Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

24. august 2001


Donald Woods, 67
*Donald Woods, den sydafrikanske avisredaktør og forfatter til bogen om anti-apartheidaktivisten Steve Bikos liv, er død.
Historien om Biko kom ud til et gigantpublikum i 1987, da Richard Attenborough filmatiserede den under titlen Cry Freedom med Denzel Washington i rollen som Biko, der døde i politiets varetægt i Pretoria i 1977 efter seks dage i detentionen og 22 timers forhør med tilhørende håndjern og tortur. Woods skrev siden en række andre bøger, heriblandt sin selvbiografi og Black and white (1981) samt Apartheid: A graphic guide (1986).
På grund af sine anti-apartheid-holdninger måtte Woods forlade Sydafrika og har siden holdt 462 foredrag alene på amerikanske universiteter.
Derudover har han i sin tid fortalt en lang række vestlige regeringer om apartheid og pressede på for at få Vesten til at indføre sanktioner mod Sydafrika, dengang landet var gennemsyret af apartheid.
I en anekdote hedder det, at Donald Woods engang blev inviteret til Det Hvide Hus i Washington af den daværende amerikanske præsident Jimmy Carter, der spurgte, »Mr. Woods, hvad skal vi gøre med apartheid?« Hvortil Donald Woods svarede, at han skulle bruge tre timer for at svare detaljeret på det spørgsmål. Præsidenten vendte sig mod vicepræsident Walter Mondale og sagde, »Få fat på Cy Vance (daværende udenrigsminister, red.) og sørg for, at Mr. Woods kan briefe samtlige udenrigsministeriets seniorembedsmænd i tre timer i eftermiddag om, hvad vi burde gøre med Sydafrika.«
Det var ikke ufarligt at udbrede de meninger i Sydafrika, selv for en indflydelsesrig redaktør.
»En dag skrev jeg en artikel, hvori jeg mindede ministerpræsident Verwoerd om hans tidligere nazisympatier og beskyldte ham for at føre Hitlers raceteorier ud i livet gennem sin apartheid-politik,« sagde Donald Woods i et interview med New York Times i 1981.
Kort efter, artiklen var trykt, blev Donald Woods’ familie truet på livet. Woods’ avis, The Daily Dispatch, blev lukket, og han måtte forlade landet forklædt som præst.
Han nåede dog at være chefredaktør i 12 år og var involveret i 37 sagsanlæg mod regeringen og dens tilhængere. Han anlagde 16 af dem og vandt dem alle.
Woods blev født i 1933 og voksede op blandt sorte børn og talte deres sprog, Xhosa, lige så godt som sit modersmål, engelsk.
Hans anti-apartheid-engagement kom ikke helt af sig selv. Som studerende mente han, at sorte skulle holdes for sig selv eller i reservater.
»Det forekom dengang at give mening, at kun en stærk hvid regering kunne holde landet stabilt og garantere den hvide mands sikkerhed,« genkaldte han sig i 1981.
Men efter at have studeret jura gik det op for ham, at den var helt galt med samfundet, og at hans standpunkt var dobbeltmoralsk.
Da Woods havde arbejdet som jurist i en rum tid, blev han journalist på The Daily Dispatch, som var en af de første aviser i Sydafrika, der ansatte sorte journalister og beskæftigede sig med sort politik.
Woods vendte først hjem til Sydafrika i 1990 efter 13 år i eksil, men blev dog boende i England.
Sidst han var i Sydafrika, var til Steve Bikos datters bryllup i maj.
Donald Woods døde af kræft på hospitalet i Sutton i Surrey i England.
Blandt dem, der ringede til ham kort før hans død, var Nelson Mandela.os

Leslie Jesse Sealey, 43
*Les Sealey var et eksempel på den gamle fodboldvisdom, der siger, at alle målmænd er tossede i hovedet. Denne flamboyante londondreng var kendt for sine monumentale udskældninger af forsvarsspillerne, sin uundertrykkeligt hoverende sejrsgestik, sin dumdristige spillestil og en tilsyneladende total disrespekt for egen legemssikkerhed.
Sealeys karriere begyndte i Coventry 1976 og fortsatte i Luton i 1983-90, hvor han var med til at holde holdet i første divisions bedre halvdel i tre år i træk. Luton besejrede Arsenal i Ligacup-finalen i 1988, men en utrøstelig Sealey sad på tribunen med en skade. Året efter var Luton igen i samme finale, denne gang med Sealey mellem stængerne, men da han fældede en angriber, blev han hjemfalden til den sandhed, der gælder for alle målmænd: En enkelt fejl kan udviske års godt arbejde og sende den skyldige ud i vanærens klistrede mørke.
De rigtige triumfer var dog stadig i vente: Sæsonen 1990/91 røg den da 32-årige Sealey til Manchester United som gardering for den skotske landsholdsmålmand Jim Leighton. FA-cup-finalens første kamp dette år mod Crystal Palace endte 3-3, og til returkampen havde manager Alex Ferguson smidt Leighton af holdet og sat Sealey på mål.
Kongeanekdoten fra denne returkamp, som United vandt med 1-0, var da Sealey næg-tede at lade sig skifte ud, efter at hans knæ ved et sammenstød var blevet flosset op ind til knoglen. Kort efter slutfløjtet besvimede han, og der var frygt for, at han skulle
blive permanent halt, men tre uger efter vogtede han buret
i det nu nærmest hegemoniske Unitedholds første store triumf: Sejren i pokalvindernes turnering, da de slog
Barcelona i finalen i Rotterdam.
Året efter var han førstevalg til målmandsposten, men røg på bænken, da en vis Peter Schmeichel kom til klubben. Sealeys karriere sluttede i West Ham, som han spillede sin 564. og sidste seniorkamp for.
Siden var han målmandstræner i West Ham, hvor hans to sønner, Joe og George, begge er lærlinge udi faderens metier. Les Sealey døde af et hjerteslag den 19. august, kun 43 år gammel.pa

Anna Maria Lütken, 84
*Maleren Anna Maria Lütken, Hellerup, er død.
Hun blev uddannet på Kunstakademiet og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1951.
Som medlem af kunstnersammenslutningen Kammeraterne og deltog hun i en lang række udstillinger, foruden at hun havde en række separatudstillinger og i de senere år retrospektive udstillinger på Hjørring Kunstmuseum, Galleri Asbæk og Kastrupgårdsamlingen.
Anna Maria Lütken dyrkede især det karaterfulde, monumentale figur- og portrætmaleri, og hendes værker er i dag repræsenteret på en lang række af landets museer, hos Ny Carlsbergfondet og Statens kunstfond.
Anna Maria Lütken hædredes bl.a. med Eckersbergmedaljen i 1982 og med LO’s Kulturpris i 1984. Hun var i en årrække medlem af Akademiet for de Skønne kunster og af Akademirådet.ritzau

Chris Nielsen, 101
*Fhv. skovfoged Chris Nielsen, Barrit, er død, 101 år.
Chris Nielsen kom i 1924 til Barritskov Gods ved Juelsminde. Han blev tildelt Dronning Margrethes fortjenstmedalje for 50 års tro tjeneste.
Chris Nielsen ydede en stor indsats i modstandsbevægelsen og blev senere medlem af hjemmeværnet. Også her modtog han en medalje for 50 års tjeneste.ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu