Læsetid: 5 min.

Risiko for global recession

Faren for et totalt sammenbrud i Argentinas økonomi er foreløbig drevet over, men der er mange andre risikomomenter i den globale økonomi. De seneste rapporter fra Japan og USA er ikke opmuntrende
1. august 2001

Der gik et lettelsens suk gennem flere af verdens finansmarkeder, da Argentinas senat mandag godkendte præsident Fernando de la Ruas og hans regerings spareplan, der skal bringe landets syge økonomi på fode igen.
De mexicanske, brasilianske og chilenske valutaer steg i kurs her mandag og tirsdag. Og selv den amerikanske dollar fik et lille løft efter en kort nedtur i sidste uge, hvor dårlige konjunkturtal sendte dollaren ned over for Japans yen og den europæiske euro.
Argentina er Latinamerikas tredje største økonomi, men landet balancerer på afgrundens rand efter tre års økonomisk recession. De internationale kreditvurderingsinstitutter skønner, at det er farligere at låne til Argentina end til selv Rusland, Tyrkiet og Ecuador.
Ikke engang den internationale låne- og hjælpepakke fra IMF på 40 mia. dollar i december måned har formået at bringe landet på ret kurs. I begyndelsen af juli blev der advaret om, at Argentina måske må opgive at betale af på dets store gæld på 128 mia. dollar.
Det tvang straks renten i vejret i andre fremvoksende markeder som Brasilien, Mexico og Sydafrika. Og da Tyrkiet samtidig befinder sig en dyb økonomisk krise, der har mange fællestræk med den argentinske, opstod der frygt blandt internationale økonomer om, at der måske kunne blive sat en kædereaktion i gang.
Ligesom da den mexicanske pesokrise i 1994 og 1995 spredte sig til Argentina og Brasilien, og som da krisen i Asien i 1997 spredte sig til Rusland og siden også smittede finansmarkedet i mange udviklede økonomier i Europa.
Men efter otte timers debat mandag blev Argentinas senat enig om at stramme op og sætte bundprop i det fossende hul. Målet er nul underskud på statens budget, og regeringen vil bl.a. skære de offentlige ansattes lønninger og pensionerne ned med op til 13 procent. Man håber samtidig, at pakken kan få den internationale valutafond (IMF) i Washington til at udbetale de omkring 4,5 mia. dollar, som endnu ikke er overført til Argentina efter december måneds internationale hjælpepakke.

Nedskæringerne er dog dybt upopulære, og fagforeningerne har bebudet flere demonstrationer og strejker. At arbejdsløsheden er steget til over 16 procent gør ikke situationen mindre anspændt. Og de lange køer uden for Spaniens ambassade i Buenos Aires af folk, der ønsker at emigrere, kan ikke tage trykket af den sociale trykkoger i det kriseramte land.
Der er også flere økonomer, der stiller spørgsmål ved, om nedskæringerne er tilstrækkelige, for regeringen regner – noget urealistisk – med, at den økonomiske vækst vil blive fem procent.
Chefen for IMF, Horst Köhler, har dog hilst pakken velkommen. »Der er politisk enighed bag Argentinas bekendelse til den finanspolitiske disciplin,« siger Köhler. »Beslutsom gennemførelse af disse indgreb burde hjælpe til at stabilisere den makroøkonomiske situation og at styrke tilliden.«
Men selv om Argentina på mi-rakuløs vis trækker sig ud af krisen, så er der mange andre risikomomenter i den globale økonomi.

Størst af alle er USA. De seneste tal viser, at USA’s økonomi stort set faldt i søvn i andet kvartal af 2001 med en vækstrate på 0,7 procent (omregnet til årsbaserede tal). Og for første gang i ti år er profitterne i de amerikanske selskaber sat på skrump, og det har kunnet mærkes på aktiemarkedet – og på udstedelsen af fyringssedler.
I sidste uge meddelte Hewlett Packard, at selskabet vil fyre 6.000 medarbejdere, og kriseramte Lucent sagde, at det vil fyre 20.000 medarbejdere ud over de 40.000, som selskabet allerede har sendt på gaden i år. Lucent har skåret halvdelen af sin arbejdsstyrke væk i år.
Endnu er de amerikanske forbrugere præget af en vis optimisme og forhindrer med deres kreditbaserede købelyst, at USA’s økonomi tvinges ind i en recession – med minusvækst i to kvartaler i træk. At USA’s forbundsbank og Alan Greenspan har sænket renten seks gange i år, og præsident Bush vil lempe skattetrykket – for primært de rigeste borgere – hjælper til at holde den store økonomi flydende.

Men den globale effekt af den amerikanske afkøling er betragtelig og ikke længere til at ignorere.
USA køber næsten en fjerdedel af alle verdens eksportvarer, og hvor importen til USA steg med 17 procent i efteråret, så er den i det sidste halve år faldet med fem procent. Det er en vigtig forklaring på, at den britiske økonomi kun har 0,3 procents vækst. Og i den eksportorienterede tyske økonomi er fremtidspessimismen den største i fem år med vækst på kun en procent og voksende arbejdsløshed. Danmark, der har en del eksport til Storbritannien og Tyskland, ender med måske kun at få mellem en og halvanden procents vækst i år.
I går kom nye franske tal i, der viser, at arbejdsløsheden også er begyndt at stige i Frankrig til nu 8,8 procent. I sidste uge meddelte Alcatel således, at man vil fyre 20.000 medarbejdere. Det bringer det samlede jobtab i den globale telekommunikationsindustri op på 293.000, skrev Financial Times.

Også i Asien kan USA’s vigende importlyst mærkes. Sydkorea, Thailand og Malaysia står stærkere end før finanskrisen i 1997/98, fordi de har større valutareserver og mindre underskud, men de er under afkøling. Kina brillerer med en vækst på over syv procent. Men andre lande som Filippinerne og Indonesien er trængt, og interne politiske kriser forværrer situationen. Bystaten Singapore er kastet ind i en recession, og Taiwan er på vej ind i den, fordi mange af deres producenter af mikroprocessorer må skære ned. Det globale salg af computere er faldet for første gang i femten år, og i USA er efterspørgslen efter mikroprocessorer faldet med ikke mindre end 32 procent siden sidste års toppunkt.
Værre er, at Japan efter alt at dømme er røget ind i den anden recession på mindre end to år. Japans økonomi skrumpede i årets første kvartal, og et overraskende stort fald i industriens produktion i andet kvartal har fået aktiekurserne til at falde til det laveste niveau i 16 år.
Og i juni steg arbejdsløsheden i Japan til en ny rekordhøjde på 4,9 procent.
Krisetegnene lægger et stort pres på ministerpræsidenten, Junichiro Koizumi, for at fremskynde sine reformplaner.
Viceformanden hos Goldman Sachs, Robert Hormats, er bekymret:
»Vi har ikke set den form for hurtig, synkroniseret nedtur i mange år. (..)Nu sænker alle større økonomier farten,« sagde han for nylig i et interview i ugemagasinet Newsweek.
Og The Observers chefredaktør Will Hutton går et skridt videre: »Det er næsten så sikkert, som det overhovedet kan blive i økonomien, at verden vil komme ud for en recession.«
Det er ikke sikkert, at han får ret. Optimisterne tror, at den globale motor, USA, har set bunden og vil sætte mere fart på fremover. Ingen ved, hvem der får ret, og vi er henvist til stor usikkerhed i den kommende tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu