Læsetid: 4 min.

En ny slags analfabeter

SMS er kendt som dillen for teenagere – især piger. Men den voksne generation er langsomt ved at blive fuldbefarne SMS-brugere. Det er de nødt til
31. august 2001

(2. sektion)

Generation Tekst
Man har 160 tegn at gøre godt med. Mere er der ikke plads til i de små tekstbeskeder – SMS’er – som man kan sende fra mobiltelefon til mobiltelefon. Men det er i mange tilfælde også nok til at få fortalt det essentielle. Siden SMS-teknologien blev opfundet i 1995, er milliarder af beskeder blevet afsendt, og teknologiens anvendelsesmuligheder udvides dagligt. Danskerne bliver mere og mere ivrige for at sende SMS-beskeder, og finder flere og flere kreative måder at bruge kommunikationsmidlet til i det daglige.
For udenforstående kan det være svært at fatte, at danskere i dag bruger SMS-beskeder i sammenhænge, hvor det for de fleste havde været mest naturligt at mødes personligt eller tage telefonen.
For eksempel er der historien om fyren, der fik at vide af pigen han havde scoret weekenden forinden, at hun var blevet gravid. Det var for pinligt at ringe. Så hun sendte en SMS-besked i stedet. En mand i Dubai begærede skilsmisse ved hjælp af SMS. Retten stadfæstede senere, at skilsmissebegæringen var gyldig. I Singapore blev en kvindelig klinikassistent fyret på en SMS-besked. Så ja, der er rige muligheder for at udtrykke sig kort og effektivt med 160 tegn.
Flere og flere services af mere eller mindre gakket karakter ser også dagens lys i takt med SMS-beskedernes udbredelse blandt den brede befolkning: I England får forældre, hvis børn pjækker fra skolen, besked om det via SMS. I Australien kan man fylde parkometret op ved hjælp af SMS.

Ført an af unge
Hidtil har SMS-beskeder været et udpræget teenage-fænomen, men det er ved at ændre sig. Den gamle tese om, at ungdommen er forandringens lokomotiv holder også vand her.
»Teenagerne har startet en bølge, som nu spreder sig til resten af samfundet,« siger en af Danmarks førende teleanalytikere, John Strand.
»Nu er de ældre generationer i høj grad også begyndt at tage SMS’erne til sig. Der sker typisk det, at de ældre bruger en eller anden undskyldning for at købe en mobiltelefon. Sådan noget med ’jeg skal komme i kontakt med mine børnebørn’, ’vi skal have en telefon i sommerhuset’ eller ’den er god at have i nødstilfælde’. Så går der ikke særlig lang tid før børnene sender den første SMS-besked. Og så ruller møllen,« fortæller John Strand.
I starten læser man kun beskederne. Dernæst begynder en fase, hvor man sender beskeder med en masse stavefejl, fordi man ikke kan finde ud af teknologien.

Så vigtigt som engelsk
»Men læringskurven er stejl,« siger John Strand. Og inden længe er også den ældre del af befolkningen fuldbefarne SMS’ere.
»Vi har kun set toppen af isbjerget med hensyn til SMS-kulturen. Teenagerne bruger det hele tiden, de 30-40-årige er fuld gang med at tage teknologien til sig, og det næste store ryk bliver når erhvervslivet integrerer SMS i kommunikationen med de ansatte,« siger John Strand.
I Norge har Berit Skog fra sociologi og statskundskab på Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet i Trondheim været projektleder på forskningsprojektet »Mobiltelefonen som symbolsk kapital i ungdomskulturen«.
Ifølge Berit Skog er det utrolig vigtigt at kunne SMS’e hvis man er ung i dag:
»At mestre SMS er utrolig vigtigt for tilhørsforhold i ungdomskulturen. Også mange voksne har lært at bruge SMS og har taget det kreative og sprogfornyende potentiale i teknologien til sig,« siger hun til Information.
Det er John Strand enig i: »Det er helt klart en ny form for analfabetisme, vi ser konturerne af her. Gennemslagskraften for mobiltelefoner blandt teenagere er oppe på 80-90 procent i Danmark. Det betyder, at hvis du er ung i dag og ikke har mobiltelefon, er du virkelig på spanden,« siger han. Spørger man John Strand, om SMS er et lige så vigtigt sprog at mestre som engelsk lyder svaret: »Ja, helt klart.«
»SMS er et tidstypisk fænomen, som man skal beherske for at være med. Men det er ikke kun SMS, det er vigtigt at kunne,« fortæller Berit Skog.
»Også resten af mobiltelefonens funktioner er vigtige. At kunne downloade nye ringetoner, logoer og billeder er en afgørende del af den nye tekniske kompetence som fordres for at være med i sociale fællesskaber,« siger hun.

Kønsforskelle
Både John Strand og Berit Skog fortæller om indforståede koder og sprog i SMS’erne:
»SMS-sproget karakteriseres ved hyppig brug af forkortelser, ofte anglificerede,« siger Berit Skog.
»Det er et kreativt sprog som kombinerer korte ord, bogstaver, tal, tegn og smileys. Mange, specielt unge, har udviklet et kodesprog til internt brug, som kun de indviede forstår,« siger hun (se artikel på foregående side).
Den norske forskningsrapport viste, at der er stor forskel på, hvordan drenge og piger bruger SMS og mobiltelefon, og hvad man synes er vigtigt ved en mobilen (se figur). Piger sender mange flere SMS-beskeder end drenge, og de skriver længere beskeder. Drenge er mere ordknappe. Rapporten konkluderer, at SMS-beskeder får drenge til at åbne mere op rent følelsesmæssigt. De skriver ting de ellers ikke ville turde at sige.
Normalt er piger ikke særlig åbne over for at tage nye teknologier til sig. Sådan har det ikke været med SMS og mobiltelefonen:
»Dette er undtagelsen,« fortæller Berit Skog.
»Det skyldes, at teknologien i så høj grad varetager det sociale og kommunikative aspekt i de unges hverdag. Jeg mener, at mobiltelefonen introducerer piger for andre teknologier,« siger Berit Skog og nævner, at piger, der bruger SMS og mobiltelefon, også er hyppigere brugere af Internettet. SMS mindsker altså teknologifrygten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu