Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

3. august 2001


Edward Gierek, 88
*Den tidligere kommunistiske partichef i Polen , Edward Gierek, er død.
Gierek betragtes som en af de mest liberale kommunistiske ledere i den tidligere øst-blok, og han forsøgte at introducere en lang række vestligt-inspirererede reformer i løbet af sine ti år ved magten. Men samtidig efterlod han Polen med en kæmpe gæld, som landet stadig kæmper med at betale tilbage .
Gierek kom til magten i 1970, da Wladyslav Gomulka måtte gå af efter at have sat politiet til at slå hårdt ned på arbejderuroligheder.
Knapt 10 år senere opstod der arbejderprotester på
skibsværftet i Gdansk. Protesterne, der førte til etableringen af den uafhængige fagbevægelse Solidaritet, tvang Gierek til at gå af som partichef.
Hans afløser, General Ja-ruzelskij, indførte undtagelsestilstand i landet i 1981 i et forsøg på at knuse Solidaritet. Gierek blev smidt ud af kommunistpartiet samme år og blev holdt i stuearrest af Jaruzelskij-regimet i et års tid.
Selv om kommunisttiden ikke er elsket har mange polakker et godt minde om Gierek. Ifølge meningsmålinger sætter mange polakker Gierek i forbindelse med en tid med økonomnisk opsving og fremgang. Det var for eksempel Gierek, som større kulturelle friheder og større frihed til at rejse, end det ellers var tilfældet i andre War-shawapagt-lande. Det var også under hans ledelse, at bilfabrikanten Fiat fik licens til at producere i Polen og hjalp landet på jul. Det var ham, som købte busser fra Frankrig, traktorer fra Storbritannien samt Coca Cola og Malboro-cigaretter fra USA.
Gierek opholdt sig som ung i Frankrig og Belgien, hvor han arbejdede i minerne. Det var her, han blev kommunist og vendte hjem til Polen igen.I bitterhed over den manglende taknemmelighed over hans indsats for Polen, levede Gierek de seneste 20 år levede et tilbagetrukket liv. Han døde i weekenden af en lungesygdom, som ifølge lægerne har sit grundlag i netop minearbejdet.
brun

Henri Alakazam, 66
*Et livs trylleri sluttede med Henri Alakazams død. I over 40 år brugte tryllekunstneren Henri Alakazam sine magiske evner til at underholde børn og voksne, blandt andet på Tivolis børneteater »Valmuen«.
Henri Alakazam var banebrydende inden for magi og dramatiseret trylleri. Hans optræden i en række TV-programmer og rundt om i Europa blev i 1993 præmieret med Den Københavnske Børnehjælpsdags æresmedalje.
Henry Hermansen, som Alakazams borgerlige navn lød, var dog ikke tryllende hele sit liv. Han voksede op i et købmandshjem, arbejdede inden for manufaktur og velfærdsarbejde, inden han i 1970 helligede sig magi, tankeoverføring og trylleri.line

Francisco da Costa Gomes, 87
*Portugal mistede i denne uge en af sine store statsmænd. Selv om Francisco da Costa Gomes kun var landets præsident i en kort periode fra 1974 til 1976, havde han stor betydning for den retning portugiserne valgte efter revolutionen i april 1974.
Francisco da Costa Gomes var uddannet fra militærakademiet i Lissabon og sluttede han sig til militæret i 1931. Senere, da Anden Verdenskrig brød ud, støttede da Costa Gomes diktator Salazars neutralitetspolitik. Hans politiske og militære engagement bragte ham både til Macao, Angola og Mozambique på udstationeringer. Fra 1954 til 1956 arbejdede han i NATO’s hovedkvarter.
I begyndelse af 70’erne, inden kuppet, var Francisco da Costa Gomes øverstbefalende for militæret. Da Portugal var truet af krig i flere af sine kolonier og kuppet skete, var det Costa Gomes’ ven, General Antonio Spinola, som overtog magten. Spinola misbrugte sin chance ved sine forsøg på at genindføre kolonialismen. I september 1974 trådte da Costa Gomes, som indtil da havde været næstkommanderende, præsidentposten. I den kommende tid arbejdede Francisco da Costa Gomes for at undgå, at kommunisterne fik indflydelse.
Da da Costa Gomes to år senere gik af som præsident, fortsatte han sin karriere indenfor fredsarbejde og miljø.
Ved Franciso de Costa Gomes’ død sagde Portugals nuværende præsident om sin forgænger:
»Portugals befolkning skylder da Costa Gomes respekt og anerkendelse. Selv om mange opfatter ham som en kontroversiel person, var det da Costa Gomes, som satte en stopper for yderligere konfrontation efter revolutionen. Det var ham, som bragte revolutionen tilbage på det rette, demokratiske spor.« line

Leon Wilkeson, 49 år.
*Vi var omkring 10.000 ’almindelige’ fans, resten – omkring 30.000 – var californiske rednecks, alle sammen krøbet frem fra gemmerne i byer som Bakersfield, Modesto, Sacramento, Vallejo, Fresno og Stockton. Langt ’hjemmefra’, altså Alabama, Texas, Georgia og Arkansas, men synlige og meget højrøstede.
Det var midt i 70’erne, der var 30 grader i skyggen, men amerikanerne kan noget med at holde øllene kolde og bourbon’en veltempereret, så ikke et øje var tørt, da Lynyrd Skynyrd gik på scenen på det kæmpemæssige baseballstadion i Oakland, normalt befolket af The Oakland A’s.
Et bølgende hav af sydstatsflag dækkede lægterne, og bassisten Leon Wilkeson angav takten til Lynyrd Skynyrds nye nationalhymne, ’Sweet Home Alabama’, et hit fra gruppens anden lp, Second Helping fra 1974. En chauvinistisk redneck-rocker, der med sin sublime blanding af blues, country og rock, stadig holder sig på de amerikanske radiostationer, helt oppe på ’Stairway To Heaven’-planet.
Det samme gør i øvrigt en anden af bandets klassikere, ’Free Bird’.
Et ret vovet udlæg af bandet, sangen er delvist et svar på Neil Youngs bidende ’Southern Man’, og teksten efterlader ingen i tvivl om hvad man mener om hr. Young blandt rigtige mænd med rifler og ølmaver, og det her var Youngs hjemmebane, faktisk bor han 50 km fra stadion.
Leon Wilkeson står ikke længere på scenen, fredag den 27. juli døde han i Ponte Vedra Beach, Florida, blot 49 år gammel.
Men gammel nok til at have overlevet 35(!) års ups-and-downs med en af de ypperste eksponenter for den sydstatsrock Lynyrd Skynyrd formulerede sammen med The Allman Brothers. Begge bands i øvrigt plaget af mere eller mindre selvforskyldte ulykker med dødelig udgang.
Således døde Lynyrd Skynyrd-grundlæggeren, gruppens sanger og musikalske trumfkort Ronnie Van Zandt, og guitaristen Steve Gaines i et flystyrt i oktober 1977, hvilket betød gruppens opløsning, indtil Wilkeson gendannede gruppen i 1987.
Stor lyd, store armbevægelser, stort band. Tre guitarister, keyboards, bas og trommer, og en ægte forståelse for de musikgenrer og den kultur de var en umiskendelig del af.
I lægerklæringen, udskrevet efter fundet af Leon Wilkeson, stod der bl.a. at han havde ’kroniske lever- og lungeproblemer, og døde af naturlige årsager.’
PS: Bandets navn er en humoristisk finte til en tidligere gymnastiklærer, Leonard Skinner, som hadede skole-drenge med langt hår.ross

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu