Læsetid: 2 min.

Molière i modlys

Finurlig forestilling om Moliéres liv, der blander tunge temaer med kolorit og komik
11. august 2001

Teater
Midt mellem skybrud og oversvømmede kældre opstår der lommer, der er fulde af formildende gaver fra vejrguderne. Som nu forleden aften i Haveselskabets Have på Frederiksberg, hvor staudehaven med lavtgående brudeslør, knejsende margueritter og stjålen aftensol for tiden danner baggrund for Cumulus Teatrets forestilling Molière. De idylliske rammer står i kontrast til forestillingen, der udfolder Molières opslidende og på mange måder tragiske liv på og bag scenen i solkongen Louis XIV’s Paris. Forestillingen er inspireret af den russiske dramatiker Mikhail Bulgakovs forestilling om Molière fra 30’erne, af hans biografi over Molières liv og af den franske scenekunstners egne forestillinger. Som det tit er tilfældet med biografiske værker, er der sammenfald mellem Molières og Bulgakovs livshistorier. Begge måtte de føje sig under stærke overmagter i kampen for at få lov til at praktiskere deres kunst; Bulgakov under Stalin, Molière under kongen og præsteskabet. Men i Cumulus Teatrets finurlige opsætning er de alvorstunge skæbnetemaer blandet med kolorit og komik ligesom hos Molière selv. Forestillingens scenografi er – om man så må sige – indrettet med scenekant både fortil og bagtil, og fra tid til anden opfører Molières trup succesforestillinger som Tartuffe, Don Juan og Misantropen, mens man i andre passager følger truppens kaotiske liv bag scenen. De dramatiske skift understøttes fint af Frederik Lundins klirrende, rytmiske kompositioner, som teatrets tomandsorkester ruller ud over scenen.

Egen stil
Teater og virkelighed blandes mere og mere sammen, og mod slutningen kollapser både Moliéres og omverdenens evne til at skelne mellem kunstens og realiteternes verden.
Erik Bach, der spiller Molière, tilføjer ham fine mængder rendestensstolthed, galgenhumor og øjenglimt. Han kryber nådigt for solkongens (Remi Lewrissa) af og til mærkelige befalinger, vrænger af kongen bag hans ryg og sikrer på den måde livet og friheden for sin lille teatertrup og for sin kunst I hvert fald foreløbig.
Galt begynder det først at gå, da Moliére bliver forelsket i den unge skuespillerinde Armande, hvis kvindelighed vækkes i Pernille Lyneborgs klukkende skikkelse. Hun viser sig uforvarende at bære på en skæbne af ødipus-lignende dimensioner, og skandalerne truer både teatrets og Moliéres eksistens.
Det lader til, at Cumulus ensemblet er ved at udvikle sin egen stil; blandingen af klassikernes alvor og fald-på-halen-komik synes at bekomme skuespillerne vel. Og specielt de fire skuespillere – Erik Bach, Remi Lewrissa, Søren Poppel og Lars Huniche – der også spillede med i Cumulus Teatrets Shakespeare-opsætning Stormen sidste år, leverer solidt skuespil og ser ud til at have fundet en fælles tone under Birgitte Øigaards instruktion. Og ligesom sidste år er Søren Poppels og Remi Lewrissas boblende grimasser og talent for komikken ikke til at tage fejl af. Moliére er lattermild og god underholdning, mens man sidder dér i Haveselskabets stjålne solstråler, men spørgsmålet er, hvor meget, man egentlig får med sig hjem.

*Molière. Instr.: Birgitte Øigaard. Medv.: Erik Bach, Pernille Lyneborg, Christina Meincke, Søren Poppel, Remi Lewrissa, Kristian Tomislav Ibler og Lars Huniche. Orkester: Katrine Øigaard og Jacob Weber Egholm. Cumulus Teatret. Haveselskabets Have, Frb. til 25. aug., turné til 9. sep.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu