Læsetid: 3 min.

Respekt for krigsmagersken

Hjertevarmende reklame skæmmet af fucking Madeleine Albright
10. august 2001

(2. sektion)

Fjernsyn
Forleden blev jeg eddikemopset af en reklame, jeg zappede ind midt i. En række berømtheder, hvis navne og professioner blev angivet i hjørnet, sang og dansede til tonerne af Aretha Franklins »Respect«. Isabel Allende, forfatter, Keinaan, rapper,
Sieng Van Trang, forretningsmand, dr. Ruth etellerandet, sexterapeut, Rigoberta Menchú, modtager af Nobels fredspris og flere andre udbad sig en smule respekt. Derefter kom tekstbilledet, der identificerede reklamens sponsor som UNHCR, FN’s flygtningehøjkommisariat. Der stod: 50 millioner flygtninge – 50 millioner succeshistorier.
Hvis der er noget flygtninge mangler, så er det skisme respekt, så jeg sad der i min bløde vesterlændinge-tilværelse og blev helt varm om hjertet. Men hvad skuer mit øje så i næste billede: Fucking Madeleine Albright! Omgivet af slipseklædte bodyguards valser hun rundt inde på en bar og kræver r-e-s-p-e-c-t. Den skal hun nok få, eftersom hun medfører en syv mand høj automatpistol-bærende voldstrussel. Eller som dengang, hun var allerfarligst: Med verdens suverænt største militærapparat i ryggen. Skal vi erindre, hvem denne kvinde er?
Madeleine Korbel Albright, født 1937, datter af en tjekkisk diplomat, der var udstationeret i Beograd 1936-38 og igen 1945-48. Familien flygtede først fra nazisterne og siden fra kommunisterne og kom til USA i 1948. Madeleine Korbel giftede sig med arvingen til et medie-imperie og blev Clinton-administrationens udenrigsminister i årene 1996-2000.
Hun var kendt som en mester i sound-bite diplomacy og en sand kyniker, hvilket blev illustreret i et interview med 60 Minutes i 1996, hvor intervieweren bemærker, at en halv mio. børn er døde som følge af sanktionerne mod
Irak. Albrights svar er: »This is a hard choice, but we think the price is worth it.«

We are America
Eller hvad med denne lækre, lille sound-bite: »If we have to use force, it is because we are America. We are the indispensable nation. We stand tall, and we see farther into the future.«
Men især krigen mod Jugoslavien vil hun blive husket for. I Washington var det almen viden, at Albright var hovedarkitekten bag bombningerne.
I et interview på CNN fra 28. juni i år spurgte den venlige Terence Smith til det populære navn for The Kosovo Crisis, nemlig Madeleine’s War. Albright svarede: »Madeleine’s War var nedsættende ment på det tidspunkt. Og jeg er meget glad for at vi blev ved.« Blev ved med at bombe, forstås.
Albright stod bag de såkaldte fredsforhandlinger i Rambouillet i februar-marts 1999, hvor de jugoslaviske udsendinge blev stillet over for ultimatummet, der senere blev kendt som det berygtede Appendiks B: Hele Jugoslavien skulle besættes af NATO-soldater for Jugoslaviens egen regning og samtlige jugoslaviske myndigheder skulle underkaste sig besættelsesstyrkens autoritet. Ellers blev de bombet.
Dette er et eklatant brud på FN-pagten, hvor der står: »Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt.«
Da Jugoslavien sjovt nok ikke kunne gå med til at suspendere sin eksistens som selvstændig nation indledtes som bekendt en luftkrig fra 24. marts til 9. juni 1999, hvor primært nordamerikanske og engelske (men også danske, glem ikke det, hr. Niels Helveg Petersen) fly gennemførte i alt 37.225 bombetogter.
At føre en angrebskrig er oven i hatten et klart brud på NATO’s egen grundlæggelsestraktet, hvor foretagendet defineres som en forsvarsalliance. USA, Storbritannien, Spanien, Italien, Danmark m.fl. havde endegyldigt afsløret sig selv som slyngelstater, hvis underskrifter ikke er det papir værd, de er skrevet på. For ikke at miste en eneste NATO-soldat blev bomberne kastet fra fem-ti kilometers højde, hvorfra man ikke kunne ramme de serbiske styrker, men kun faste installationer som f.eks. olieraffinaderier, elektricitetsværker, broer og tv-stationer. Selv når NATO ramte, hvad man sigtede efter, var ofrene altså civile, hvortil kommer de omfattende, omend utilsigtede (såkaldt kollaterale), skader på nærliggende boligkvarterer o.lign. Madeleine Albright og alle de andre politikere bag krigen mod Jugoslavien er krigsmagere så det klodser. Krigsforbryderdomstolen i Haag er i øvrigt formelt blevet bedt om at rejse tiltale mod hele banden, men har besynderligt nok ikke reageret. Ikke mindst er Albright medskyldig i at hundredetusinder i dag er flygtninge, hvorfor det stadig giver mig kvalme at se hende fremhævet som en succeshistorie af en flygtning.
Desuden opererer det nævnte reklameindslag tydeligvis med den tankegang, at et menneskes succes bedømmes ud fra vedkommendes lønningscheck.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her