Analyse
Læsetid: 5 min.

Rebet strammes om ETA

Attentatforsøg i går da bombe sprængte i Madrids lufthavn, men den baskiske terrororganisation, ETA er stærkt svækket efter opløsning af to ommandogrupper i sidste uge
28. august 2001

Attentatforsøg i går da bombe sprængte i Madrids lufthavn, men den baskiske terrororganisation, ETA er stærkt svækket efter opløsning af to ommandogrupper
i sidste uge

Lidt i otte i går morges eksploderede en bombe med 40-50 kg dynamit i parkeringshuset udenfor terminal to i Madrids Barajas lufthavn. Ingen blev dræbt, men bomben efterlod et krater på 35 kvadratmeter og 100 ødelagte biler.
Det er efter alt at dømme den baskiske terrororganisation ETA, der står bag attentatforsøget, og det var da også en anonym person, der i ETA’s navn gav politiet et tip om bomben. Opringningen kom klokken syv, og personen sagde, at bomben ville eksplodere klokken otte. Men det var en fælde, for bomben sprængte tre-fire minutter forinden.
Det er ikke første gang, at ETA i denne sommer slår til mod trafikale knudepunkter.
Den 26. juli deaktiverede politiets eksperter en bombe med 55 kg dynamit i Malagas lufthavn, og den 15. august forsøgte ETA at lave et attentat mod højhastighedstoget AVE. ETA ønsker at skræmme udenlandske turister væk, og i forsommeren advarede ETA turister om, at deres besøg i Spanien kunne få ’uforudsete konsekvenser’.
Lørdag den 18 august sprængte ETA en bilbombe udenfor et turisthotel i den katalanske by Salou, og tretten personer blev såret.
Ikke desto mindre er ETA hårdt svækket, og organisationens kampkraft er langt fra den samme som under sidste års blodige sommer. Siden ETA afbrød sin våbenhvile i december 1999 har 35 personer mistet livet ved attentater med bomber eller pistolskud i nakken. Men det spanske politi og det baskiske politi, Ertzaintza, har i det sidste halvandet år anholdt over 150 personer, som mistænkes for at være med i ETA eller at samarbejde med organisationen.

I sidste uge rettede politiet så endnu et hårdt slag mod
ETA’s militære infrastruktur. Det skete i Guipúzcoa og i Katalonien, hvor man opløste to kommandogrupper.
I onsdags slog Ertzaintza til imod ETA’s Buruntza-gruppe i tre landsbyer syd for San Sebastian, og man anholdte otte personer og fandt 160 kg. dynamit – og herunder 25 kilo som ETA røvede sidste år fra et våbendepot i Frankrig. Man fandt også pistoler, granater og en færdiglavet bilbombe. Siden i onsdags er tre af de otte løsladt, men de andre fem – herunder en tidligere kandidat for seperatistpartiet Euskal Herritarok og en aktiv fra den militante ungdomsgruppe Jarrai (i dag Segi) – er stadig fængslet. Ertzaintza hævder, at man har så godt som sikker dokumentation for, at de fem er med i ETA. Gruppen skal have gennemført tredive attentater med atten sårede og ni dræbte. En af de anholdte har tilstået at have deltaget i mordet på den tidligere socialistiske guvernør i Guipúzcoa Juan Maria Jáuregui, erhvervslederen José Maria Korta, avisdirektør Santiago Oleaga og senest Ertzaintza-betjenten Mikel Uribe, som blev likvideret 14. juli.
I fredags gik den spanske civilgarde så i aktion i Katalonien, da man anholdte seks personer, som var under mistanke for at gendanne ETA’s ellers opløste kommandogruppe i Barcelona. De havde 275 kg dynamit, som er nok til at lave mindst seks bilbomber. De havde også falske nummerplader, pistoler og en liste med over 200 katalanske politikere.
Gruppen ledes af den 30-årige Fernando Garcia Jodrá, der menes bl.a. at stå bag mordet på den tidligere socialistiske minister Ernest Lluch. En enkelt af de seks anholdte – en journalist fra avisen El Punt – er dog blevet løsladt i weekenden, fordi der ikke er grundlag for rejse tiltale mod hende. De andre fem er fortsat i politiets varetægt.
Ikke mindre end 17 kommandogrupper er opløst siden januar 2000 – seks sidste år og elleve i år. Samtidig har et styrket internationalt politisamarbejde med Frankrig bl.a. ført til anholdelse af Txapote, der var leder af ETA’s militære apparat, og en anden af ETA-lederne, Iñaki de Renteria.

Allerede i onsdags tog seperatistpartiet Euskal Herritarok (der har taget navneforandring Batasuna) stilling og fordømte anholdelserne. Batasuna udsendte en erklæring, hvor man sagde, at der er tale om ’vilde’ og ’ekstremt grusomme’ anholdelser, der er led i »den repressive strategi, som PNV-EA (den baskiske nationalistregering, red.) har aftalt med Madrid imod den baskiske venstrefløj«.
En gruppe tilhængere af Batasuna har fulgt erklæringen op med en demonstration under sloganet: »Frihed for de anholdte. Demokrati for det baskiske folk.«
I deres bevidsthed har den spanske stat – med Ertzaintza som instrument – lavet et angreb på baskiske ’soldater’. Batasuna har da også støttet hyldestceremonier for afdøde ETA-aktivister og fejret dem som ’baskiske patrioter’.
Alle andre partier i Baskerlandet glæder sig dog over anholdelserne, og de tager skarpt afstand fra Batasunas erklæring.
Koordinator for den rød-grønne enhedsliste i Guipúzcoa, Antton Karrera, der ellers har forsøgt at komme i dialog med seperatistmiljøet, siger til nyhedsbureauet Europa Press, at Batasunas erklæring er »lavet af totalitære og fascistiske hjerner, som er tavse over for mord og trusler, og derefter mobiliserer kynismen for at strække en hjælpende hånd frem til de anholdte, som myrder og stener det baskiske samfund. (..)
ETA’s eneste mål er at skabe kaos og ødelægge Euskadi, og Batasuna følger dem«.
Under våbenhvilen i 1998-99 fik ETA rekrutteret nye medlemmer og reorganiseret en stor del af sit militære netværk, som i sommeren 1998 var på et historisk lavpunkt efter en stribe anholdelser. Opløsningen af de sytten kommandogrupper og pågribelse af flere ledere har svækket ETA så meget, at organisationen i dag er svagere end før våbenhvilen. Og den spanske indenrigsminister Mariano Rajoy, der har etableret et tættere politisamarbejde med den baskiske regering, kom i fredags med en optimistisk prognose: »en tålmodig og standhaftig indsats kan stoppe terrororganisationen ETA.«

Det seneste attentat i Madrids lufthavn viser, at det er for tidligt at afskrive ETA. ETA har tidligere vist en forbløffende evne til at rekruttere nye folk i det militante lag med tusinder af unge radikale baskere. Men vilkårene er vanskeligere end i mange år.
For ETA’s politiske arm – Batasuna alias Euskal Herritarok – mistede 40 procent af sine stemmer ved det seneste baskiske regionalvalg. Seperatistpartiet taber terræn, og i juli brød en moderat fraktion kaldet Aralar ud i protest mod, at partiet ikke tager afstand fra attentaterne og slår ind på en fredelig demokratisk strategi.
Partiet og seperatistmiljøet er mere isoleret end nogensinde før. PNV har under ledelse af Juan José Ibarretxe efter valgsejren i maj fået selvtillid til at distancere sig klart fra Batasuna. Og den baskiske indenrigsminister Javier Balza har forbudt enkelte demonstrationer, der ville hylde ETA-folk som patriotiske ’helte’, og han har givet politiet instrukser om at slå hårdere ned på de militante unge, der deltager i gadevoldsaktioner, smider molotovcocktails i de baskiske byer og chikanerer politiske modstandere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her