck. Først skal et stort antal lande blive enige om konventionens tekst og tiltræde den, derefter skal den ratificeres af et passende antal lande før den kan træde i kraft. At omsætte FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 til konventioner tog tre årtier!

Menneskelighed
Uden et sådant folkeretsligt instrument, vil det næppe være muligt at retsforfølge personer som Zavos, Antinori og Boisselier. Og slet ikke så længe de kun siger, at de har til hensigt at klone mennesker.
Når Chiles diktator Augusto Pinochet og Serbiens Milosevic kan retsforfølges i andre lande, så hænger det i det første tilfælde sammen med konventionen om folkedrab og i det andet tilfælde med traktaten om nedsættelse af krigsforbrydertribunalet i Haag – der også henviser til gældende internationale konventioner.
Hvis en konvention skal kriminalisere kloning af mennesker, så kan det ikke ske med henvisning til de individuelle menneskerettigheder, som skal værne individerne mod overgreb fra magthaverne, påpeger både Sten Harck og Mette Hartlev. Det må begrundes i de fælles værdier om menneskelig værdighed og identitet – og selve begrebet menneskehed.

Ikke individets ret
Det er da også den begrundelse, der bruges, både i Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin og i UNESCO’s erklæring om det menneskelige genom og menneskerettighederne. I begge tilfælde henviser teksterne til risikoen for at krænke selve menneskets værdi som art.
En menneskerets-konvention på det biomedicinske felt skal ikke sikre individers ret, men sætte grænser for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret for at værne selve menneskeheden mod (mis)brug af en teknologi, siger de to.
UNESCO-erklæringen er, som navnet siger, kun en ’blød’ erklæring. Europarådets konvention er mere bindende. Den er da også blevet kritiseret for at sætte for snævre grænser for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret, påpeger Sten Harck og Mette Hartlev.

*Læs mere på Internet:
www.clonaid.com og
www.jur.ku.dk/retb/beretning/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her