Indien
Delhi Megha planlægger sin 11 års fødselsdag. Menu: cola, chips og pizza. Musik: rocknumre, som hun og hendes venner elsker at se på MTV og Channel V. Gaver: en lind strøm af Sweet Valley, Baby Sitters Club og Goosebumps bøger, som hun elsker alt sammen meget amerikansk.
For tredive år siden, da Meghas mor var på hendes alder, var standardmenuen til fødselsdagsfester gulab jamuns, chaat og pani traditionelle indiske fest-ingridienser der bød på både surt, sødt og krydderet ledsaget af hjemmelavet lemonade.
Musikken var en blanding af de førende vestlige grupper og indiske filmhits. Gaver: bøger af den engelske veteran indenfor børnelitteratur Enid Blyton og børneklassikere alt sammen meget britisk.
Meghas søster på 14 elsker at drive rundt i shorts og soltoppe med spaghetti-stropper. Hendes bedsteforældre bryder sig måske ikke så meget om det tøj, hun går i, men Tara klæder sig på med en teenagers entusiasme.
Hendes venner går i den samme slags tøj, så det vil hun også. Blandt hendes venner falder indisk tøj ikke ind i smagen. Mærker som Nike, Reebok, Adidas og Lacoste betyder meget for hende.
Men skulle denne artikel ikke handle om amerikanisering ? Og hvem sagde, at pizzaer er amerikanske for ikke at tale Ricky Martin eller Spice Girls eller Lacoste for den sags skyld ?
Nye strømninger
Når man i Indien taler om udefrakommende påvirkninger, er det svært at holde den amerikanske og den europæiske strømning ude fra hinanden. For den gennemsnitlige inder er det bare vesternisering et udtryk, der dækker over en bestemt måde at klæde sig og opføre sig på, en bestemt livsstil.
Rent akademisk er det interessant at spore disse strømninger tilbage til enten Amerika eller Europa. Indenfor de seneste 10-15 år har teenage-moden og madvanerne selvfølglig været kraftigt påvirket af Amerika.
Da Indien i 1980erne åbnede op for udenlandske selskaber og samarbejdsaftaler, var det amerikanske fremstød meget aggresivt.
Amerikansk fast-food kultur indtog i den grad de indiske byområder, men fast-
food er dyrt, og det er kun den priviligerede del af de unge, der har råd til det. De amerikanske forbindelser førte en hel pakke af amerikanske værdier, livsstil og mode, som de unge drømte om, med sig.
Paradoksale indere
Selvom Megha og Taras bedsteforældre ikke bryder sig om det, er de ikke bekymrede. Hvis der er et land, der har lært at gebærde sig i kulturelt stormløb, er det Indien, og inderne har i århundreder optaget og indarbejdet udenlandsk påvirkning.
For en udenforstående forekommer inderne måske mærkeligt paradoksale. Højtuddannede indere og analfabeter stiller sig på samme række udenfor templer for at komme til at knæle foran deres foretrukne gud.
Meghas kusine på 25 år, en meget dygtig student indenfor det tekniske område og kommende iværksætter, har bedt sin familie om at finde en brudgom til hende. Der er ingen af hendes mandlige venner, der lever op til det, hun forventer af en ægtemand.
Hun regner med, at hendes familie kan hjælpe hende, så onkler, tanter og bedsteforældre er på udkig efter den perfekte partner til hende. Til sociale sammenkomster vil de indsamle oplysninger om ledige unge mænd, deres familiemæssige baggrund, økonomiske forhold og karrieremuligheder. Når der er blevet fundet et passende parti, vil der blive arrangeret et møde mellem ham og hende. Hvis de kan lide hinanden vil familierne gå i gang med at planlægge brylluppet.
Kebab pizza
For 20 år siden indtog nudlerne Indien i stor stil. Inderne elskede denne kinesiske ret så meget, at den begyndte at indtage de fleste middagsborde i byområderne.
Nu kan man få den selv ved boder i vejkanten. Men den er blevet tilpasset. Man kan få den rimelig krydderet og dyppet i kogende olie. En kineser ville ikke kunne genkende sine nudler.
De meget europæiske pizzaer er kommet til Indien via Amerika og er blevet udbredte og populære på grund af amerikanske fast-food restauranter.
Men har du nogensinde hørt om Kebab Pizza eller Chicken Tikka Pizza ?
Hvem sagde at pizza ikke var indisk ? Kunne man overhovedet forestille sig den slags pizzaer andre steder i verden ?
Indien kan stå model til en hvilken som helst kulturinvasion. Den ariske, den græske, den persiske, den britiske landet har århundreder lang erfaring i at vælge det ud, som passer, og give det et indisk touch. Der findes selv en indisk udgave af popmusik
Bhangra pop. På diskotekerne høres ekkoet af denne meget indiske new age musik.
Mukesh Verma, en musik-kender på 50 år, beklager sig nok over, at musik nu om dage lyder ens fra New York til New Delhi, men til gengæld beklager hans søn på 18 sig ikke. Han lytter til den meget populære indiske Daler
Mehndi med samme iver som til Limp Bizqit.
Cola-krige
Protesterne kommer når invasionen rammer økonomien. Da Kentucky Fried Chicken åbnede en restaurant i den sydlige storby Bangalore, blev den angrebet af vrede landmænd og miljøbevidste indere.
De var oprørte over, at kyllingerne blev fodret med store mængder korn for at rige indere kunne sætte tænderne i saftigt, lækkert kød, mens tusindvis af andre sultede. De sagde, at kornet istedet kunne brødføde tusindvis af fattige indere på randen af hungersnød.
Der har udspillet sig bitre cola-krige mellem Cocacola og Pepsi på det indiske reklamemarked. Taberne har været de indiske mærker, der manglede de amerikanske selskabers økonomiske styrke. Studenterforeningen på Delhi Universitet boykottede salget af amerikansk sodavand på universitets område i flere år, i protest imod, hvad den anså for at være økonomisk imperialisme.
Da den indiske regering åbnede op for globalisering og samarbejde med udlandet på fødevareområdet sagde den, at vi havde brug for teknologien til at styrke vores fødevare-ressourcer. Men hvad Indien fik var et væld af kartoffel chips i farvestrålende tetrapakker.
»Er det fremskridt?« begyndte inderne at spørge. Indiens egen lokale halwai (der svarer til en bager, men det han sælger er indisk sweetmeats og snacks) havde solgt chips i årtier, men havde bare ikke haft den nødvendige teknologi til at skære dem ud i ens skiver, og han solgte dem uden tilsætningsstoffer og kemikalier.
De amerikanske firmaer medbragte aggressiv markedsføring.
Cornflakes har været populært til morgenmåltidet i visse dele af den indiske middelklasse. De fik cornflakes pakket ind i beskedne plastposer.
Men efter Kelloggs lancerede smarte pakninger, og indiske kornfirmaer hastede efter, steg prisen på deres produkter så meget, at den kom udenfor den indiske middelklasses rækkevidde.
Ægteparret Malhotras er vrede. I år har de ikke fået de lækre grønne æbler fra den bakkede nabostat Himachal. Istedet var markedet fyldt af den mørke, rødbrune udenlandske skønhed, der koster fire gange så meget og ikke smager halvt så godt.
Malhotras beskylder frihandlen, der domineres af industrialiserede lande med USA i spidsen, for at skubbe indiske landmænd ud af markedet.
De deltog fornylig i en offentlig høring af landmænd i Delhi og så, hvor aggressive amerikanske kornselskaber var i deres forsøg på at få landmændene til at bruge genmodificeret frø og kunstgødning.
Megha kan gumle på sine chips og gå til sin jazzundervisning. Tara kan gå rundt i sine soltoppe og se så mange Hollywood gysere, som hun overhovedet har lyst til.
Det kan godt være, at kultur-guruerne gyser ved tanken, men et eller andet sted ved de godt, at Megha vil komme til at lære at sætte pris på klassisk indisk musik, og at Tara ikke vil kunne undgå at blive påvirket af charmen ved den etniske klædedragt.
Det er de økonomikse guruer, der har grund til reel frygt det handler om økonomisk kolonisering.
I vores tidsalder symboliseret af amerikanske multinationale kæmper.
*Oversat af Gitte Lyngby
