Til trods for at Danmark op gennem 9oerne har nydt godt af konjunkturopsving og vækst, så er der i den samme periode blevet flere og flere af de såkaldt svage ledige det vil sige dem, der befinder sig allerlængst væk fra arbejdsmarkedet. De udstødte.
Det viser en oversigt over antallet af langtidsledige, som arbejdsminister Ove Hygum netop har fremlagt for Folketingets socialudvalg.
Oversigten fortæller, at hvor der i 1995 var 93.870 langtidsledige på enten kontanthjælp, i aktivering eller på revalidering, så var dette tal i 2000 steget til 117.800 altså en stigning på knap 24.000 personer.
Det er værd at bemærke, at der i samme periode har fundet en positiv udvikling sted for de såkaldt stærke ledige det vil primært sige dem, der er på dagpenge. I 1995 var der 136.179 langtidsledige i den gruppe. Men i 2000 var det tal faldet til 89.371.
Benhård sortering
»Den gode nyhed er, at det samlede tal for de to grupper er faldet,« siger Per Kongshøj Madsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
»Den dårlige nyhed er, at der stadig findes en stor gruppe mennesker, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet. Det viser, at det danske arbejdsmarked gennem hele konjunkturopsvinget har bevaret sit benhårde sorteringssystem: Hvis du af forskellige grunde ikke kan levere en hundrede procents effektiv indsats på arbejdsmarkedet, så har du meget svært ved at få et job. Og det gør altså tilværelsen særdeles vanskelig for de mennesker, der af forskellige årsager er lidt svagere stillet end os andre.«
Per Kongshøj Madsen peger på, at man kan hjælpe disse mennesker ind på arbejdsmarkedet ved at oprette langvarige løntilskudsordninger. Men det er de konservatives arbejdsmarkedsordfører, Knud Erik Kirkegaard, betænkelig ved.
»Jeg anerkender, at løntilskudsordninger såsom skånejobs eller fleksjobs kan tages i anvendelse i visse tilfælde, men de er i bund og grund noget skidt,« siger han: »De skaber gnidninger på arbejdspladserne og må betragtes som nødløsninger.«
Kirkegaard mener istedet, at problemet blandt andet skal løses ude i kommunerne, hvor den lokale forvaltning skal blive bedre til at samarbejde med virksomhederne om at skabe arbejdspladser til de svage ledige.
»Det er tankevækkende, at selv om vi har højkonjunktur og efterspørgsel på arbejdskraft, så har vi stadig problemer med at få skabt et arbejdsmarked, der er tilstrækkeligt rummeligt til, at vi kan få de svage ledige med,« siger han.
Ifølge regeringens egne udmeldinger, så forventer den dog tilsyneladene, at pro-
blemet er ved at løse sig. I hvert fald kan man læse i det finanslovsforslag, der bliver fremlagt i dag, at regeringen forventer, at den i det kommende kan spare over en halv milliard på udgifterne til sygedagpenge og kontanthjælp.
Hvis den målsætning skal opfyldes, så skal regeringen imidlertid åbne det offentlige system for adgang for de mennesker, der ikke umiddelbart vil kunne varetage et arbejde på det private arbejdsmarked. det siger SFs arbejdsmarkedsordfører, Ole Sohn.
»Der er masser af offentlige opgaver, som de ledige vil kunne løse: Serviceopgaver, vedligeholdelse, rengøring og pasning af grønne områder,« udtaler han. »Indførelsen af den slags jobs vil betyde, at det offentlige serviceniveau vil blive forbedret og de ledige vil få en bedre livskvalitet ved at have et arbejde at passe.«
De radikales arbejdsmarkedsordfører, Anders Samuelsen, oplyser, at de radikale i løbet af efteråret vil fremlægge et udspil, der netop sigter på at forbedre forholdene for denne gruppe.
»Det vil blandt andet dreje sig om, at vi skal skabe nogle halvoffentlige arbejdspladser, hvorfra vi kan sluse de langtidsledige ud på arbejdsmarkedet,« siger han.
