Læsetid: 3 min.

Modersmål forbudt for tosprogede børn

Mange tosprogede børn i daginstitution og dagpleje må ikke tale deres modersmål. Det er i strid med FN’s børnekonvention
22. august 2001

En fjerdedel af de tosprogede børn i dagpleje og ti procent af børnene i daginstitution må i strid med FN’s Børnekonvention ikke tale deres modersmål.
Det fremgår af rapporten ’Tosprogede småbørn i Danmark’ fra Socialforskningsinstituttet, der udkommer i dag.
Undersøgelsen bygger på interview med forældre til knap 500 tosprogede børn i treårs-alderen.
»Myndighederne har i de senere år haft meget travlt med, at tosprogede børn skal lære dansk hurtigt. Det kan måske få nogle pædagoger til at signalere – direkte eller mere indirekte – til de tosprogede børn, at de skal tale dansk og ikke deres modersmål, når de er i daginstitutionen. Hvis f.eks. to tyrkiske børn går og taler med hinanden, kan pædagoger måske finde på at sige til dem, at de skal tale med de danske børn,« siger Kirsten Just Jeppesen, der er medforfatter til rapporten.

Gammel viden
Hos pædagogernes landsforbund, BUPL, kommer daginstitutionernes forbud mod modersmål som en overraskelse.
»Vi er ikke stødt på det før, men er det tilfældet, gør vi selvfølgelig noget ved det. Omvendt kan det bygge på misforståelser i kommunikationen mellem daginstitutionernes personale og forældrene,« siger BUPL’s formand, Bente Sorgenfrey.
»Modersmålet er jo utrolig vigtigt for indlæringen af dansk, hvorfor vi i mange år har arbejdet for, at der skal være tosprogede pædagoger i de institutioner, hvor der er tosprogede børn,« siger hun.
Kommunikationen mellem forældre og daginstitution er navnlig vigtig, når det drejer sig om tosprogede børn, fordi deres forældre ikke har det samme kendskab til daginstitutioner som de danske forældre, mener Bente Sorgenfrey.
Rådet for Etnisk Ligestilling afviser, at der blot er tale om misforståelser mellem forældre og daginstitution.
»Undersøgelsen bekræfter, hvad vi har vist hele tiden, nemlig at tosprogede børn i mange daginstitutioner og folkeskoler ikke må tale deres modersmål, og at det nogle steder har karakter af et egentligt forbud,« siger Mandana Zarrehparvar, der er sekretariatsleder i Nævnet for Etnisk Ligestilling.
»Det er en krænkelse af børns identitet og selvværd, når man griber ind i, at de taler med deres jævnaldrende på deres modersmål,« siger hun.
Nævnet for Etnisk Ligestilling påpegede allerede i 1999 over for Social- og Undervisningsministeriet, at Danmark ikke overholder FN’s Børnekonvention.
»Dengang kom vi med en række anbefalinger til Social- og Undervisningsministeriet, blandt andet at man skal indarbejde børnekonventionens artikel 29 i den danske lovgivning for at sikre respekt for barnets kulturelle identitet, sprog og værdier. Men vi har ikke hørt noget fra de to ministerier,« siger Mandana Zarrehparvar.
Som reaktion på rapporten har BUPL besluttet at udsende en pjece til alle daginstitutioner, der skal fortælle om modersmålets betydning for de tosprogede børn og understrege vigtigheden af en tæt kontakt til forældrene, så utryghed og misforståelser kommes til livs.

FAKTA
FN’s børnekonvention
*Artikel 29 siger bl.a.: Uddannelsen af barnet skal have til hensigt at (...) udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur.

*Artikel 30 siger bl.a.: I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal (...), skal et barn, der tilhører et sådant mindretal (...) ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller bruge sit eget sprog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her