Læsetid: 6 min.

’Også magtesløsheden korrumperer’

Amerikaneren David Dyssegaard Kallick om den selvransagelse, der har grebet USA’s venstrefløj efter højre-triumfen ved sidste års præsidentvalg
20. august 2001

Mandagssamtale
»Magten korrumperer. Jo, men det gør magtesløsheden også. Man mister grebet om, hvordan man udretter noget i politik. Magtesløsheden får én til at koncentrere sig om at holde sin sti ren. Det kan få én til at sky nye udfordringer, for de rummer en mulig ny indre splittelse blandt de magtesløse.«
Ordene udtrykker mismodet på USA’s venstrefløj. De kommer fra 39-årige David Dyssegaard Kallick. Han er ansat ved New Yorks tænketank Fiscal Policy Institute. Det skandinavisk klingende mellemnavn skyldes, at han er dansk gift.
Kallick er en af talerne ved det aftenmøde om USA’s dilemmaer, som Luftskibet,
Informations debatforum, og tidsskriftet Social Kritik afholder mandag den 27. august kl. 19.30.
Kallick er aktiv i et af delstaten New Yorks ’tredjepartier’ – det vil sige partier uden for de to store, det demokratiske og det republikanske.
Kallicks parti er Working Families’ Party – De Arbejdende Familiers Parti. New Yorks to andre ’tredjepartier’ er det liberale og det konservative.

Tredjepartiers støtte
»Som New Yorks forfatning er skruet sammen, kan ’tredjepartierne’ støtte kandidater opstillet af de andre partier, sådan så en stemme på tredjepartiet bliver en stemme på kandidaten,« forklarer Kallick.
»I 95 procent af tilfældene støtter vi kandidater opstillet af Det Demokratiske Parti. Resten er lokale eller f.eks. grønne kandidater.«
I sidste års valgkamp arbejde Kallick og hans New York-parti for demokraterne Hillary Clinton ved senatsvalget og Al Gore ved præsidentvalget.
100.000 stemmer via De Arbejdende Familiers parti bidrog til Hillary Clintons overbevisende valgsejr.
Så mange kunne partiet ikke levere Al Gore ved præsidentvalget, og her har Kallick selv en tilståelse at gøre: »Jeg endte med at stemme på Ralph Nader, De Grønnes kandidat.«
– Hvorfor? Det var jo venstrefløjens frafald til Ralph Nader, der gav højrefløjens Bush alle valgmandsstemmerne i et antal vigtige stater?
»Jamen, i New York kunne jeg på forhånd se af meningsmålingerne, at Gore ville vinde under alle omstændigheder. Og jeg ville gerne bidrage til, at Nader kunne nå sit erklærede mål om at få fem procent af det samlede stemmetal, så De Grønne blev berettiget til partistøtte fra forbundsregeringen og blev sikret plads på stemmesedlen næste gang.«
– Det mål nåede Nader langt fra?
»I New York fik han fire procent af stemmerne, men nationalt blev det kun til to en halv.«
– Og dermed ødelagde Nader en sikker valgsejr for Gore, der jo i forvejen fik flest stemmer?
»Det er en meget smertelig diskussion på den amerikanske venstrefløj nu. Man kan sige, som Nader har gjort: Det var Gore, der var en dårlig kandidat og tabte valget. Og ikke alle Naders stemmer ville være gået til Gore. Nogle ville slet ikke være mødt op, andre ville have stemt på Bush, og endnu flere – på grund af deres modstand mod globaliseringen – på den yderste højrefløjs Pat Buchanan.«
– Men tre fjerdele af Naders stemmer ville være gået til Gore?
»Ja, det er nok rigtigt, men Nader pegede jo på, hvor lille forskellen mellem demokraterne og republikanerne er.«
– Men der er en forskel, og Nader kom til at hjælpe højrefløjen?
»Man kan snarere sige, at Nader vaklede frem og tilbage mellem strategier, så han ikke nåede nogen af dem. Han kunne have tre mål med sit kandidatur: At påvirke demokraterne, at erstatte dem med De Grønne eller at skabe en indflydelsesrig bevægelse uden for partierne.«
»Hvis han ville påvirke demokraterne, skulle han have indgået en aftale om sine mærkesager med dem fjorten dage inden valget – og så støttet Gore. Det gjorde han ikke.«
»Han kunne have skabt en bevægelse ved at koncentrere sit budskab om de stater, hvor Bush på forhånd havde opgivet at føre kampagne. Men det gjorde han heller ikke. Han samlede sin kampagne om tæt-løb staterne. Ikke nødvendigvis for at spolere, men dér var medieopmærksomheden størst.«

Påfaldende fravær
Kallick uddyber venstrefløjens selvkritik:
»Det var også påfaldende, at Naders folkemøder aldrig havde en synlig tilstedeværelse fra folk af farve eller fra fagforeningerne.«
»Uden de to grupper kan man ikke lave en folkelig bevægelse i USA. Vi er anderledes end Europa. Hos os kan folkelige bevægelser spille en større rolle end partierne. Tænk på bevægelserne for borgerrettigheder og sociale reformer.«
»Nader gjorde det til sin rolle at samle en kritisk fløj og give den et mæle, men hvor har han været siden? Han burde drage landet rundt og mobilisere ved lokalvalg og kongresvalg. Det gør han ikke. En del af problemet er, at han aldrig meldte sig ind hos De Grønne, men bevidst holdt sig uden for – eller over. Og sådan kan man ikke skabe en folkelig bevægelse.«
»Som samfundsforsker interesserer jeg mig særligt for spørgsmålet: Hvordan forbinder man folkelige bevægelser med politiske partier. Jeg havde i begyndelsen af 1980’erne lejlighed for at arbejde for det tyske parti De Grønnes gruppe i Forbundsdagen.«
Kallick lyser op i et smil:
»Jeg kan huske, jeg fik spurgt partiets daværende leder Petra Kelly, hvad De Grønne ville gøre, hvis de havde flertallet alene. Og hun lo. Det var hendes svar.«
Kallick tilføjer alvorligt:
»Men det er da åbenbart, at den tyske regering er blevet påvirket af det kreative grønne input. Det gør forskellen til Storbritanniens Labour, der ikke har haft sådan en påvirkning.«

Roosevelt og Clinton
– Hvornår – historisk set – har venstrefløjen haft størst indflydelse i USA?
»Vi har aldrig haft en venstrefløjs-regering.«
– Heller ikke Franklin Roosevelts anden regering fra 1936-40?
»Det var et tidspunkt, hvor venstrefløjen havde indflydelse via sine bevægelser og de arbejderpartier, der havde betydelig tilslutning. Og så havde venstrefløjen dengang svar på en række af tidens store udfordringer. Det påvirkede Roosevelts brain trust.
– Det er det tætteste, den amerikanske venstrefløj har været på magten?
»I moderne politik, ja. Bill Clinton havde ikke noget ideologisk perspektiv, men han havde ideer, han troede på.«
– Indenrigspolitisk kuldsejlede Clinton allerede med sin fejlslagne sygesikrings-reform to år inde i sin første præsidentperiode?
»Ja, men hvor var de folkelige bevægelser henne? De skulle have sagt, at reformen var for begrænset, at det ikke var nogen stor plan, men heller ikke nogen dårlig plan. Men Clinton blev kun skubbet rundt af de store firmaer, især forsikringsselskaberne. Venstrefløjen var forvirret. Efter Reagan/Bush-årene var folk magtesløse.«
– Hvor stor en vælgergruppe kan USA’s venstrefløj appellere til?
»Der finder en omgruppering sted blandt vælgerne. Siden 1960’erne har Demokraterne og republikanerne klart været delt mellem liberale og konservative. Efter Ross Perot’s kandidatur i 1992 er en præsident fra et tredjeparti ikke længere utænkelig. Tre partier er ikke opretholdelige i længden, men begge de nuværende store partier er svage nok til at kunne skubbes ud.«
»Som det er nu, bliver alle, der er optaget af politik, taget for givet som vælgere. De liberale af Demokraterne. De konservative af Republikanerne. Begge partier tilbejler i stedet dem, der er ligeglade, fordi de er udslaggivende. Det må ende med at føre til frustrationer.«

FAKTA

In These Times
*David Dyssegaard Kallick er en af de stemmer, som kommer til orde i det amerikanske nyhedsmagasin In These Times. Magasinet har en lang tradition for kritisk journalistik båret af ambitionen om at udvikle det politiske og økonomiske demokrati i USA og andetsteds.

*I sit ny septembernummer tager In These Times afsæt i G8-topmødet i Genova og de ledsagende demonstrationer og analyserer den internationale bevægelse imod en global, selskabsstyret enhedsøkonomi. Bladet taler i sin lederartikel om medborgerskabets begyndende globalisering som svar på den ny-feudale ånd, der karakteriserer de store selskabers ageren i det internationale samfund.

*In These Times kan besøges på hjemmesiden www.inthesetimes.com – det er også et af emnerne for et temanummer om amerikansk politik, som det hjemlige Social Kritik udsender om en uges tid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Slettes Venligst

? Fatter ik en skid