Læsetid: 6 min.

Nationalismens farver lyser

Hetz og nationalistiske spændinger mellem Transsylvaniens ungarere og rumænere varsler nye Haider-sager fra det Østeuropa, der styrer mod EU-optagelse
3. august 2001

CLUJ NAPOCA – Først tror man, at netop denne steghede sommerdag må være en særlig festdag. Hele den transsylvanske by Cluj Napoca i det vestlige Rumænien er plastret til med det trefarvede nationalflag. Men ved nærmere eftersyn bliver det klart, at det er nationalismen, der holder fest, ikke nationen. Stort set alt på byens centrale plads Paita Unirii har været udsat for et farveladeangreb med blåt, gult og rødt.
Den farveglade bagmand er byens borgmester Gheorghe Funar, hvis storrumænske højreparti PRM, associeres med ekstrem populisme og dystre kræfter fra det hedengangne kommunistiske sikkerhedspoliti Securitate.
Det er ikke kun blomsterbedene og guirlanderne af vimpler og kulørte lamper, men også flagstænger, vejskilte og bænke på pladsen, der har fået en tur med penslen. Og det er ikke helt tilfældigt. For skulle man ønske sig et snapshot med statuen af den ungarske kong Matthias Corvinus, det berømte bysbarn, der regerede 1458-90, kan det ikke lade sig gøre uden et skrig af bolsjefarverne.
Det forsætter for enden af pladsen på Bulevardul 21 Decembrie 1989, dagen da den kommunistiske diktator Ceausescu for første og sidste gang blev buet ud af et massemøde i Bukarest og henrettet af en standret fire dage senere.
Her ved det ungarske konsulat stiger flagfesten en tand mere. Konsulatets facade prydes af et ensomt flag i rødt, hvidt og grønt, mens alt på de omkringliggende bygninger og lygtepæle blafrer hidsigt i blåt, gult og rødt.
»Der er ikke nogen særlig anledning. Det er som i Danmark, der er også flag i alle haverne,« forklarer rådhusets berejste unge pressetalsmand Horatiu Crisan. Han understreger, at han kun er funktionær, ikke medlem af borgmester Funars parti, PRM, Romania Mare, det storrumænske parti. Men han taler godt for borgmester Funar, der ikke har tid til udenlandsk presse i dag. Det er lige før, alle går på ferie efter en travl sommer.

Nye minoritets love
To ny love har præget den politiske dagsorden, den ene rumænsk, den anden ungarsk. Den første kræver, at alle landets kommuner med over 20 procent befolkning af anden etnicitet end rumænsk skal betjene borgerne på deres eget sprog. Den anden lov fra Budapest giver sociale og økonomiske rettigheder til etniske ungarere i Ungarns nabolande.
Loven dækker alt fra tre-måneders arbejdstilladelse til universitetspladser og fri togrejser og hospitalspleje. Det hele skal krones af et lille ungarsk ID-kort, der dog ikke er et pas. Budapest forsikrer, at man ikke ville irritere nogen og kun ønsker at styrke de kulturelle bånd mellem ungarere over grænserne. Men iaggtagere i Budapest ser loven som et stykke første klasses politisk arbejde fra Ungarns ministerpræsident Orbans hånd i et valgår med mange nationalistiske toner.
EU rynker forgæves på næsen, men forhindrede dog, at loven gav rettigheder til ungarere i EU-landet Østrig. Den slags hedder national baseret forskelsbehandling, og det er ikke EU’s kop the. Begejstringen for den ungarske lov, der blev til uden forudgående dialog, kan også ligge på et meget lille sted i Rumænien. Størstedelen af landets ungarske minoritet på 1,6 millioner bor i Transsylvanien, hvis uofficielle hovedstad er Cluj. Eller Kolozsvar på ungarsk
»Loven vil betyde, at ungarere herfra byen tager over grænsen for at arbejde og kommer hjem med en masse penge. Lønnen er meget højere i Ungarn. Det vil skabe spændinger. Det hele er et forsøg på at generobre Ungarns tabte territorier,« fastslår Crisan med en henvisning til Trianon-traktaten fra 1920, hvor Ungarn efter Første Verdenskrig mistede 68 procent af sit territorium, deriblandt Transsylvanien og 58 procent af sin befolkning.
Crisan vil ikke medgive, at Rumænien til dels selv er ude om den ny lov, fordi Bukarest i årevis har nægtet at lave et ungarsk universitet i Cluj, end ikke ét finansieret af Ungarn kan accepteres
»Universitetet her i byen tilbyder allerede undervisning på begge sprog,« siger han.
Lige så politisk presserende for borgmesteren er Rumæniens nye minoritetslov. Partiets nationale leder Corneliu Vadim Tudor, der blev nummer to med 33 procent af stemmerne ved vinterens præsidentvalg, har grebet sagen med stor populistisk tæft og lægger ikke fingrene i mellem
»Vi er i Rumænien, og vi vil tale romansk, ikke ungarsk. Vi kan ikke tillade, at ungarsk bliver et officielt sprog. Vi vil kæmpe, og vi dør måske, men vil vi forsvare Transsylvanien,« tordner han.
På rådhuset i Cluj har Funar i første omgang lagt den strategi at bestride, at der overhovedet er nok ungarske rumænere i byen til at udløse den nye ret. Ikke fordi han har de officielle tal med sig. Blot er tallene forkerte
»Folketællingen i 1992 viste, at der er 22,8 procent ungarere i Cluj. Men siden har fakta forandret sig. Ungarerne har højere dødelighed og lavere fødselstal end rumænerne. Og mellem os sagt, så vil mange sigøjnere hellere kalde sig ungarere. Funar vil have en ny folketælling, før rådhuset kan efterleve loven, ellers risikerer vi at skulle investere i et to-sproget system uden grund. Tallet på 20 procent er i øvrigt sat helt vilkårligt, loven er et politisk kup fra Bukarest lavet af socialdemokrater og UMDR, det ungarske parti i Rumænien.«
»Det her skal ikke misforståes. Vi respekterer de forskellige etniske grupper i Cluj, og til dato har der ikke været problemer,« siger talsmand Crisan, der høfligt går i rette med Informations fejlagtige opfattelse, at Cluj historisk set skulle udgøre en korsvej mellem ungarsk og rumænsk kultur, fordi de to folk, afløst af bl.a. tyrkere og tyskere, på skift har besiddet området. Nej, området er rumænsk.
På det ungarske konsulat nede på pladsen må Informations udsendte mase sig igennem en lang svedig kø af lokale ungarere, der søger ungarsk tre-måneders visum. Men konsulatet nøjes med at udlevere en stak tidsskrifter om ungarsk kultur og historie og kan ikke udtale sig om noget politisk. I stedet henvises der til den lokale afdeling af det ungarske UMDR-parti. Her tager parlamentsmedlem Sandor Konya-Hamar beredvilligt imod samme eftermiddag i partiforeningen ved byens flod Somesul Mic. Ikke overraskende er hans opfattelse af tilstanden i Cluj ret forskellig fra borgmesterens.

Hetzagtig stemning
»I ti år har vi kæmpet en hård kamp for et ungarsk universitet her i byen. Byens ungarere lever i en had og hetzagtig stemning under Funar. Han gør alt tænkeligt, for at vi skal føle os som fremmede. Det er umuligt at se statuen af vores elskede kong Corvinus, uden at man også skal se et rumænsk flag,« klager Konya-Hamar og forklarer, at de to udgravninger på begge sider af Corvinius-statuen leder efter spor af kejser Trajans romere. Altsammen for at vise, at romerne var i byen længe før, de første ungarske stammer kom i det 10. århundrede.
Den transsylvanske sociolog Vasile Fincu opsummerer kort konflikten.
»Det er en slags middelalderlig krig, hvor man har glemt årsagen. Et fælles, døvt had holder latent liv i konflikten.«
For Konya-Hamar er der imidlertid masser nutidig hverdag i middelalderligheden.
»Uanset hvilket parti han kommer fra, skal borgmesteren respektere landets minoritetslove. Vi forbereder os med registre over antallet af byens ungarere. Det er nemt at bevise, for kirkerne fører bog. De romansk- og græsk-ortodokse er aldrig ungarere, og vi har vores kirker. Og så er der også vælger-registrene.« Han er ikke i tvivl om, at der i dag er flere ungarere i byen end ved sidste folketælling.

Skaber konflikt
»Vi er flittige og har uddannelser os som specialister og økonomer. Derfor er vi efterspurgte. Der er kommet 1.500 ungarske familier til byen de seneste to år.
Funar gør, hvad han kan for at skabe spændinger i byen, så der ikke kommer for mange udenlandske virksomheder til. Funars fremmedhad gør, at han ikke vil have dynamik og udenlandsk kapital til byen. Både Coca Cola, Phillips og Whirlpool har opgivet at slå sig ned her på grund af Funar,« hævder Konya-Hamar.
Coca Cola vil dog ikke bekræfte det over for Information. Konya-Hamar opfatter Funar som en marionet i et større beskidt politisk spil, hvor PRM ser folkets forarmelse som vejen til magten i Rumænien.
Da en national investeringsfond gik fallit i december, mistede 300.000 småsparere deres penge med et slag. Her gik PRM på hurtigt stemmefiskeri og fik i følge en analyse op mod en halv milllion stemmer fra de ramte og deres familier.
Partiet favner et broget sammenrend af højrenationalister, velinformerede gamle Securitate-folk, Ceacescus hemmelige politi og rabiate elementer med veneration for landets fascistiske diktator fra Anden Verdenskrig, general Antonescu, der sendte Rumæniens jøder og sigøjnere til Hitler gaskamre. Til dato er det ikke kommet til voldelige sammenstød i Cluj.
Men ungarerne føler sig stadig mere pressede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her