Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

31. august 2001


Govan Mbeki, 91
*Govan Mbeki, veteran i kampen mod apartheid og far til den sydafrikanske præsident Thabo Mbeki, døde tirsdag i sit hjem i Port Elizabeth. Han blev 91 år.
Sydafrikanere hyldede Mbeki Senior, som viede det meste af sit liv til kampen mod det hvide styre.
Det sydafrikanske kommunistparti, hvor han var livstids-medlem, betegnede ham som en ’mastodont’ i anti-apartheidbevægelsen.
Mbeki blev født i juli 1910 som søn af en stammeleder i Transkei-højlandet ud til Det Indiske Oceans klippefyldte kyststrækning. Mbeki gik ind i ANC i 1935, oprørt over Sydafrikas raceforskelle. Han underviste på flere skoler, men blev to gange afskediget på grund af sine politiske aktiviteter.
I 1960 tilbragte han fem måneder i fængsel , da Pretoria beordrede undtagelsestilstand som følge af Sharpeville-massakren, hvor politiet nedskød 69 sorte oprørere nær Johannesburg.
I 1961 meldte han sig ind i det sydafrikanske kommunistparti. To år senere gik han under jorden og blev en del af Umkhonto we Sizwe (Spear of the nation), ANC’s nye militære fløj. Mbeki var blandt de top ANC-medlemmer, der blev arresteret under en politirazzia i 1964. Han blev fængslet for livstid på grund af anklager om sabotage og tilbragte 23 år bag tremmer på Robben Island sammen med tidligere præsident Nelson Mandela og Walter Sisulu.
Mens Govan Mbeki sad fængslet på den berygtede ø, var hans søn i eksil i udlandet. Han studerede i England og deltog i militærøvelser i det tidligere Sovjetunionen.
Under sin fængsling blev Govan Mbeki i 1980 af ANC tildelt Govan-bevægelsens højeste ærestitel, Isithwalandwe. Det er en traditionel krigerbenævnelse, der direkte oversat betyder »den, som bærer fjerene fra den sjældne fugl«.
Govan Mbeki blev løsladt fra fængslet i november 1987 og genoptog straks sine aktiviteter i ANC. Efter et historisk valg, kom Mandela til magten i 1994 og Mbeki blev næstformand i Senatet.
»Sydafrika sørger i dag over en af Afrikas store sønners bortgang,« hed det i en officiel meddelelse fra Mandelas kontor. »Vi begræder tabet af en ven og kammerat, en af vores bevægelses intellektuelle og et medlem af den generation, der har ydet så meget for at forme vores land,« hed det i meddelelsen.
Mbeki trak sig tilbage fra politik i 1999.Inf.

Betty Everett, 61
*Pophistorien består ikke kun af stjerner, men af stjernestunder, hvor en kunstner i et evigt øjeblik løftes op fra gennemsnittet uanset, hvad hun så siden når at lave. Sådan gik det Betty Everett, som i 1964 kom på alles læber med sangen ’The Shoop Shoop Song (It’s In His Kiss),’ en af de melodier, som både definerede pigepoplyden og en tidsånd, og som årtier senere gav veritabelt comeback for Cher, da hun sang den i filmen Skønne Sild.
Everett, som var ud af typisk sydstatsbaggrund med gospelsang på dannelsesskemaet fra hun kunne tale rent, nåede aldrig siden de højder, men i 1969 viste hun en mindre poppet, mere moden soul-fyldt side af sig selv med sangen ’There Comes A Time,’ hendes sidste Top 40-hit.
Og i et samarbejde med sangeren Jerry Butler viste hun, at det ofte kun er tilfældigheder, der afgør, hvem der løber med opmærksomheden i poppens troløse verden. Everett havde stil og urkraft, men manglede måske den afgørende vilje til at sætte sig igennem, til at bruge musikken som afsæt. Dertil elskede hun musikken for meget, så hun måtte se til, da Linda Ronstadt i 1975 fik et gennembrud med ’You’re No Good,’ som Betty Everett allerede indsang i 1964. tobi

Marita Petersen, 60
*Flagene gik på halv stang mange steder på Færøerne, da det mandag blev bekendtgjort, at Færøernes tidligere lagmand i de svære kriseår i starten af 1990’erne, Marita Petersen, er død efter kort tids sygdom.
Marita Petersen blev 60 år og blev Færøernes første og hidtil eneste kvindelige lagmand. Hun overtog den øverste politiske ledelse, da Færøerne befandt sig i de meget svære kriseår fra 1993 til 1995, og det var Marita Petersen, der flere gange måtte rejse den tunge vej til København for at bede den danske regering om milliardlån til at redde de færøske banker.
En medfølgende fusion mellem Færøernes daværende to store pengeinstitutter, hvoraf den ene ejedes af Danske Bank, udløste senere den omstridte og til tider bitre færøbanksag.
Færøernes nuværende lagmand Anfinn Kallsberg siger til den færøske radio, at Marita Petersen var lagmand under den værste krise, færingerne har oplevet, siden hjemmestyreloven trådte i kraft i 1948.
»Marita har måttet tage mange tunge og nødvendige afgørelser, og jeg mener, at vi kan sige, at hun lagde grunden til det samfund, vi har i dag. Derfor kan vi alle færinger i dag takke denne banebrydende kvinde, som nu er gået bort,« sagde en bevæget Anfinn Kallsberg.
Marita Petersen, der var uddannet folkeskolelærer og tillige havde en psykologuddannelse, blev medlem af Færøernes Lagting i 1988. I 1993 blev hun lagmand, og i årene fra 1993 til 1996 var hun formand for det færøske Socialdemokrati.
Da hun fratrådte embedet som lagmand, blev hun formand for Færøernes Lagting til 1996, hvorefter hun valgte ikke at genopstille ved lagtingsvalget i 1998. Marita
Petersen var bl.a. også en overgang i 1980’erne formand for den færøske lærerforening – Føroya Lærarafelag.ritzau

Albert Schumann, 86
*Forhenværende cirkusdirektør Albert Schumann er død, 86 år.
Albert Schumann var en legende i dansk cirkushistorie. Sammen med sin daværende hustru, Pauline, henrykkede han i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne cirkuspublikum i alle aldre og i hele Europa med elegante hestedressur-numre, som et nærmest perfekt cirkuspar. Han mestrede dressurteknikken, og hun fandt på nye idéer til udstyrsnumrene: Kostumer, musik, lyseffekter, koreografi og præsentation.
Sammen gjorde de danske Cirkus Schumann til et af verdens førende, indtil de i 1969 fandt cirkuslivet for besværligt og for dyrt og derfor afviklede deres grande finale i Cirkusbygningen i København.
Siden bosatte de sig hver for sig i Spanien, hvor Pauline stadig bor, og hvor hun i mange år var en opofrende datter for sin far, verdensklovnen Charlie Rivel.
Albert Schumann overtog Cirkus Schumann sammen med sin bror, Max Schumann, da deres far, Oscar Schumann, døde i 1954. Efter afslutningen i 1969 fik Albert Schumann smigrende tilbud fra blandt andet Cirkus Crone i Tyskland og Ringling Brothers i USA, men ingen kunne friste ham. Albert Schumann døde i Spanien efter længere tids sygdom.
ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her