Læsetid: 5 min.

Nekrologer

17. august 2001


Jimmy Knapp, 60
*En af Thatchertidens markante fagforeningsledere, Jimmy Knapp, er død af kræft, 60 år gammel. Men Knapp efterlader sig et eftermæle, der vil være relevant i lang tid fremover. For hans kamp mod nedskæringer i Storbritanniens togsystem fortsætter i dag ufortrødent, nu hvor systemet ikke længere er offentligt ejet, men er blevet privatiseret.
Knapp stod i spidsen for den største af de fagforeninger, som organiserer togpersonale i Storbritannien, og han er blevet kaldt jernbanernes Arthur Scargill efter minearbejdernes markante og konfrontationslystne leder. Knapps fagforening, som oprindeligt hed National Union of Railwaymen, blev i 1990 efter en sammenlægning med andre fagforeninger omdøbt til National Union of Rail, Maritime and Transport Workers.
I praksis var Knapp dog mere pragmatisk end Scargill, og han gik i modsætning til minelederen bl.a. stærkt ind for, at det var fagforeningsmedlemmerne selv – og ikke bare deres ledelse – som skulle tage beslutning om strejker og andre aktioner via afstemninger. Hans pragmatisme viste sig også i, at han faktisk formåede at få store dele af befolkningen og ikke mindst togpassagererne med sig i de konfrontationer med Thatcher-regeringen, som han tog.
For Knapp var ikke bare ude efter lønstigninger og bedre forhold for sine egne medlemmer. Han var også i front, når det gjaldt at sikre et velfungerende jernbanesystem, og i den sag havde han togpassagernes opbakning.
Egentlig kan man sige, at Knapp tabte slaget – men selve kampen er stadig ikke afgjort. For den udsultning og efterfølgende privatisering af det britiske tognet, som Thatcher indførte, har bestemt ikke gjort togene hverken mere effektive eller mere sikre. Og den kroniske mangel på investeringer i systemet – hvad enten det er offentligt eller privat – giver sig i dag udslag i en service, der på ingen måde er optimal og til tider nærmest latterlig.
Nedgangstiderne for de britiske jernbaner – også før Thatcher men i høj grand under hendes styre – viste sig med al ønskelig tydelighed i Knapps egen fagforening, som havde over en halv million medlemmer, da Knapp første gang blev medlem som hel ung jernbanearbejder i 1955. Senere gik han fra jernbanearbejdet til at arbejde fuld tid for fagforeningen og blev i 1983 generalsekretær. Da var medlemsskaren faldet til ca. 143.000. Nu – selv efter konsolideringen i 1990 – er der 60.000 medlemmer.beb

Eric Bedford, 91
*Midt i det relativt flade London står et særegent, slankt, 175 meter højt cylindrisk tårn. Man kan se det fra Hyde Park.
Det blev bygget i 1961 og var designet af den britiske regerings chefarkitekt, Eric Bedford.
Hvorvidt det er pænt er et spørgsmål om smag, men dengang var det i hvert fald anderledes med en roterende restaurant på toppen og et par udækkede etager, som blotter de store, radiobølgetransmitterende antenner.
Som Englands chefarkitekt gennem 20 år havde Bedford populært sagt det samme job som Sir Christopher Wren, der genskabte Londons skyline efter den store brand i 1666, men den mere anonyme Bedford blev aldrig lige så berømt, selv om han fik sat sit præg omverdenen.
Eric Bedford blev født i 1909 i nærheden af Halifax, Yorkshire, og gik på Thornton Realskole. Han tog aldrig en universitetsuddannelse, men blev svend i et arkitektbureau i Leicester. Han havde talent; i 1934 vandt han en arkitektkonkurrence, udskrevet af Royal Institute of British Architects, om at designe en togterminal. To år senere blev han ansat i det engelske ministerium for offentlige arbejder, hvor han som 41-årig – den yngste nogensinde – i 1950 fik stillingen som chefarkitekt. Han specialiserede sig i funktionelle bygninger og designede kornsiloer og slagtehuse. Bedford havde dette indflydelsesrige job frem til 1970, hvor han gik på pension. Inden da byggede han den britiske ambassade i Washington. Efter at have redekoreret Forsvarsministeriet i grønne og lyserøde farver fik han til opgave at designe Londons dekorationer ved dronning Elizabeths kroning i 1953. Når man flanerer gennem byen, vil man støde på triumfbuer langs the Mall. De stammer fra dengang. Det er Eric Bedfords værk.
I 1970 flyttede han med sin kone til Versailles uden for Paris for at nyde sit otium dér.os

Mogens Blegvad, 84
*Filosoffen professor, dr. phil. Mogens Blegvad er død, 84 år.
Mogens Blegvad blev i 1964 professor i filosofi ved Københavns Universitet, da han afløste sin læremester Jørgen Jørgensen.
Hovedparten af Mogens Blegvads videnskabelige arbejde var knyttet til den doktordisputats om ’den naturalistiske fejlslutning’, som han forsvarede i 1959.
I disputatsen drøfter Mogens Blegvad muligheden af at give en videnskabelig begrundelse for etikken, hvil-ket doktrinen om den naturalistiske fejlslutning hævder.
Disputatsen var den første doktorafhandling om en af filosofiens klassiske discipliner, etikken, som havde været til forsvar på Københavns Universitet siden århundredskiftet.
Moralfilosofien blev siden Mogens Blegvads fremmeste speciale, som han forelæste over i mange år. Men også grene som samfundsvidenskabernes filosofi, psykologi og kultursociologi forelæste han i.
Sideløbende med sit videnskabelige arbejde ydede Mogens Blegvad en stor indsats for videreudvikling af filosofikum-stoffet, som i hundredåret 1871-1971 var obligatorisk for universitetsstuderende, inden de kunne indlede det egentlige fagstudium.
Siden 1947 havde Mogens Blegvad været særdeles aktiv i arbejdet for Folkeuniversitetet og siden 1975 havde han siddet i styrelsen.
Han var desuden aktiv i Nordisk sociologisk Selskab og Selskabet for filosofi og psykologi, som han var formand for i årene 1960 - 1970.
Siden 1973 var han medlem af Videnskabernes Selskab og siden 1965 havde han været medlem af Vetenskabs-societeten i Lund.
Moral- og værdifilosofiske spørgsmål behandlede han i bl.a. Danish Yearbook of Philosophy fra 1964 og i bøgerne Store tænkere i nyt lys, Skyld og ansvar og Politiske ideologier fra Platon til Mao.
Livet igennem var Mo-gens Blegvad gæsteforelæser på amerikanske universiteter.

Hans Stephensen, 71
*Journalist, mag. art. i litteraturhistorie Hans Stephensen, er død, 71 år.
Han var i nogle år freelance journalist, inden han i 1960 kom til Politiken. I 1964 fortsatte Hans Stephensen til kultur- og aktualitetsafdelingen i Danmarks Radio og blev i 1972 konsulent og lærer ved produceruddannelserne i DR.
I 1974 flyttede Hans Stephensen til Radioavisen som udsendelsesleder og varetog denne stilling frem til udgangen af 1994.
I en periode var han medarbejderrepræsentant i Radiorådet og dets forretningsudvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her