Læsetid: 3 min.

Prisgivet kartellerne

SAS og Maersk Airs luftdeling slår igennem i fuldt flor på danske indenrigsfly. På godt og ondt
11. august 2001

Luftfart
Jeg opererer med København som min base, men jeg har ofte ærinder hér, dér og alle vegne. Og som den satans vigtige og travle person, jeg er, vurderer jeg tit flyrejsen som det mest optimale fremfor tog eller bil.
Så er situationen ligesom ridset op. Dét her handler om mig – passageren – midt i al virakken om den hemmelige kartelaftale mellem SAS og Maersk Air, der stort set har delt det danske luftrum.
For mens de tørrer ansvaret af på hinanden i bestyrelser og direktioner – og politikere overgår hinanden i et hylekor af letkøbt kartelkritik – så er vi nogle stykker, der til hverdag er prisgivet kartellerne. På godt og på ondt.
Jeg har for eksempel oplevet på min egen krop, hvordan Københavns Lufthavns Terminal 1 – den, de kaldte Indenrigsgården i gamle dage – er blevet mere og mere død de senere år. Det er bestemt ikke rart at blive mødt af fire Self Service-automater på rad og række, når man har sat sig selv mentalt op til en fed check-in procedure. Nuvel, man kan få personlig betjening ved to skranker henne i hjørnet, men dét er ligesom dét. Lufthavnen har mistet sit liv.
For fire år siden var det anderledes. Da havde British Airways for eksempel en
desk, så jeg kunne flyve med dem til Sindal eller Skive, hvis det var det, jeg ville. Det var lige efter, at liberaliseringen af den europæiske lufttrafik var nået til også at omfatte indenrigsflyvninger. Nu skulle der konkurreres på den frie måde, og der var tegn på, at nye selskaber ville tage konkurrencen op med SAS og Maersk på de samme ruter. Og at Maersk og SAS ville kæmpe indbyrdes.
Men det var altså dengang, og på afgangsskiltet står der for eksempel i dag SK-koder (SAS) på alle afgange til Århus og DM-koder (Maersk) på alle fly, der går til Rønne. Og så videre. Hvert selskab sidder tungt på sin egen rute, for det har de via en studehandel aftalt imellem sig. Monopol. Og det er dét, der giver de høje priser, lyder kritikken af de to selskaber.
Et eller andet sted er det rigtigt nok, det med priserne. For en spontan beslutning om at tage fra København til Aalborg og retur på en hverdag må jeg for eksempel slippe 1.865 kroner. Enhver krejler ville eksplodere over den pris – om ikke andet så når det viser sig at, den eneste for-plejning er en tre Karen Wolff småkager og én kop kaffe (no refill). Og selv om jeg på grund af min spontanitet rejser på den dyre måde – Business Class – falder der ikke noget ekstra af dér.

Stort og fleksibelt
Til gengæld har jeg maksimal fleksibilitet på billetten.
Jeg kan blive væk fra min afgang og bare møde op ti minutter før på hvilken som helst af de 13 daglige afgange hver vej mellem de to byer. Samtidig nyder jeg godt af næsten altid at sidde i et kæmpestort fly – en MD80 med jetmotor for eksempel. Det giver mig en dejlig tryghed i forhold til de mindre propelfly, som i min forestillingsverden kan styrte ned til hver en tid. Samtidig noterer jeg mig med tilfredshed, hvordan de norske og svenske stewardesser (m/k) i samspil med danske ditto sørger for en en broderfolkelig og international stemning på i luften over Limfjorden.
Og så er det, at jeg er blevet gjort opmærksom på det med bonuspointene – det, der med at man kan optjene point for hver gang man flyver med SAS eller Maersk og så få noget rabat og nogle gratis rejser ind imellem. Det skulle være ret populært.
Egentlig kunne jeg godt forestille mig det fede ved EuroBonus, men det viser sig, at det system er med til at holde andre flyselskaber ude fra markedet, fordi passagererne lynhurtigt bliver de rene bonus-junkie.
Men selv hvis der bliver rokket ved bonussystemet, som der er tale om, står et afgørende spørgsmål tilbage: Adgangen til de såkaldte ’slots’, der giver plads i
luftkorridorerne og på landingsbanerne. De er svære
at få – særligt i morgentrafikken, hvor der knapt kan
klemmes flere fly ind. Det
vil aldrig være muligt for nye selskaber at få fede afgange nok til og fra København.
Så selv hvis Sun Air alligevel får et par slots mellem København og Aalborg, så ender jeg højst sandsynligt alligevel i et SAS-fly.
Den vished har fået mig til at slappe mere af. Jeg er prisgivet kartellerne for evigt.
Jeg ved det. Og SAS og
Maersk ved det også.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her