Læsetid: 2 min.

Politisk fokus på karteldirektører

Som følge af de mange kartelsager vil politikere fra forskellige partier undersøge mulighederne for at straffe ansvarlige direktører med bøder
14. august 2001

Politikere fra forskellige partier oplyser, at de vil se på mulighederne for at få straffet de direktører, der er ansvarlige for de mange kartel-sager, der er dukket op på det seneste. Dermed lægger de op til, at der muligvis skal ske et skifte i den måde, som de danske myndigheder optrevler kartel-sager på.
Hidtil har Konkurrencestyrelsen valgt kun at indstille de implicerede virksomheder til retsforfølgelse. Men professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet, Mogens Koktvedgaard, har for nylig gjort opmærksom på, at Konkurrenceloven også giver myndighederne mulighed for at retsforfølge de ansvarlige enkeltpersoner.
Og det får politikerne til at reagere. Således erklærer Ole Sohn, SF’s erhvervspolitiske ordfører, at han er tiltalt af tanken om at få dømt de ansvarlige kartel-direktører.
»Jeg er overbevist om, at det vil have en præventiv effekt på lederne i erhvervslivet, hvis de risikerer at få bøder, når de indgår aftaler om kartel-dannelser,« siger han.
»Og jeg tror også, at det vil betyde, at direktørerne vil være mere forsigtige med at pålægge deres underordnede medarbejdere ordrer om at indgå hemmelige aftaler med konkurrenterne.«
Ole Sohn oplyser dog, at han endnu ikke har taget endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Konkurrencestyrelsen skal forsøge at få kartel-direktørerne dømt.
»Jeg vil bede erhvervsministeren om en redegørelse for, hvorfor styrelsen indtil videre har undladt at forsøge at få retsforfulgt enkeltpersoner,« siger han. »Og hvis den redegørelse ikke er tilstrækkeligt overbevisende, så mener jeg, at vi bør sende et signal fra Folketingets side om, at vi ønsker, at Konkurrencestyrelsen ændrer praksis.«
Samme afventende holdning indtager de radikales erhvervspolitiske ordfører, Morten Helveg Petersen.
»Jeg har hæftet mig ved Koktvedgaards udmelding,« siger han til Information. »Og jeg er åben over for at diskutere, om der er behov for at ændre praksis på området. Men umiddelbart vil jeg ikke kritisere Konkurrencestyrelsens måde at håndtere sagerne på. Der er tale om et juridisk set utroligt kompliceret område, og vi bliver nødt til at overveje sagen grundigt, før vi kræver ændringer i styrelsens arbejdsform.«
Enhedslistens erhvervspolitiske ordfører, Frank Aaen, er mere direkte:
»Man skal forsøge at få dømt de ansvarlige direktører,« siger han. »Og man skal gå efter bestyrelserne. Det er jo dem, der har det overordnede ansvar for virksomhedskulturen. Og det er ikke rimeligt, at de kan gå fri, hvis de fremelsker en virksomhedskultur, der belønner snyderi. Hvis de tillader en ulovlig praksis og ukritisk belønner afdelinger, der viser stor fremgang, så skal de ikke kunne slippe med at fyre en underordnet medarbejder.«
Frank Aaen mener, at kartel-sagerne bør føre til, at virksomhederne fastsætter klare regler for den interne forretningsgang.
»Virksomhederne skal være i stand til at svare helt præcist på disse spørgsmål: Hvem har indgået hvilke aftaler? - og hvem var klar over det?«
Svend Erik Hovmand, Venstres erhvervspolitiske ordfører, er imidlertid ikke begejstret for tanken om at kræve ændringer i Konkurrencestyrelsens måde at bekæmpe karteldannelser på.
»Det er jo allerede muligt at få ledelsen på involverede virksomheder dømt,« siger han. »Og når Konkurrencestyrelsen har afståt fra at forsøge at retsforfølge disse mennesker, så går jeg ud fra, at det er sket på baggrund af en kvalificeret vurdering af sagerne,« siger han til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her